Europæisk rutschebane

De europæiske aktier har haft en svingende tid de seneste seks uger med en samlet stigning fra starten af oktober til midten af denne uge

Facebook Twitter LinkedIn

MSCI Europa steg 5,5 pct. (målt i euro) i perioden fra starten af oktober til den 13. november. Børserne i Milan og Paris var de stærkeste performere med fremgange på henholdsvis 7,7 og 6,8 pct. i perioden. Efter faldene i de foregående måneder var der også godt nyt i Tyskland, hvor DAX-indekset er steget 5,7 pct.

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholdt sin ledende rentesats sidste uge på trods af, at kollegaen i USA, FED, sænkede sin korte udlånsrente med 0,5 pct.point til 1,25 pct. for at sætte skub i økonomien. Dermed er den amerikanske rente på sit laveste i 40 år.

Den amerikanske økonomi ligner ikke nogen særlig støtte for de europæiske aktiemarkeder. Ganske få eksperter venter et hurtigt og stærkt økonomisk opsving. Samtidig har nye trusler fra Osama Bin Laden og Al Queda samt frygten for krig mellem USA og Irak lagt en dæmper på stemningen.

Nylige økonomiske data fra Tyskland vidner også om dårlige tider og har skabt frygt for en tysk recession. De tyske virksomheders forventninger (ZEW) til fremtiden faldt fra 23,4 til 4,2 fra oktober til november, og det vidner om et meget dystert syn på fremtiden. En anden ledende indikator fra Ifo-instituttet viste også fald i erhvervslivets forventninger.

Asset managere i Europa er forsigtige, men er dog i det stille begyndt at nedbringe kontantandelen og i stedet øge aktieeksponeringen. Stemningen for aktierne bedres for øjeblikket gradvist… blandt andet på baggrund af bedre end ventede kvartalsregnskaber fra selskaberne. Der var dog ikke særlig meget godt nyt fra de europæiske banker eller forsikringsselskaber, mens det var bedre for telekom-industrien.

Trods lave kursniveauer holder de private investorer i Europa sig forsat til pengemarkeds- og obligationsafdelingerne. Frygten har trods lave renter og høje obligationskurser godt tag i investorerne efter de mange kursfald i år.

Investorerne holder fortsat øje med ECB og venter med spænding på bankens næste rentemøde den 5. december i håb om en rentesænkning.

Denne kommentar er skrevet af Germana Martano, de er Morningstars redaktør i Milano.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings