Velkommen til det nye Morningstar.dk! Læs mere her om ændringerne på siden og hvordan vores nye funktionaliteter kan hjælpe dig med at opnå succes med dine investeringer. X

Mastodonternes retræte

Tidligere mastodonter må vige pladsen for nye spillere i takt med at nye trends opstår og tiderne ændrer sig.

I en verden tæt pakket med virksomheder der konstant kæmper om kundernes gunst er konkurrencemæssige styrker og barrierer altafgørende. Imidlertid er de ofte dynamiske og kan hurtigt blive forbigående, hvis selskaberne ikke er på forkant med udviklingen. Ikke bare selskaberne, men også investorerne må være på forkant med om konkurrencemæssige fordele styrkes, svækkes eller stort set være uforandret. Vi ser lidt nærmere på nogle af de åbenlyse trends.


Husker du?

Vi skal ikke længere end en generation tilbage førend at medieselskaber var blandt dem med de største konkurrencemæssige fordele i en branche, hvor det nærmest var umuligt at komme ind udefra og starte noget nyt op fra bunden. Mange provinsbyer havde deres egen lokalavis, og for dem der valgte at se med på tv-skærmen sad familierne i hvert deres hjem og så de samme udsendelser.

I dag er medieverden fuldstændig forandret og fremtidsudsigterne for de eksisterende medieselskaber er mere dystre end nogensinde. Antallet af måder man i dag kan modtage information via et hvilket som helst medie er nærmest eksploderet. Vi er gået fra en enkel tv-station til adskillige udbydere, og mange tv-seere har muligheden for at se kanaler fra stort set hele verden. Det samme billede gør sig gældende på radiosiden. Tidligere bestod udvalget af nogle få landsdækkende kanaler i modsætning til i dag, hvor mange lokalradioer fylder godt på landkortet, og antallet af internetkanaler er nærmest uendelige.

Det er ikke alene flere medier, der er kommet til, men der sker også en udvikling i alternativerne. Mange tidligere faste avisabonnenter modtager ikke længere avisen dagligt, men læser i stedet alt på nettet. Et medie hvis format er overlegen i rækkevidde og hastighed. Og hvorfor se reality shows i tv, når hjemmesider som Facebook og YouTube kan give mindst lige så meget underholdning.

Taberne i denne udvikling er medieselskaberne selv, inklusiv store selskaber som Disney og General Electric. Tidligere kontrollerede de noget som der var knaphed på, men som der i dag er rigeligt af. Alle er dog ikke tabere, og nogle selskaber profiterer på denne trend. Især forbrugsaktier med solide brands som Coca-Cola og Procter & Gamble. De har nemlig opbygget deres brands tilbage i en tid, hvor det var relativt nemt at markedsføre sine produkter til en meget stor skare. I dag er det meget sværere at opnå kritisk masse for et nyt brand, da der ikke længere er nogen genvej til den brede befolkning.


Digitaliseringen

Måden vi vælger at søge information og underholdning på er også i stærk forandring. Antallet af oplag hos mange dagblade og magasiner er faldende i takt med at folk søger informationen på nettet. Salget af CD’er er kraftigt på retræte, hvorimod antallet af downloads fra musiktjenester som fx iTunes på nettet er i hastig udvikling. Eller overvej vækstraterne hos internetudbyderen af film m.m., Netflix, i modsætning til Blockbuster, som er tæt på konkurs.

Hvis noget leveres elektronisk og forbruges elektronisk er det sandsynligvis fordi denne distributionskanal er langt billigere end traditionelle kanaler. Og når alt kommer til alt, så ligger produktets værdi ikke i indpakningen, men derimod i selve produktet. Selskaberne Apple og Amazon’s fremtog vil i høj grad ske på bekostning af mere traditionelle udbydere og detailbutikker.


Download din software

Det er ikke kun musik og film, der vil blive leveret via internettet i fremtiden, men sandsynligvis også software. Nogle vil sågar mene at dagene er talte for den tid, hvor man køber en fysisk pakke med software og manual. I stedet for at installere al software og filer på computeren derhjemme, peger pilen i retning af at man blot åbner sin webbrowser op og bruger services, der er stillet til rådighed fra centrale servere og udbydere.

Som det er i dag, køber langt de fleste fx Microsoft Word, installerer det på computeren, bruger programmet og gemmer filerne på computerens harddisk. Alternativt kunne man blot starte internettet op, gå ind på fx Google Docs og gemme sine dokumenter på Google’s centrale servere. Dokumenterne er hermed tilgængelige fra et hvilket som helst sted, man kan dele dem med andre og der sker automatisk backup af filerne.

En tilsvarende udvikling er på vej inden for spilkonsoller. Et nyt selskab, OnLive, vil snart udbyde spil magen til dem man kan købe til Xbox’en eller PlayStation. Men til forskel fra de to traditionelle udbydere kræver spillene fra OnLive ingen boks under fjernsynet eller fysiske spil til at sætte i spillemaskinen. Alt hvad der behøves er en håndkontol til at spille med og en adgang til internettet.

Vinderne af denne trend bliver selskaber, som kan stille enorme servere til rådighed for den nye infrastruktur. Det er selskaber som fx IBM, Cisco og Google, der har denne kapacitet og derfor må forventes at udnytte udviklingen til egen fordel.

Nogle selskabers konkurrencemæssige styrker svækkes over tid, mens andres vil blive forstærket. Det er ganske enkelt udviklingens hast der er den drivende faktor. Det belønner selskaber, der er på forkant med nye trends, hvorimod andre hægtes af i kapløbet om kundernes gunst.



Danske aktiefondes eksponering mod artiklens omtalte aktier
Aktie Danske fondes investeringer i mio. kr… … aktien udgør i snit en andel af fondenes formue på: I antal fonde… …fond med størst eksponering i aktien … aktien udgør en andel af fondens formue på:
Amazon.com 18 0,4 13 Danske Invest Teknologi 2,9
Apple 185 2,6 33 Multi Manager Invest Teknologi 7,3
Cisco Systems 350 1,8 50 BankInvest Teknologi Aktier 10,0
Coca Cola 382 1,2 42 Lån & Spar Rationel Invest - Nordamerika 5,7
General Electric 180 1,2 34 Gudme Raaschou Selection 5,0
Google Inc. 365 2,1 38 BankInvest Teknologi Pension 8,7
IBM 530 2,1 70 Sydinvest IT 8,0
Microsoft 880 2,4 73 BankInvest Teknologi Aktier 9,5
Netflix - - - - -
Oracle 275 1,8 59 BankInvest Teknologi Aktier 8,3
Procter & Gamble 628 1,3 58 Carnegie WorldWide/Globale Aktier 3,8
Sony 218 0,8 25 Sparindex Japan Value Index 2,9
Walt Disney 130 0,7 39 LD Invest Value Aktier 4,0
*Danske aktiefonde med investeringer i de nævnte aktier i artiklen. Der er screenet på baggrund af de seneste porteføljer Morningstar har modtaget fra fondene.

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark