Snart nytår og tid til rebalancering

Endnu et år nærmer sig sin afslutning, hvilket er en kærkommen lejlighed til sikre sig at porteføljen fortsat lever op til den oprindelige målsætning, i forhold til aktivfordeling og risiko.

Facebook Twitter LinkedIn

2010 nærmer sig med hastige skridt sin afslutning. Mange vil nok huske tilbage på 2010 som et nervøst år, ikke mindst i Europa, hvor flere af euro landenes økonomiske problemer fortsat står højt på dagsordenen. På trods af uroen har 2010 været et år med pæne stigninger på de globale aktiemarkeder. Stigninger der gør det relevant at give porteføljen et tjek, for at sikre at alt fortsat ser ud som forventet. Ser porteføljen ikke ud for forventet, bør der laves en såkaldt rebalancering.

Rebalancering er et simpelt værktøj til at optimere en porteføljes langsigtede afkast, samtidig med at risikoen styres. Ved at foretage rebalancering sikres det, at en del af gevinsten fra porteføljens stigende aktiver, anbringes i de aktiver, der er steget knapt så meget, så den oprindelige aktivfordeling fastholdes. I praksis indebærer det ofte, at der flyttes kapital fra aktier til obligationer, da disse historisk har leveret det højeste afkast, og dermed med tiden vil skævvride porteføljens oprindelige aktivfordeling, og øge risikoen utilsigtet.


Hvor tit bør man rebalancere?

Selvom om mange investorer har fået øjnene op for rebalancering, så er der delte meninger om hvor ofte det er nødvendigt at gennemgå processen. Nogle argumenterer for at processen udføres med meget korte intervaller, sågar endda dagligt for visse institutionelle investorer, mens dette i praksis selvfølgelig ikke er muligt for private investorer. En god tommelfingerregel er derimod, at private investorer bør kigge nærmere på porteføljens sammensætning en til to gange om året, eksempelvis ved nytårs tid, og vurdere behovet for en rebalancering.

Ved disse gennemgange skal man kun foretage sig yderligere, hvis porteføljens overordnede aktivfordeling eksempelvis har bevæget sig 5 – 10 pct. væk fra de oprindelige mål. I denne forbindelse kan man også benytte lejligheden til at få kigget nærmere på aktieandelens overordnede sammensætning, såvel regionalt, som stilmæssigt. Alt efter markedsudviklingen kan vækstaktier eksempelvis være steget markant mere end valueaktier, og russiske aktier mere end danske, hvilket skævvrider den oprindelige fordeling i aktieporteføljen, og dermed også ændrer risikoeksponeringen.


Forudsætninger for rebalancering

For at det er relevant at tale om rebalancering, kræver det at man har gjort sig visse overvejelser omkring sammensætningen af sin portefølje, og særligt dennes fordeling mellem forskellige aktivklasser. Hos Morningstar fokuserer vi primært på investering igennem investeringsfonde, der på europæiskplan inddeles i kategorier alt efter deres investeringsfokus. Disse kategorier kan betragtes som byggeklodser når en portefølje skal sammensættes. Ved opbygningen af en portefølje bør man først og fremmest afgøre hvilke typer aktiver denne skal indeholde. Helt overordnet er der selvfølgelig fordelingen mellem aktier og obligationer, men også mere detaljeret hvilke type aktier og obligationer der skal indgå i porteføljen. Som dansker er det oplagt at en del af aktieporteføljen investeres i danske aktier, investeringsfondene med dette fokus findes i kategorien Danmark – Aktier, hvor det er muligt at sammenligne de enkelte fonde. Det sammen gør sig gældende for globale aktier, aktier fra de nye markeder, og de forskellige typer obligationer. Næsten uanset hvad man søger, kan Morningstar kategorierne være et fornuftigt udgangspunkt, til at finde sammenlignelige fonde indenfor forskellige investeringsområder.

Om man lader den overordnede fordeling mellem porteføljens aktiver (aktier, obligationer og kontanter) afvige med 5- eller 10 pct. inden der skrides til handling, er et spørgsmål om temperament, og den enkeltes investeringshorisont. Betragter man sig selv som en gennemsnits investor, med lang investeringshorisont, kan man fint vælge kun at rebalancere hvis aktivallokeringen bevæger sig 10 pct. over eller under de oprindelige mål. Er man derimod typen der godt kan lide at holde nøje øje med sine investeringer, eller er man måske allerede pensioneret, og har en forholdsvis kort tidshorisont, er det måske mere oplagt at være hurtigere ude. Man kunne eksempelvis vælge at rebalancere porteføljen hver gang en aktivklasse bevæger sig udenfor et 5 pct. interval.

Har man brugt tiden på at opbygge en fornuftig portefølje, med et risikoniveau der er tilpasset ens investeringshorisont, så er det vigtigt at man også bruger tid på at vedligeholde porteføljen.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings