Passiv porteføljestyring

Målt alene på afkast har den passive investeringsstrategi i Sparindex Europe Value Index givet investorerne det bedste afkast det seneste år

Facebook Twitter LinkedIn

Sparindex Europe Value Index har over det seneste år skabt et afkast på 20,0 procent til investorerne, hvilket gør denne afdeling til den bedste danske investering, målt på afkastet, i Morningstar Kategorien™ ’Europa Large Cap – Aktier’. Afdelingen har en passiv investeringsstrategi, hvilket vil sige, at den søger at efterligne afkastene af et fastlagt benchmark-indeks – i dette tilfælde ”MSCI Europe Value”.

Top 10 et år - Morningstar Kategorien™ 'Europa Large Cap - Aktier'
Fondnavn Managerens navn Afkast 1 år i pct. Morningstar Rating™
Sparindex Afd. 5 Europe Value Index Thomas Bjørn Jensen 20,0
BankInv.Europæiske PAL David Dalgas 18,7
BankInv.Europæiske Akt. David Dalgas 18,6
Danske Invest Europaindeks Ej oplyst 17,6
Jyske Invest Europæiske Aktier Morten Borg 13,7
BG Invest Europa Ej oplyst 13,6
EGNS-INVEST Europa Mette Harbo Bossow 13,0
Danske Invest Engros Europæiske Aktier Ej oplyst 12,6
Merchant Invest Europæiske Aktier Ej oplyst 12,6
BG Invest Bæredygtig Europa Ej oplyst 12,3 -
Kategoriens gennemsnit 15,8
Bund 10 et år - Morningstar Kategorien™ 'Europa Large Cap - Aktier'
Fondnavn Managerens navn Afkast 1 år i pct. Morningstar Rating™
Alm. Brand Invest Europæiske Aktier Ej oplyst 0,5
SEBinvest Afdeling 1 Europæiske aktier Michael Bruun Jensen 8,7
SEB Inst. Europa Michael Bruun Jensen 8,8
Investin EUROTOP Sustainability Peter Holt 8,9 -
Alfred Berg Europa Ej oplyst 9,2
SEBinvest Afdeling 3 Henrik Hviid´s Favoritvirksomheder Henrik Hviid 9,4
Sparindex Afd. 4 Europe Growth Index Thomas Bjørn Jensen 9,8
Lån & Spar Rationel Invest - Afdeling Europa Richard Graham 9,8
Sydinvest Europa Mads Lauritsen 9,9
Nordea Invest Engros Europa Ej oplyst (team) 10,1
Kategoriens gennemsnit 15,8


Ingen aktive satsninger

En vigtig pointe i forskellen mellem passiv indeksstrategi og aktiv investeringsstrategi er, at man i de passive strategier ikke tager nogen aktive satsninger i forhold til egne forventninger til den fremtidige udvikling i forskellige sektorer eller lande. Det vigtige er ikke at slå indekset, men derimod at følge indekset. Som investor i en passiv indeksfond køber man således en investering, som må forventes at følge den seneste markedsudvikling indenfor det marked, som afdelingen investerer i.

Udgangspunktet for de aktive strategier, er derimod at skabe et bedre afkast end den forventede generelle markedsudvikling.


Fordele ved passive

Når der er så stor forskel på de to investeringsstrategier, er der også stor forskel på fordele og ulemper på de to strategier.

Én af fordelene ved de passive strategier er, at afdelingerne kan holde omkostningerne nede i et helt andet niveau, end afdelinger, der følger aktive strategier. Aktive investeringsafdelinger har langt større udgifter til investeringsrådgivning, research, løn mm. Det er derfor helt essentielt, at en indeksfond ligger under gennemsnittet af omkostninger hos sine konkurrenter.

En anden fordel er, at det investeringsprodukt man får er en ”del” af markedet. At der både findes afdelinger, der normalt vil klare sig bedre end indekset er én ting. Men der findes også afdelinger, der klarer sig dårligere end indekset.

Ved en indeksfond ved man præcist, hvad man får. Man skal ikke til at screene markedet for gode og dårlige porteføljemanagere, og man skal ikke til at være nervøse for, om porteføljemanageren tager nogle forkerte satsninger.


Ulemper ved passive

Til gengæld er ulempen ved en passiv indeksfond, at man ikke har nogen porteføljemanager til at lægge porteføljen om i et faldende marked. Den negative udvikling på et marked slår med andre ord 100 procent igennem på afdelingens – og dermed investorernes - direkte afkast. Man tager hele nedturen med i investeringen.

Samtidig kan man som investor i en passiv indeksfond ikke forvente overnormale afkast i forhold til markedet. Der kan som tidligere nævnt ikke tages aktive satsninger. Sammenligner vi de danske afdelinger i kategorien ’Europa Large Cap’ med de mange udenlandske afdelinger, som kan findes inden for samme kategori, er der en del udenlandske fonde, der har skabt afkast på mellem 25 procent og enkelte op til underkanten af 40 procent set over det seneste år.


