Rigtig mange danskere investerer i investeringsbeviser, og en stor del af den kage er investeret i såkaldte aktivt forvaltede fonde, som prøver at slå markedet i form af et bedre afkast. Af knap 300 aktiefonde fra hjemlige investeringsforeninger i Morningstars database er det blot 29 fonde, som er passivt forvaltede, dvs. 1 ud af 10 fonde. Den typiske formue i de danske passivt forvaltede fonde er 270 mio. kr., mens den for de aktivt forvaltede fonde er væsentligt større, nemlig 780 mio. kr.
Så der kan næppe herske nogen tvivl om at danske investorer er til aktiv forvaltning. Om det så skyldes at udbuddet af passive fonde er så beskedent eller om den store overvægt af aktive fonde udspringer af en voldsom efterspørgsel, eller det skyldtes noget helt tredje er en anden sag.
Er ETF’ere alternativet?
Et af de produkter, som er blevet fremhævet i medierne på det seneste, som alternativ til traditionelle fonde er de såkaldte Exchange Traded Funds, eller bare ETF’ere. De er på rekordtid blevet ganske udbredt uden for landets grænser. ETF’erne er børsnoterede indeksprodukter, som i høj grad minder om de danske fonde, som kan handles på børsen i København. Fordelen for danske investorer ved at vælge en ETF frem for en indeksfond er bl.a. at man kan vælge iblandt et noget større fondsudbud end de 29 indeksfonde som pt. er lettilgængelige på det danske marked. Det kunne fx være hvis man vil have en billig adgang til latinamerikanske aktier, udviklingslandene eller lignende.
Det uheldige for danske private investorer er, at SKAT har sat en effektiv håndbremse i adgangen til disse produkter, hvis man vil investere for frie midler. Det skyldes, at ETF’erne beskattes efter en mindre fordelagtig metode sammenlignet med de danske af slagsen, og derfor bør man som investor indtil videre alt andet lige vælge det danske produkt. Hvis man skal dømme efter alm. udenlandske fondes interesse for frie midler på det danske marked, så skal vi næppe regne med at se det helt store ryk ind af ETF’ere foreløbig.
For pensionsmidler er beskatningen ens, så her er der frit valg på hylderne.
Dårlig argumentation
Et af argumenterne imod aktivt forvaltede fonde er at de ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke kan slå markedet. Det er sådan set helt korrekt og grafen her på siden er med til at illustrere det faktum. Den blå cirkel viser hvad aktiefonde i Morningstars kategori ’Globale Large Cap Blend’ i gennemsnit har givet i afkast om året i 10 år, og hvilken risiko de har påtaget sig. Den røde trekant viser samme nøgletal men for verdensindekset, MSCI World, som mange af fondene benytter som indeks. I de 10 år har vi både nedturen fra it-boblen og finanskrisen med, så 10 års afkastet er negativt for både fonde og indeks.
Den typiske fond tabte i perioden 1,9 pct. om året. Indekset var en tand bedre og tabte 1,6 pct. Forskellen er faktisk mindre end hvad man måske skulle forvente eftersom, at fondenes omkostninger typisk er noget højere end det, der svarer til afkastdifferencen. Risikoen i den typiske fond er akkurat også en tand mindre end indekset.
Havde man som investor investeret i de knap 1.000 fonde i kategorien med så lang historik, så havde man fået det gennemsnitlige afkast. Det er naturligvis umuligt i praksis, og gør da også argumentet om at den gennemsnitlige fond klarer sig dårligere end markedet noget omsonst. Til gengæld skal man bemærke de grå prikker på grafikken. Det illustrerer afkastet og risikoen for fonde med 10 års historik, som indgår i den globale aktiekategori. Som man kan se er der rig mulighed for at få fingre i fonde, der har klaret sig langt bedre end indekset. Omvendt, hvis man ikke gør sit hjemmearbejde ordentligt, så kan man være uheldig og ramme ind i fonde, som ligger betydeligt dårligere end markedsafkastet.
At investere i fonde eller andre værdipapirer for den sags skyld er ikke meget anderledes end, hvis man skal foretage et hvilket som helst andet køb. Tænk på hvor megen energi man ikke lægger i at finde det helt rigtige køkken eller bil til den rette pris. Hvis man lagde samme energi i det at få sammensat sine investeringer på den bedst tænkelig måde, ja så vil man være nået langt.
Rating
Udfordringen er naturligvis at man ikke ved, hvilke fonde, der vil klare sig godt i fremtiden, og i den sammenhæng er historiske afkast ingen garanti for fremtidige afkast. Investorer er ofte på udkig efter nye måder at finde det attraktive afkast på. Et godt udgangspunkt er Morningstars rating, og få andre genveje giver investorerne samme overblik end det er tilfældet med Morningstars stjerner. De er ikke fuldkomne, men som et grundlæggende arbejdsredskab i investorernes fondsanalyse er de korrekte.
Vi testede udviklingen i 5 års ratingen på fondene i vores globale aktiekategori Large Cap Blend. Vi tog fondenes fem års rating tilbage i 2006 og sammenholdt ratingen med deres fem års rating i dag. Resultatet viser at hvis man havde valgt en fem stjernet fond tilbage i 2006, så ville sandsynligheden for at den i dag havde mindst 4 stjerner være nogenlunde fifty fifty. Havde man derimod valgt en et stjernet fond i 2006, så er det blot tre procent af dem, som i dag kan mønstre sig med fem stjerner. Hvis man havde valgt en af de bedst ratede fonde tilbage i 2006, så er det kun 25 pct. af dem som i dag har én eller to stjerner, og altså er dårligere end gennemsnittet.
Stjernerne er ingen genvej til fremtidige afkast. Man må stadig have arbejdshandskerne frem og dykke ned i de enkelte fonde, men de er et godt startudgangspunkt. Desuden er valget mellem aktiv og passiv forvaltning ikke sort og hvid, og ofte vil man kunne drage fordel af at inkludere begge typer i porteføljen.
