Undgå alle æg i samme kurv

Aktierne er suset op og ned på det seneste. For de som har turdet være Rasmus modsat og er gået ind i markedet for et par uger siden, har der været store kortsigtede gevinster. I onsdags vendte pilen så atter ned.

Karsten Henriksen 10/11/2008
Facebook Twitter LinkedIn

I år er det blevet tydeligt, at man ikke kan nøjes med at investere i en eller ganske få aktier. Risikoen er nemlig, at man mister hele sin formue. Det er tilfældet for investorerne i Roskilde Bank og ligeså med investorer der satsede på, at den britiske bank, Northern Rock skulle komme igen efter bratte fald – det gjorde den imidlertid ikke. Samme historie knytter sig til investorer, som havde købt aktier i den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers, som fornyelig gik konkurs.

Aktiemarkederne har været historisk turbulente, uanset om man ser på eksotiske aktiemarkeder i Østen, etablerede vestlige markeder eller vores eget da

nske lokalmarked. Eksempelvis lå danske Vestas for to måneder siden i kurs 700 og for en uge siden var den faldet til kurs 180. Det svarer til et fald på 74 pct. Få dage efter var aktien steget kraftigt og rundede ganske kort kurs 322. I samme periode er det danske C20 indeks over de 20 mest handlede danske aktier, faldet fra 430 til 240 svarende til et fald på 44 pct.

For et par uger siden fik optimismen overtaget i markedet, med betydelige stigninger. Flere aktier er strøget op med 30 – 40 pct. på lidt over en uge, alligevel er der lang vej før det tabte fra i år er vundet tilbage. Det skyldes at stigningerne kommer fra meget lave niveauer, så med mindre man netop har købt sig ind i markedet, så kan procenterne snyde ganske meget.

Et eksempel kan illustrere dette. Tag kursen på Vestas som gik fra 700 til 180, det svarer til et fald på 74 pct. Efterfølgende er aktien steget fra 180 til 322, det giver en stigning på 79 pct. Ser man alene på procenterne vil nogle fejlagtigt tro at aktien har vundet det tabte igen med et overskud på 5 pct., men ser man på kursen så mangler den stadig at stige fra 322 og op til 700 svarende 117 pct. Forskellen skyldes at procenter er forholdsmæssige tal, tabet på 74 pct. er beregnet ud fra en højere kurs end den efterfølgende stigning på 79 pct. Et andet eksempel illustrer hvor stor forskellen i procenter kan være. Halvdelen (50 pct.) af tusinde kroner er stadig 500 kroner, mens tusinde gange én øre kun er ti kroner – tusindedoblingen kom fra et meget lavt niveau og har derfor ikke samme værdi. I tabellen her på siden kan du se hvor meget en aktie eller investeringsforening skal stige for at genvinde forskellige størrelser af tab. Jo større faldet har været des relativt større skal den efterfølgende stigning være.


Billig spredning

I krisetider følges markederne typisk i takt op og ned og derfor kan det være vanskeligt at gemme sig for aktiefald i turbulente perioder. Det man dog kan gemme sig fra er at tabe hele investeringen på gulvet. Nogle aktier går nemlig ganske enkelt konkurs når der er krise, og der er sågar aktier som går konkurs selv når der ikke er krise. Men nøjes man med at investere ganske få procent i hver aktie, så vil en konkurs ikke ramme formuen med mere end den procentdel. Jo flere selskaber man har i sin portefølje jo mindre betyder det enkelte aktieselskabs udvikling for formuen.

Det er her den helt store styrke ved investeringsforeninger ligger. Private investorer kan for få midler investere i en bred portefølje af aktier på en gang. Fornyelig er investeringsforeningerne blevet kritiseret for ikke at kunne gå kontant når markederne falder. Men alternativet er at man investerer i aktier på egen hånd og aktierne går jo heller ikke kontant. Hvis man som investor tror på at man skal ud af aktier, så må man selv sælge aktierne, hvad enten man har købt dem enkeltvis eller via en investeringsforening.

Aktiefonde kan i praksis ikke gå kontant, da de i så fald skifter skattemæssig status til skade for investorerne. Men det er faktisk godt, at de ikke har den mulighed. Som investor skal man kunne stole på sine investeringer. Køber man en aktiefond, så skal den indeholde aktier – ikke kontanter. Netop det at man kan stole på, eller forstå, indholdet af de fonde man ejer, er helt afgørende for resultaterne. Samtidig er det også vigtigt i forhold til investorernes egne forventninger til resultaterne.

Selvom de fleste ved at aktier er forbundet med høj risiko, så er det nok de færreste, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig de seneste par måneders udvikling. Men markederne uviklede sig meget negativt og som investor i investeringsforeninger vil man derfor, om end det er smerteligt, så dog alligevel forstå, at afkastet følger med ned når aktiekurserne styrtdykker, ligesom de følger op i tider med stigninger.

Der hvor investorerne derimod er blevet rigtig ubehageligt overraskede er i nogle af de nye avancerede hedgeforeninger, der har bedyret at de kan lave positive afkast i alle slags markeder. Her har man som investor nok sværere ved at forstå, hvorfor der i værste fald er tabt 80 pct. på under et år.

Et godt gammelt investeringsordsprog advarer mod at lægge alle æg i samme kurv. Æggene er naturligvis penge og kurven er en investeringsmulighed som en aktie, en obligation, en investeringsforening eller lignende. Det har alle dage været et godt råd og i år har det haft speciel stor betydning, hvor vi har set konkurser aktiefald, der var helt utænkelige for blot et år siden.

Så meget skal der til for at genvinde det tabte
Fald i procent Procent stigning for at genvinde det tabte
-10% 11%
-20% 25%
-30% 43%
-40% 67%
-50% 100%
-60% 150%
-70% 233%
-80% 400%

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings