Stigende renter og din obligationsportefølje

Den amerikanske centralbank hævede renten i slutningen 2015 for første gang i mange år. Spørgsmålet er hvordan det vil påvirke obligationsinvestorerne.

Facebook Twitter LinkedIn

Efterhånden kan det ekstrem lave renteniveau næppe overraske mange investorer længere. Renterne er historisk lave og selvom de danser lidt op og ned ændrer det ikke voldsomt ved helhedsbilledet af et renteniveau som er usædvanligt. 

Udfordringerne for obligationsinvestorerne er åbenlyse for lave renter er lig tilsvarende lave afkast, og for flere er forrentningen ligefrem negativ. Det er dem med investeringer i renteprodukter med kort løbetid og eksempelvis mange erhvervskunder i bankerne må nu også sande at penge på kontoen forrentes med negativ rente.

Derudover skal obligationsinvestorerne leve med faldende obligationskurser, når renterne før eller siden formodentlig rent faktisk vil stige igen. Det skyldes det inverse forhold mellem renter og kurser.

Megen fokus er på centralbankernes bestræbelser på at kickstarte økonomien og som led i bestræbelserne er renten blevet sænket af mange centralbanker. Den europæiske centralbank fører fortsat lempelig pengepolitik, men mod slutningen af 2015 kom den første renteforhøjelse i mange år fra den amerikanske centralbank.

Spørgsmålet er hvor meget obligationskurserne vil falde, når centralbankerne hæver renten igen, og hvordan investorernes samlede afkast påvirkes?

Kort rente i spil

I overvejende grad er det den korte rente centralbankerne kan påvirke i deres forsøg på at skubbe samfundsøkonomien i en bestemt retning. Obligationer med kort løbetid vil derfor typisk være mest modtagelige overfor centralbankernes rentejusteringer. Mange investorer investerer imidlertid ikke kun i korte obligationer, men også mellemlange og lange obligationer og for dem er der ikke nødvendigvis nogen entydig sammenhæng mellem centralbankernes tiltag og effekten på obligationerne.

For den typiske danske fondsinvestor er ca. 15 pct. af formuen investeret i obligationsfonde mellemlange eller lange danske obligationer, mens andre 9 pct. er placeret i korte danske obligationsfonde.

Hvor meget længere løbende obligationsfonde påvirkes af centralbankernes eventuelle renteforhøjelser er der desværre intet eksakt facit på. Det afhænger nemlig i høj grad af markedsaktørernes forventninger.

Alt andet lige kan en såkaldt parallel forskydning forventes – dvs. korte og lange renter stiger nogenlunde samtidig og nogenlunde lige meget – hvis centralbankerne hæver renterne i afdæmpet tempo og det er forventet af markedet. I så fald bliver fonde med lange obligationer hårdest ramt, idet de største kursfald vil ske i dette segment.

Udfordringen er imidlertid at meget afhænger af centralbankernes timing. Hæves renten på det rette tidspunkt? Hvor meget hæves renten og hvor hyppigt vil det ske?

Med den nuværende situation på markedet i øjeblikket er der nogen usikkerhed om, hvorvidt den amerikanske centralbank gør det rigtige. Derfor kan der opstå et scenarie, hvor markedsaktørerne mener centralbanken bliver for aggressiv i form af for kraftige og hyppige rentestigninger. Det kan dæmpe vækstmulighederne, udskyde eventuel inflation og føre til, at renten på obligationer med længere løbetid kan stagnere eller ligefrem falde – også selvom den korte rente stiger.

Kreditobligationer mindre følsom

En pæn del af fondsinvestorernes formue er investeret i virksomhedsobligationer. Ca. 10 pct. er allokeret til fonde med fokus på disse obligationer og hertil kommer eventuelle allokeringer fra andre fonde – primært globale obligationsfonde og balancerede fonde.

Sådanne obligationer og fonde er typisk mindre rentefølsomme over for centralbankernes rentejusteringer. Når det går bedre i økonomien og renten hæves vil det tilsvarende ofte gå bedre for virksomhederne. Det giver en positiv afledt effekt på obligationerne og derfor er virksomhedsobligationer generelt mindre rentefølsomme.

Typisk med det forhold at des bedre kreditkvalitet i virksomhedsobligationerne, des tættere er renten på niveau med statsobligationer og dermed vil obligationerne være mere rentefølsomme over for centralbankernes tiltag. Derfor vil ofte de dårligst ratede virksomhedsobligationer være mindst rentefølsomme. Omvendt gør rentestigninger det dyrere for selskaberne at udstede gæld, som potentielt kan forringe virksomhedernes finansielle stabilitet på længere sigt.

Selvom obligationsmarkedet i øjeblikket giver investorerne panderynker er det vigtigt at fasholde fokus på obligationernes egenskaber såsom stabile rentebetalinger og ikke mindst risikospredningen, som de bidrager med i en portefølje. Obligationerne fungerer som en slags forsikring mod markedsuro på aktiemarkederne. Det så vi under finanskrisen, hvor stort set alt andet end statsobligationer faldt i værdi, men også under den aktuelle turbulens på markederne holder obligationerne skansen og lægger en bund i porteføljen. De fungerer altså efter hensigten.

Derfor bør man fortsat fokusere på porteføljens overordnede risikoprofil, sikre den rigtige sammensætning og fordeling af byggeklodserne og så i øvrigt holde ved og bekymre sig mindre om markedets forventninger.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2022 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings