Udbuddet af fonde i de danske investeringsforeninger er de seneste år blevet mere alsidige og favner en langt bredere eksponering, end de mest gængse som fx danske aktier og danske obligationer. Investorerne har fulgt trop, og efterspørgslen efter nye spændende investeringsmuligheder er stigende.
De sidste par år har Danmark haft et meget lavt renteniveau, og det har blandt andet gjort at High yield obligationer er blevet fremhævet som en attraktiv investeringsmulighed. Det er dog ikke det nemmeste område at sætte sig ind i og få et overblik over, og derfor vil vi kaste lidt lys over de danske fonde herhjemme som investerer i High yield.
High Yield segmentet- hvad er det?
Men hvad betyder det egentligt at investere i High Yield obligationer? Fonde som er kategoriseret i High yield, investerer i obligationer udstedt af selskaber med en kreditrisiko, der er over middel, eller i den høje ende. Dette betyder, at investering i disse obligationer vil give en pæn risikopræmie, men samtidigt også en stor risiko, hvorfor en god spredning her er mindst lige så vigtig som ved investering i aktier. Selskabernes kreditrisiko er blevet vurderet og de har fået en kreditrating af et eller flere ratingburauer. Der findes flere ratingbureauer, hvor Standard&Poors nok er det mest kendte, og de vurderer selskabets mulighed for at tilbagebetale den udestående obligationsgæld. Ud fra dette tildeles selskaberne en rating varierende fra AAA som er bedste rating ned til D, som svarer til at selskabet allerede er i konkurs.
Investorerne vil selvfølgelig ikke nøjes med samme risikopræmie for at investere i de dårligst ratede obligationer, hvor der er større risiko for at miste sine penge, som ved fx danske statsobligationer. High Yield obligationer yder en høj præmie, men samtidig også betydelig mere risiko end ved danske obligationer.
Mens at selskaber som har en meget høj rating, fx AAA, indikerer at risikoen for konkurs er minimal, så vil en lavere rating (fx BB) betyde at dette selskab har en højere risiko for ikke at kunne tilbagebetale sin gæld.
Typisk spænder high yield-segmentet med ratings fra BB+ til CCC. De danske investeringsforeninger, der investerer i High Yield, angiver oftest et interval for ratings af de obligationer, som de investerer i. Sparinvest skriver fx for deres fond Sparinvest High Yield Value Bonds, at ”Obligationsudvælgelsen sker på samme måde på baggrund af teoretisk velfunderede principper, hvor det er risikoen for fallit, som er fokusområdet. Minimum 2/3 af obligationerne udvælges i high yield-segmentet med ratings fra BB+ til CCC.”
Det er dog ikke nemt at få et indblik i de enkelte fondes sammensætning af kreditratings, da de ikke er til at finde på hjemmesiderne for mange af fondene.
Udviklingen:
At der er tale om et område i vækst kan figur 1 bekræfte.
Grafen viser hvordan markedsandelen af High Yield fonde har udviklet sig de sidste 5 år i forhold til resten af det danske marked for investeringsforeninger. Specielt i starten at krisen, var der et markant hop i markedsandelen, men det ser også ud til at der er en generel stigende efterspørgsel efter produkter i dette segment.
Danske High Yield fonde
Herhjemme er der 14 fonde som investerer i High Yield obligationer og som har mere end 5 års historik bag sig og som samtidigt er let tilgængelig for den private investor.
Generelt er der ikke noget ensartet billede af fondene og det behøver der på sin vis heller ikke at være. Nogle investerer meget i USA, mens andre er mere globale. Dette kan ses i ovenstående tabel i kolonnen med andel af porteføljen i USA.
De 14 fonde har i snit ca 200 selskaber i deres portefølje og herved sikres en passende spredning, så eksponeringen overfor et enkelt selskabs mulige konkurs er minimeret.
Når vi ser på 5 års afkastet for de 14 fonde og deres tilsvarende respektive standardafvigelser, så er det ikke umiddelbart til at finde en sammenhæng som man ville forvente den skulle se ud.
Specielt skiller Sydinvest Virksomhedsobligationer High yield sig ud, ved på 5 års sigt at have den absolut største risiko målt ved standardafvigelsen på godt 20 pct., og samtidigt det mindste afkast på knap 4,5 pct. af alle i denne periode. De sidste 3 år har fonden altså klaret sig ganske fint, men det har bestemt ikke været tilfældet i starten af krisen. Dette giver sig også til udtryk i ratingen på 3 og 5 års sigt. På 3 års sigt ligger de med 5 stjerner, men når kriseårene 2008 og 2009 medregnes kommer de helt ned på 1 stjerne (rating 5 år).
I den anden ende har Nordea og SEB gjort sig bemærket ved at score de højeste annualiserede afkast med nogle af de mindste standardafvigelser af de 14 fonde high yield fonde. Nordea Invest Virksomhedsobligationer Højrente er samtidigt også den største fond og holder en flot standard med 4 og 5 stjerner på hhv. 3 og 5 års niveau.
En anden vigtig faktor er omkostningsprocenten. Her er en pæn spredning og umiddelbart er der en generel tendens til at de fonde som har klaret sig fint de sidste 5 år, også tager sig bedre betalt.
I forhold til investering i high yield obligationer kan der være flere fordele ved at investere gennem en investeringsforening. En af de vigtigste frodele, er, at man sikres en god spredning, således at man ikke er alt for eksponeret overfor et enkelt selskabs mulige konkurs. For det andet er virksomhedsobligationer ofte forholdsvis illikvide og ved at investere gennem en investeringsforening kan handelsomkostningerne mindskes. Desuden er det et marked som kræver en del overvågning, og af den grund er det måske en fordel at lade eksperterne komme til orde. Men uanset hvad, kan det betale sig at studere fondens investeringspolitik nøje, inden man investerer.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
