Finland debuterer på førstepladsen

Finland og Sverige er for første gang med i Morningstars europæiske rating, og finnerne gør det godt. Landet debuterer nemlig som nummer et på listen over landenes gennemsnitlige rating. Danmark dumper ned på tredjepladsen

Sten Blindkilde 15/02/2002
Facebook Twitter LinkedIn

Finland er for første gang med i Morningstar Rating™. Og det bliver til en fornem debut for de finske foreninger. Finland lægger sig nemlig op på førstepladsen på ranglisten over den højeste gennemsnitlige rating.

Mere end 200 afdelinger er ratede i Finland, og de har i snit opnået 3,46 stjerner. Det er ensbetydende med en ganske klar førsteplads foran Holland og Danmark. Og det er en imponerende høj rating – næsten en halv stjerne mere end den gennemsnitlige europæiske afdeling og mere end en hel stjerne ekstra i forhold til den gennemsnitlige spanske afdeling.

Holland indtager andenpladsen på listen. I snit er den enkelte hollandske fond gået lidt frem, og da den gennemsnitlige danske afdeling er gået lidt tilbage, er det lige akkurat nok til at klemme sig ind foran Danmark på listen. De to lande er dog ganske tæt, og Holland har tidligere været tæt på at overhale Danmark.

Landenes rangliste i januar
Land Placering
- jan
Snit
- jan
Placering
- dec
Snit
- dec
Placering
- nov
Snit
- nov
*Finland 1 3,46 - - - -
Holland 2 3,36 2 3,32 2 3,37
Danmark 3 3,35 1 3,39 1 3,38
Tyskland 4 3,19 3 3,20 5 3,13
Norge 5 3,18 4 3,18 3 3,28
England 6 3,16 6 3,16 6 3,12
Frankrig 7 3,13 5 3,17 4 3,15
*Sverige 8 3,04 - - - -
Europa - 3,00 - 3,00 - 3,00
Dublin 9 2,95 - - - 2,87
Italien 10 2,93 8 2,90 7 3,00
Luxemborg 11 2,93 7 2,96 8 2,97
Belgien 12 2,73 9 2,65 10 2,83
Spanien 13 2,45 10 2,43 11 2,43


Sverige skuffer

Danmarks tredjeplads er da derfor ikke så ringe, som et tab af to placeringer normalt ville indikere. Danmark har i snit 3,35 stjerner - blot 0,01 mindre end Holland og 0,11 mindre end Finland – og der er masser af luft til det europæiske snit på 3,00. Værd at bemærke er det også, at Danmark er pænt foran andre brodernationer som Sverige og Norge.

Den nye januar rating, som inkluderer Sverige og Finland for første gang, overrasker især på det svenske snit. Sverige har bedre og bredere tradition for investering i foreninger, end Danmark har – et land for feinschmeckere skulle man tro - men alligevel formår svenskerne ikke at lave et bedre risikojusteret afkast end danskerne. Endnu en fordom punkteret.

Prügelknaberne i Europa er fortsat Spanien og Belgien, der har lang vej op til toppen, og de særlige fonde i Luxemborg og Dublin (der har skattemæssige fordele for udenlandsdanskere, men ingen fidus for herboende danskere) klarer sig begge under middel.


Om Morningstar Rating™

Ratingen viser hvor god eller dårlig en investeringsafdeling gennem de seneste tre år har været til at skabe så højt risiko- og omkostningsjusteret afkast som muligt – målt i forhold til tilsvarende afdelinger inden for samme kategori i hele Europa.

Morningstar Rating™ bedømmer afdelingerne i deres europæiske kategori med en til fem stjerner, hvor fem stjerner er det bedste. Fordelingen af stjernerne foregår efter følgende fordelingsnøgle:


Top 10 pct.:
Næste 22,5 pct.:
Middel 35 pct.:
Næste 22,5 pct.:
Bund 10 pct.:

Morningstar Rating™ er ikke et udtryk for Morningstars forventninger til afdelingernes fremtidige præstationer, men er alene en vurdering af deres historiske præstationer gennem de seneste tre år.

Læs mere om Morningstar Rating™.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sten Blindkilde  Sten Blindkilde

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings