For at gøre en god investering kan det ofte betale sig at gå lidt mod strømmen og ikke bare købe det som alle de andre køber. Investeringsmarkederne har det nemlig med at være præget af en vis lemming effekt, hvor investorerne jagter de historiske afkast og dermed vil der altid være nogle, der kommer for sent ind i et marked.
Ud fra en sådan betragtning ser afdelinger med japanske aktier umiddelbart attraktive ud. Afdelinger med et rent fokus på Japan var blandt de, som gave det ringeste afkast sidste år, ikke fordi porteføljemanagerne var specielt ringe til at forvalte formuerne, men derimod fordi det japanske aktiemarked var blandt de ringeste i den udviklede verden sidste år.
Det ville jo umiddelbart støtte formodningen om at japanske aktier har noget til gode den kommende tid og med til at bakke den antagelse op er, at mange investeringseksperter har positive forventninger til japanske aktier. Blandt andet i seneste udgave af Morningstar European Fund Trends, som er en europæiske undersøgelse blandt de største fondshuse i Europa, var der mange der pegede på japanske aktier som det marked sammen med Europa der har det bedste potentiale det kommende år.