Bestem selv

Om man investerer i en afdeling med en passiv eller aktiv investeringsstrategi, må bero på egne forventninger omkring porteføljemangernes evner. Tror man på, at en afdeling kan slå indekset, bør man derfor vælge en aktiv fond. Er man mere interesseret i at få et afkast på niveau med den generelle markedsudvikling, uden at der i øvrigt er de store afvigelser fra dette, kan en passiv fond vælges.

De passive fonde har nogle klare fordele omkring omkostningerne, som er værd at tage med, før man investerer. Hermed dog ikke sagt, at man udelukkende skal se på omkostningerne, når man investerer. For en lidt dyrere afdeling kan sagtens være en god afdeling. De ekstra penge, der bliver givet ud til aktieanalyser, til research osv. er jo godt givet ud i alle de tilfælde, hvor disse afdelinger skaber bedre afkast til investorerne, - eller hvor afdelingerne alternativt kan skaffe samme afkast men med lavere risici i investeringen, end de billigere afdelinger kan.

Derfor er det vigtigt ikke kun at bedømme afdelingerne alene ud fra omkostninger, eller alene ud fra afkast og risikoprofil, men derimod bedømme afdelingerne ud fra helheden af disse faktorer. En måde at gøre dette på er via nogle mål til bedømmelse, som tager højde for alle tre ting, som for eksempel stjernerne i Morningstar Rating™.


Udvikling ÅTD for det samlede fondsmarked

Nedenstående tabel viser udviklingen i fonde indenfor alle kategorier. Her er fondene målt op mod et gennemsnit for fondens egen kategori. Det vil sige, at ser man for eksempel på en fond, som investerer i IT-aktier, kan man se om fonden har skabt et merafkast i forhold til gennemsnittet af samtlige investeringsfonde, som investerer i IT-aktier.

10 bedste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ ÅTD merafkast* Kategoriens afkast åtd Morningstar Rating™
TEMA Kapital Islandske Obligationer Europæiske - Obligationer 6,5 0,8
Jyske Invest Favorit Aktier Globale Large Cap - Aktier 5,4 4,1
BankInv.Dk Small Cap PAL Danmark - Aktier 4,9 11,0
BankInv.Dk Small Cap Akt. Danmark - Aktier 4,9 11,0
Sparinvest Value aktier Globale Mid/Small Cap - Aktier 4,6 6,0
BG Invest Health Care Sundhed - Aktier 4,5 -1,1
Danske Invest Sundhed Sundhed - Aktier 4,1 -1,1 -
Nordea Invest Nordic Small Cap Norden - Aktier 3,7 8,8
EGNS-INVEST Biotek & Medicin Sundhed - Aktier 3,6 -1,1
Nordea Invest Aktier Globale Large Cap - Aktier 3,3 4,1
10 ringeste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ ÅTD merafkast* Kategoriens afkast åtd Morningstar Rating™
Sydinvest e-Business Tech Media Tele - Aktier -12,4 -2,1
BankInv.Bioteknologi PAL Sundhed - Aktier -10,6 -1,1
BankInv.Bioteknologi Akt. Sundhed - Aktier -10,5 -1,1
BankInv.Indien & Kina PAL Asien ex. Japan - Aktier -7,0 6,7 -
BankInv.Indien & Kina Asien ex. Japan - Aktier -6,9 6,7 -
Alfred Berg High Yield USD Højrente - Obligationer -6,5 2,5
Alm. Brand Invest Europæiske Aktier Europa Large Cap - Aktier -6,3 5,7
Carnegie WorldWide/Emerging Growth Globale Mid/Small Cap - Aktier -5,6 6,0 -
Danske Invest Bioteknologi Sundhed - Aktier -5,6 -1,1
RHAM Value Partner - Europa Small Cap Europa Small Cap - Aktier -5,2 10,5 -

*: ÅTD Merafkast beregnes som afkastet for fonden fratrukket det gennemsnitlige afkast for kategorien. Tallet angiver på tværs af samtlige investeringsfonde, hvem der har været bedst eller dårligst til at skabe et afkast til investorerne i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige fonde inden for fondens egen kategori.

Fonden ’TEAM Kapital Islandske obligationer’, der fører År-til-dato, har i indeværende år skabt et merafkast til investorerne på 6,5-procentpoint i forhold til kategoriens gennemsnit, hvor kategorien i dette tilfælde er ’Europæiske obligationer’.

Til sammenligning har Sydinvest e-Business skabt et afkast ÅTD på -12,4 procentpoint i forhold til kategoriens gennemsnit, hvor kategorien i dette tilfælde er ’Tech Media Tele – Aktier – aktier’. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at en e-Business-fond har markant anderledes investeringsstil end gennemsnittet i den kategori, som fonden er placeret i. Derfor er denne sammenligning i dette tilfælde noget unfair.

I ovenstående tabel kan man ellers helt generelt på tværs af samtlige investeringsfonde se, hvem der har været bedst eller dårligst til at skabe et afkast til investorerne i forhold til, hvad man med rimelighed kunne forvente af fonden.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Ricky Steen Rasmussen  Ricky Steen Rasmussen

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings