Markedsaktørerne kigger opmærksomt efter effekterne af de nyligt overståede politiske og rentemæssige begivenheder i USA. Midtvejsvalgene og en overraskende stor rentesænkning kan ryste live i den amerikanske økonomi.
Siden starten af oktober er USA’s toneangivende aktieindekser steget. S&P 500 steg 6 pct. og lukkede i 903 den 7. november. De bedste sektorer var telekommunikation, IT og sundhed, der steg henholdsvis 23 pct. 18 pct. og 6 pct.
Nasdaq-indekset gik også frem og sluttede samme dag i 1377 efter en stigning på 12 pct., mens Dow Jones i den samme periode vandt 629 point til 8568.
Valg og rentesænkning
Mens aktiemarkederne i perioden steg og steg, var der samtidig en række vigtige hændelser, som udspilledes. Ved midtvejsvalget til Kongressen i USA den 5. november vandt republikanerne, præsident Bush’ parti, kontrollen i begge kamre. Selvom republikanerne kun har en mindre majoritet ventes det at være nok til, at de kan gennemtrumfe Bush’ politiske og lovgivningsmæssige dagsorden. Republikanerne er generelt fortalere for lavere skatter og mindre offentlig indblanding i erhvervslivet.
Kombineret med Harvey Pitt, chefen for det amerikanske finanstilsyn, SEC’s, tilbagetræden ses dette som et tilbageslag for udrensningen i det amerikanske erhvervsliv efter de mange bedragerier og regnskabsskandaler i år.
Harvey Pitt trådte tilbage efter en række kontroverser, hvoraf den seneste var, at han havde udpeget Harry Webster til at være chef for den nye revisionskomite, der skal føre tilsyn med de amerikanske revisionsselskaber. Harry Webster har tidligere haft en bestyrelsespost i et amerikansk selskab, der er anklaget for bedrageri.
Investorerne vil formentlig foretrække en hurtig udpegelse af en ny SEC-chef og gerne en person, som ikke er farvet af amerikansk partipolitik.
Harvey Pitts tilbagetræden er måske ikke den eneste i denne omgang. Amerikanske medier har spekuleret i, at flere medlemmer af præsident Bush’ økonomiske hold vil træde tilbage. Præsidentens økonomiske rådgivere har haft det svært blandt andet på grund af en opfattelse i markederne og i medierne af, at de ikke har formuleret en klar og stærk økonomisk politik i denne svære tid.
Væksten i amerikansk økonomi var dog stigende i tredje kvartal. Den første officielle vurdering lød på en stigning i bruttonationalproduktet på 3,2 pct. på årsbasis mod 1,3 pct. i andet kvartal. Alligevel peger mange økonomer på et svagere fjerde kvartal.
Som et signal i samme retning – bekymring – valgte den amerikanske centralbank, FED, at sænke sin toneangivende udlånsrente med 0,5 pct.point i torsdags. Renten er nu på 1,25 pct., det laveste i 40 år. Banken oplyste i en kommentar, at sænkningen skal hjælpe den amerikanske økonomi gennem dens nuværende svaghed.
Forbrugere og økonomien
Handlingen overraskede markedet, som havde ventet en sænkning på det halve, men forbrugertilliden i USA faldt i oktober og var meget afgørende for centralbankens handling. Forbrugernes tillid til fremtiden er nu på det laveste i ni år, og da forbruget udgør 70 pct. af den amerikanske økonomi, kan man ikke i den nuværende situation tåle en tilbagegang i forbruget.
Mere optimistisk var nøgletallet for den amerikanske produktivitet, som steg med 4 pct. i kvartalet mod 1,7 pct. i andet.
Det styrkede republikanske parti, er nu har mindre behov for at søge kompromiser, kan betyde en anden taktik over for økonomien og i behandlingen af de store selskaber. Mange har kritiseret den amerikanske præsidents nuværende stab af økonomiske rådgivere, så forandringer i regeringen og i staben omkring den synes sandsynlige.
Centralbankens rentesænkning blev budt velkommen som en rigtig beslutning. Når den tager fat og på sigt gavner økonomien, tror mange, at aktiemarkederne igen vil få ny luft. Mere erhvervsvenlige tiltag fra præsident Bush og måske yderligere skattelettelser i starten af 2003 vil formentlig også gavne økonomien og aktierne.
Denne kommentar er skrevet af Phoebe Davison, som er skribent hos Morningstar i London.
.jpg)
.jpg)
