Velkommen til det nye Morningstar.dk! Læs mere her om ændringerne på siden og hvordan vores nye funktionaliteter kan hjælpe dig med at opnå succes med dine investeringer. X

Vælg dine fonde med omhu

Investeringer skal vælges med omhu og sammensættes på en sådan måde, at man hverken har påtaget sig for meget eller for lidt risiko.

På europæisk plan er udvalget af fonde og fondsklasser næsten oppe på 100.000 og skønt udvalget på det danske marked er mere begrænset, så kan længden af kurslisterne, selv i Danmark, overvælde de fleste. Der er mere end 600 forskellige fonde herhjemme og der kommer løbende nye fonde på markedet – så udvalget vokser konstant, selvom fonde også lukkes ned fra tid til anden. Alene sidste år blev lanceret 43 nye danske fonde.

Det kræver sin sag at bevare overblikket, og hvor skal man begynde og ende, når man skal vælge en fond, og hvad er i grunden væsentligt at undersøge? Vi sætter fokus på nogle centrale områder.

Fondens investeringer 

Først og fremmest er det væsentligt at vide, hvad det er for papirer en fond investerer i, så man kan vurdere fonden i det rette lys. Investeres der i aktier, obligationer eller begge dele? Disse overordnede aktivklasser har meget forskellige karakteristika og derfor kan man ikke forvente, at de hverken har sammenlignelige afkast eller risiko. Eksempelvis er det de færreste, som ville forvente at opnå 9 pct. i afkast på korte danske obligationer, mens det bestemt ikke er urealistisk, at forvente et sådant afkast i en aktiefond.

Desværre er det ikke altid, at man af fondens navn kan se, hvad det er den investerer i. Investeres der i danske aktier, europæiske aktier, globale aktier eller noget helt andet? Er der overvægt at store eller små selskaber i fonden? Investeres der i højt prissatte aktier med store vækstpotentialer, eller er der fokus på value-aktier med mindre indtjeningspotentiale i fremtiden, men til gengæld en billig aktiekurs?

Yderligere kan der være store forskelle i, hvor mange investeringer en fond fordeler formuen på, nogle har kun få investeringer, måske 30 mens andre har 300. Hvordan porteføljemanageren vælgere at investere pengene er blandt de vigtigste faktorer for afkastet i fonden.

Man bør også have med i sine overvejelser, hvordan en potentiel fond matcher den eksisterende portefølje. Har man allerede fonde med danske aktier i porteføljen, så er det måske ikke nødvendig med endnu en. Det hjemlige aktiemarked vil også give en relativ stor eksponering til fx sundheds- og finansaktier, mens andre sektorer stort set ikke er repræsenteret. Her vil det måske give mere mening at supplere op med fonde, der kan give porteføljen en eksponering til underrepræsenterede sektorer.

Afkast og risiko

De fleste vil nok synes at en fond, der har leveret et afkast på 15 pct. om året de seneste fem år, er bedre end en fond, som kun har givet 13 pct. om året i samme periode. Det behøver dog ikke nødvendigvis at forholde sig sådan. Fonden med de 13 pct. i afkast kan nemlig have gjort det fem pct. bedre end konkurrerende fonde med samme investeringsmålsætning, mens fonden med de 15 pct. har gjort det væsentligt dårligere end dens umiddelbare konkurrenter.

For at vurdere hvor god en fond er på baggrund af dens afkast, bliver man nødt til at sammenligne afkastet med tilsvarende fonde eller et relevant benchmark. Det kan eksempelvis være fondens Morningstar Kategori og dermed andre fonde som investerer i de samme typer papirer og markeder.

Det er sådan med risiko, at jo højere et afkast man ønsker at opnå, des større risiko skal man være villig til at påtage sig og dermed risikoen for et decideret tab. Investorer, der påtager sig stor risiko, forventer også et større afkast på deres investeringer, men det er ikke altid at den højere risiko resulterer i højere afkast. Andre investorer er villige til at acceptere et lavere afkast til gengæld for mere sikre afkast.

Det er således væsentligt, at vurdere om det hidtidige afkast i en fond har stået mål med risikoen. To fonde med samme afkast behøver ikke være lige attraktive investeringer. Den ene kan være væsentlig mere risikobehæftet end den anden, altså med større udsving i afkastet over tid.

Netop udsvingene i afkastet over tid, også kaldet standardafvigelse, er den mest anvendte måde at måle risikoen i en investering på. Jo højere standardafvigelse, des mere risikabel er investeringen.

Det er også en god ide at se på forskellige afkastperioder, for at vurdere, hvordan fonden har klaret sig i forhold til markedet og sammenlignelige fonde. Det vil give et billede af, hvor dygtig fonden har været til at skabe afkast under forskellige markedsbetingelser.

Manageren

En fond er ikke bedre end de personer, som står bag den og de mest synlige og dem med den største mulighed for at gøre en forskel på afkastet er porteføljemanagerne. Det gør sig især gældende for aktivt forvaltede fonde – en investeringstilgang som hovedparten af alle danske fonde benytter.

Cirka 80 pct. af alle danske fonde oplyser hvem der er den ansvarlige porteføljemanager i en fond og det er en nyttig information for investor. Især fordi den typiske manager i danske fonde gennemsnitlig er ansvarlig for investeringsbeslutningerne i godt fem år, hvorefter der rokeres i investeringsteamet. Det er en god ide at være opmærksom på manageren og man bør samtidig undersøge, hvor længe porteføljemanageren har været tilknyttet den pågældende fond. Samtidig skal man sikre sig, at den porteføljemanager, der har været ansvarlig for resultaterne hidtil også er ansvarlig fremover, ellers kan man få sig en ubehagelig overraskelse.

I hver femte fond ønsker de ansvarlige for foreningen ikke, at oplyse hvem der er manager. Det må formodes, at være dejligt bekvemt når fx to managere i en succesfuld fond forlader skuden til fordel for en ny arbejdsgiver.

Fondens omkostninger 

Man bør altid holde et vågent øje med omkostningerne når der investeres. For høje omkostninger er som at forære penge væk og det betyder virkelig noget, især over længere perioder. Hver krone der betales i kurtage eller administration fragår afkastet på investeringen.

Ydermere er omkostninger et af de forhold, som er relativt konstante indenfor investering, år efter år, mens afkast fra aktier og obligationer svinger op og ned. Det er ikke muligt at kontrollere markedets op og nedture, endsige spå om den fremtidige udvikling, men til gengæld kan man kontrollere, hvor meget man betaler for fondene. Derfor er det afgørende at man ikke betaler mere end nødvendigt.

Typisk er indeksfonde billigere end de aktivt forvaltede fonde, som er dyre, fordi de vælger at bruge en masse krudt på investeringsprocessen, selskabsanalyse, udvælgelse af aktier mv. Her er det afgørende, at denne aktive forvaltning modsvares af et merafkast. Skal man poste penge i et stort rådgivnings- og analyseapparat, så skal man selvfølgelig have noget for pengene.

Problemet her er, at man ingen garanti har for, at man får noget for pengene. Især ikke i fremtiden. Vælger man derimod alternativet – indeksfonde - så er man så godt som sikker på altid at få et afkast under markedsafkastet.

Når man vælger en fond, ser tingene ofte helt rigtige ud, men det kan ændre sig over tid. Afkastene kan begynde at halte efter konkurrenternes, fondens investeringsstil er måske ikke den samme som tidligere, dens omkostninger stiger, eller den dygtige porteføljeforvalter har måske forladt fonden. På den baggrund er det derfor vigtigt, at man løbende undersøger, hvad der sker for ens investeringer, og på en saglig baggrund vurderer, om ens fonde lever op til målsætningerne.

 

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark