I porteføljeforvalterens fodspor eller ej?

Morningstar er tilhængere af fondsforvaltere som investerer egne penge i deres fonde og dermed har sammenfaldende interesser med investorerne. Men man skal ikke blindt følge alle deres bevægelser

Facebook Twitter LinkedIn

En af verdens førende obligationsforvaltere er Bill Gross fra Pimco. Navnet er måske knap så velklingende for de fleste danskere, men ikke desto mindre så har flere danske pensionskasser og andre institutionelle investorer allieret sig med Pimco. Derfor vil mange danskeres pensionsopsparing alligevel være afhængige – om end i beskeden målestok – af Bill Gross’ evner til at få valgt de rigtige obligationer. Bill står bl.a. i spidsen for en af verdens absolut største obligationsfonde PIMCO Total Return hvis formue er på intet mindre end 1.300 mia. kr.

Pimco udbyder også nogle såkaldte closed-end funds (CEF), der minder meget om almindelige fonde. De har en struktur som et aktieselskab, hvor kursen afhænger af udbud og efterspørgsel og dermed kan afvige fra den reelle værdi af fondenes underliggende papirer. I den forbindelse gav Bill Gross nogle CEF-investorer en tidlig julegave i december sidste år, hvor Gross i løbet af måneden investerede tæt ved 100 mio. kr. af sine egne penge i ti af Pimco's closed-end obligationsfonde.

De amerikanske medier var hurtigt ude og fremhæve købene og drejede vinklen i retning af Gross’ positive syn på obligationsmarkedet i almindelighed og det amerikanske kommunale obligationsmarked i særdeleshed. Ikke overraskende, flokkedes investorerne efterfølgende om de samme fonde og prisen på de ti fonde røg i vejret.


Hvem fik gavn?

I virkeligheden var der kun én gruppe investorer, der fik gavn af Gross’ køb og det var dem som allerede havde aktier i fondene før købene blev offentliggjort, og som gik med planer om at sælge fondene inden for en overskuelig tid.

I modsætning til hvad der er blevet offentliggjort andre steder, så kan man stille spørgsmål ved om Gross’ køb nu også er et udtryk for, at han vitterlig er blevet mere positiv overfor udviklingen på obligationsmarkedet. Selv om det er rigtigt, at Gross ejer flere aktier i Pimco's fonde end de fleste andre forvaltere har investeret i deres fonde, så er det nemt at glemme, at Gross har en nettoformue, der overstiger de fleste fondsforvaltere. Ifølge Forbes Magazine rundede Gross 'nettoformue for nylig 11 milliarder kr. Det 100 millioner kr. store indkøb udgjorde altså under én procent af hans samlede formue. Det er ikke meget for en person, der efter sigende skulle have et positivt syn på obligationsmarkedet.

Der er ingen tvivl om at fondsforvalteres egne investeringer er en vigtig information for investorerne, men omvendt skal man passe på ikke at lægge alt for megen værdi evt. køb og salg som eksempletmed Gross illustrerer ganske fint.

Der er også en anden plausibel forklaring på Gross’ seneste indkøb. I slutningen af november kom et vist tilbagesalg af aktier i Pimco’s closed-end fonde og det pressede kurserne, og Gross kan have set det som en mulighed for at drage fordel af de relativt lave kurser. De fleste køb blev handlet under den gns. rabat over de seneste tre år, så det sig selv gjorde købene attraktive.

Det fascinerende aspekt ved Gross’ køb er også, at se hvad der sker med aktiekurserne efter nyheden om sådanne køb. Investorer får øjnene op for at en højtprofileret obligationsforvalter har købt oblgiationer i fonde, som de også selv kan investere i. De begynder nu at købe samme fonde og endda uden hensyn til værdiansættelsen. Med andre ord bevirker Gross’ tilsyneladende accept af en fond at nogle investorer ser fonden som et godt køb – alene på grund af Gross’ køb.

Det er der ikke nødvendigvis noget i vejen for. Folk har det på præcis samme måde med Warren Buffets investeringsselskab, Berkshire Hathaway. Fra tid til anden vil man kunne finde eksempler på, at når Berkshire Hathaway offentliggører sin investeringsportefølje, så vil nye aktier eller aktier, hvor selskabet har forøget sin position, umiddelbart stige efter offentliggørelsen.


4 gange pris

Et lignende fænomen synes at opstå, når Gross køber closed-end fonde. På et af købene gav han en præmie på 4,1 pct. i forhold til indre værdi. Da amerikanske medier begyndte at skrive om købet, steg omsætningen i fonden til 5 gange den daglige omsætning og præmien steg helt op til 18,7 pct. Investorerne er altså villige til at betale 4 gange så meget i præmie bare for det privilegium at investere sammen med Bill Gross.

Vinderne af manøvren her blev dem, der ønskede at lave en hurtig handel og som sprang ombord i det øjeblik nyheden kom ud, samt de langsigtede investorer som havde planer om at sælge af alligevel. De kortsigtede tabere er de investorer, der hoppede på toget for sent. De vil sikkert opleve tømmermænd når pr-værdien aftager og præmierne vender tilbage til mere normale niveauer. Gross var i stand til at identificere og udnyttet en rentabel mulighed. Desværre for investorerne, forsvandt denne profitable lejlighed så hurtigt som sneen smelter på en varm vinterdag.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings