Er ’Køb & Behold’ en fornuftig strategi?

For at være sikker på at potentialet i de mere risikable aktiver indfries viser historikken at sådanne aktiver har brug for et pusterum fra tid til anden. Man skal have tålmodighed og leve med, at de kan gå et trin eller to tilbage førend de går tre eller fire skridt fremad. Globale aktier har eksempelvis præsteret et gennemsnitlig årligt afkast på knap det dobbelte af hvad obligationer har givet.

Man skal bide mærket i ordet "gennemsnitlig" i sidste sætning. Det burde nok i virkeligheden fremhæves for betydningen kan ikke undervurderes. For bag ordet gemmer sig nemlig nogle gode år, nogle fantastiske år, men også nogle forfærdelige år, og blot fordi de har klaret sig bedre over tid, betyder ikke, at der ikke har været modvinde undervejs – til tider i flere år

Man er nødt til at acceptere risikoen for kursfald for at kunne høste frugterne. Er det det værd? Historien siger ja. Over tid stiger aktiemarkedet mere end det falder. Det er her ’behold’ kommer ind i billedet. Man skal være villig til at holde på sine aktier i lang tid for at være nogenlunde sikker på, at man også vil få et bedre afkast end hvad man ville have opnået fra fx obligationer.

Hvad med 2000’erne?

Mange vil nok gerne glemme de to finansielle kriser fra sidste årti, som viser at aktier kan være igennem langvarige perioder med lave eller negative afkast. Årtiet er et godt eksempel på det. Havde man investeret alle sine penge i begyndelsen af 2000, så vil artiklen her nok ikke den bedste medicin.

Og det er netop en af svaghederne ved ’køb og behold’, nemlig tidspunktet for, hvornår man enten går ind i eller ud af aktiemarkedet – altså risikoen for at købe dyrt og sælge billigt. Den ventede fordel ved at købe aktier udvandes, hvis man køber dyrt. Og det er sikkert, at mere risikobetonede aktiver har en lavere grad af stabilitet, og derfor er der en meget sandsynlig og reel risiko for at få købt aktierne, når de er overvurderede.

Så selv hvis man holder aktierne i lang tid, men har købt dyrt, er der ingen garanti for at tabet vil blive vendt til overskud. Men som investor behøver man ikke at løbe denne risiko. Typisk vil man investere mindre beløb ad gangen, fx hver måned via sin arbejdsgiverpension. Her vil man både købe dyrt, når aktierne buldrer derudad, men man vil også købe op i perioder, hvor priserne er lavere og mere attraktive. De kontinuerlige køb fjerner risikoen for at sætte alt på et bræt og gå ind i markedet på det forkerte tidspunkt. Selvfølgelig giver man også afkald på muligheden for at gå ind på det helt rigtige tidspunkt, men det er trods alt stadig kun få investorer, som mestrer den disciplin.

Den rigtige salgsstrategi

Det er helt sikkert, at man også en dag vil få behov for at sælge sine investeringer, det kan være til huskøb, pensionering eller noget helt tredje. Selv om det ikke er nævnt direkte i "køb og hold", så er en klar salgsstrategi afgørende for at få det bedste ud af sin opsparing.

En dårlig salgsstrategi kan udvande fordelene af ’køb og behold’ strategien. For selvom man måske kom ind i aktiemarkedet til attraktive priser, vil man stadig lide betydelige tab, hvis man er tvunget til at sælge på uheldige tidspunkter. Det svier at se formuen falde, men det gør virkelig ondt at realisere tabene ved at sælge ud. Alligevel var der mange investorer som gjorde netop det i 2008 – enten af panik eller tvang.

Men det kan man også råde bod på; en fornuftig fordeling mellem aktiverne som afspejler investeringshorisonten. En måde at omsætte det til praksis er at se porteføljen som flere lag. I det langsigtede lag er de mere aggressive investeringer, som man ikke får brug for i mange år. Investeringerne her vil kunne stige, falde, komme igen, og i sidste ende forhåbentligt give et pænt afkast.

Næste lag kan være obligationer med mellemlang eller lang løbetid. Det er investeringer man regner at skulle bruge på mellemlang sigt, og derfor er laget her mindre risikofyldt end forrige. De er altså mere stabile, men giver også et lavere afkast over tid. Sidste lag er de meget sikre investeringer, som man regelmæssigt har brug for at tappe af. Her er stort set ingen bekymringer om kursfald, men til gengæld er afkastpotentialet også derefter.

Ved brug af denne fremgangsmåde er der ingen tvangssalg af aktier, når kurserne er trykkede. Derimod ved man, at der allerede er stabile papirer i porteføljen, som skal dække de umiddelbare behov.

Trods navnet skal man aktivt styre porteføljen. I takt med at man bliver ældre skal nogle investeringer omdirigeres til mindre risikofyldte investeringer. Men det sker over tid, så også her nyder man godt af ikke at justere hele porteføljen på én gang. For det andet skal man regelmæssigt afbalancere porteføljen, hvis porteføljen kommer ud af trit.

Hvis du tror at mere risikobetonede aktiver i sidste ende giver et højere afkast, ja så er du måske til køb og behold.  Men du skal selv sætte de overordnede rammer op, der mildner de potentielle risici som er forbundet med strategien. Det vil uden tvivl mindske tømmermændene fra de tabte årtier.