Performance i aktive fonde

Den typiske investor i danske aktivt forvaltede fonde har opnået bedre resultater end det passive alternativ, viser Morningstars seneste performanceanalyse

Hovedparten af investeringsfonde til private investorer herhjemme er aktivt forvaltede. Ambitionen er afkast på niveau med og helst bedre end markedet. Det primære alternativ til investeringsformen er passiv forvaltning, hvor investorerne stiller sig tilfredse med markedsafkastet fratrukket omkostninger.

Sidstnævnte er i hastig vækst uden for landets grænser, og investorerne er sandsynligvis draget af konkurrencedygtige priser og erkendelse af, at aktivt forvaltede fondes formåen sjældent lever op til ambitionen.

Formuen i passive produkter er i dag 20 pct. af den forvaltede kapital på global plan. Det er en fordobling af markedsandelen og en formuevækst tæt ved 300 pct. på fem år. Trods stigende interesse for passive investeringer hos investorerne uden for landets grænser er interessen anderledes lunken blandt danske private investorer. Mindre end 3 pct. af formuen i danske investeringsfonde er allokeret til passive fonde, og baseret på udviklingen over de senere år tyder intet på at interessen er voksende.

Spørgsmålet er hvorfor danske private investorer fastholder et ensidigt fokus på aktivt forvaltning? Erfaringsmæssigt ved vi, at de færreste aktive fonde herhjemme (og i udlandet) rent faktisk slår markedet. Samtidig er fondene ofte flere 100 pct. dyrere end tilsvarende passive alternativer og i flere tilfælde mere end 1000 pct. dyrere. Et argument fra investeringsforeningerne er, at de udbyder, de produkter som efterspørges af investorerne. Kritikere fremhæver derimod distributørernes (primært bankerne) større indtjening på denne forvaltningstilgang, som forklaring på den ensidige udbredelse af aktiv forvaltning blandt danske private investorer.

Selvom hovedparten af fondene klarer sig dårligere end markedet er det dog kun for alvor et problem for investorerne, hvis de rent faktisk investerer i disse fonde. Fravælger investorerne dårlige fonde til fordel for gode fonde, der kan slå markedet, så betyder det mindre at flertallet underperformer markedet. Omvendt er det naturligvis et problem, hvis mange vælger dårlige fonde, eller eksempelvis investerer i fonde med historisk gode afkast, men dårlige afkast i efterfølgende perioder.

De aspekter har Morningstar afdækket i en netop offentliggjort analyse af alle danske aktivt forvaltede fonde. Analysen omfatter aktiefonde såvel som balancerede fonde og obligationsfonde, og vi estimerer investorernes samlede merperformance i kroner på hver eneste fond. Den estimerede merperformance i analysen er således et resultat af investorernes valg af investeringsfonde. Overlegen merperformance såvel som det modsatte - underperformance - må tilskrives investorernes evne til at vælge gode fonde eller fravælge dem med ringe performance. Resultaterne kan derfor som sådan kun sekundært henføres til investeringsforeningerne i analysen. Det primære ansvar er hos investorerne selv - og deres investeringsrådgivere - da analysens beregnede performance er resultatet af investorernes valg.

Analysen omfatter 467 fonde med samlet formue på 689 mia. kr. ved udgangen af første halvår 2015. Her er et kort resume af analysens resultater.

Resultaterne viser at investorerne over den analyserede periode på fem år realiserede positiv performance dvs. før fondenes løbende omkostninger. Investorernes totale merperformance over perioden estimerer vi til 20,3 mia. kr. før løbende omkostninger. Det svarer til en årlig merperformance på 0,81 pct. point relativt til de benyttede benchmark. Investorernes valg af fonde indenfor aktivklasserne aktier, udenlandske obligationer, danske obligationer og balancerede fonde bidrog alle positivt til den samlede merperformance.

Resultaterne viser også at investorerne realiserede positiv performance efter omkostninger relateret til selve investeringsforeningen, dvs. omkostninger til porteføljeforvaltning, administration m.m. Investorernes totale merperformance efter denne omkostningskorrektion blev 6 mia. kr. Det svarer til 0,28 pct. point i årlig merperformance. Tre af fire aktivklasser bidrog fortsat positivt til den samlede merperformance.

Investorernes udfordring er at identificere fonde, hvor de også kan realisere positiv performance efter betaling af markedsføringsprovisionen (dvs. efter alle omkostninger), som dækker rådgivning af investorerne selv. Efter alle omkostninger blev investorernes samlede performance negativ med 8,3 mia. kr. Det resulterer i en årlig underperformance på 0,28 pct. point for den typiske investor.

Bedre end passivt alternativ

Den årlige underperformance efter alle omkostninger er nogenlunde på niveau med omkostningen i en passivt forvaltet portefølje. Forudsat investorerne i aktivt forvaltede fonde løbende modtager investeringsrådgivning og ikke opkræves yderligere omkostninger for rådgivning via distributør eller lign. er resultatet bedre end det passive alternativ, der ofte er uden betaling for investeringsrådgivning.

I aktivklassen danske obligationer opnåede investorerne - som eneste aktivklasse - positiv merperformance efter alle omkostninger. Det kan skyldes, at investorerne blot er bedre til at spotte gode fonde i denne aktivklasse, men kan også være udtryk for, at fondenes benchmark ikke nødvendigvis afspejler investeringsstrategien.

Blandt top 10 investeringsforeninger (opgjort efter formue) realiserede investorerne i 9 foreninger performance som mindst var på niveau med eller bedre end et passivt alternativ. Investorerne hos Maj Invest realiserede bedste merperformance i pct. point efter alle omkostninger.

Blandt top 10 var investorerne i pct. point efter alle omkostninger bedst stillet i SEBinvest for aktiefonde, i Maj Invest for obligationsfonde, Nykredit Invest for danske obligationsfonde og Nordea Invest for balancerede fonde.

I 2010 betalte investorerne 4,2 mia. kr. i løbende omkostninger til investeringsforeningerne, hvoraf markedsføringsprovisionen udgjorde 2,1 mia. kr. I 2015 estimerer vi, at investorerne vil betale i alt 8 mia. kr. i løbende fondsomkostninger, inkl. 4 mia. kr. til markedsføringsprovision. Investorernes formuevægtede omkostningsprocenter er i det store hele uændret over perioden 2010 til 2015. Det betyder at størstedelen af stordriftsfordelene, som opstår i takt med stigende formuer, primært tilfalder investeringsforeningernes samarbejdspartnere på bekostning af investorerne.

Hent hele analysen på dette link.

 

-

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark