Ordbog

Federal Funds Rate

Federal Funds Rate er den mest brugte rente, når man taler om de amerikanske renter. Federal Funds Rate er den pris, som den amerikanske centralbanks (the Federal Reserve eller bare FED) styrende pengepolitiske komite (Federal Open Market Committee eller bare FOMC) fastsætter. Funds Raten er den rente som amerikanske banker skal betale, når de låner Federal Funds af hinanden. Federal Funds er de penge bankerne lovpligtigt skal indbetale i reserve til den amerikanske centralbank. Systemet med en rente på lån på disse reserver har som mål at gøre det nemmere for bankerne i USA med ekstra reserver at låne ud til dem, som har for få reserver. Federal Funds Rate svarer i danske forhold til Nationalbankens diskontorente/foliorente.
© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser