William Demant afsluttede 2016 med manér og resultaterne var en anelse over Morningstars aktieanalytikeres estimater for William Demant. Derfor overvejer de at øge deres fair value estimat moderat, når cash-flow modellen køres igennem og tager de bedre-end-ventede præstationer i betragtning.
Da aktien er steget i kurs over de seneste seks måneder, ser Morningstar nu på William Demant som fair værdiansat. Vores aktieanalytikere mener fortsat, at selskabet har konkurrencemæssige fordele, som gør virksomheden i stand til at skabe og bevare en indtjening og markedsandele på lang sigt. Det omfatter bl.a. såkaldte switching costs, som er omkostninger for en kunde forbundet med at skifte en leverandør ud med en anden på et givent produkt og immaterielle aktiver, som vi mener William Demant drager fordel af.
Udover svagheden i detailkanalerne i USA, leverede William Demants høreapparater et stærkt andet kvartal. Engrosomsætningen var oppe med 6 pct. organisk, primært drevet af udrulningen af Oticons Opn-platform, der var et stort skridt fremad for teknologien i nutidens høreapparater. Det gik godt for William Demant i relation til den offentlige amerikanske salgskanal Veteran Affairs, hvor markedsandelen er forbedret fra 7 pct. til 11 pct. Demants markedsandel i denne vigtige salgskanal har altid været meget lav, og selvom Opn har støttet selskabets positionering, er selskabet stadig bagude i forhold til tre af sine primære konkurrenter.