Sidste år blev et fantatisk godt år for danske obligationer. Faktisk det bedste siden 1995. Omvendt gik det mindre godt for aktierne. De tabte omkring 4 pct. Året forinden – altså i 2010 – gik det langt bedre for aktierne. De steg mere end 20 pct. Obligationerne fik også et godt år, men kunne ikke følge med aktierne. I 2009 faldt obligationerne, mens aktierne fik et superår. Går vi endnu længere tilbage i tiden er det nogenlunde samme mønster der går igen.
Udviklingen fra år til år i de forskellige aktivklasser er med til at underbygge at investorernes fokus bør være på en fornuftig kombination af de forskellige aktivklasser fremfor at prøve at forudsige udviklingen i de enkelte aktivklasser og investere herefter.
Under finanskrisen i 2008 og den seneste turbulens om gældsudfordringerne i Syderuopa søgte investorerne mod mere sikre investeringer og solgte ud de mest risikable aktivklasser. Det betød at obligationskurserne steg og renterne faldt. Netop nu er der nærmest tale om historisk lave renter og vi må forvente at de før eller siden vil stige igen. Når det sker vil kurserne vende pilen ned og resultatet kan meget vel ende med negative afkast til investorene. Det interessante er imidlertid, hvor meget obligationsinvestorerne kan forvente at kurserne vil falde og hvordan det vil påvirke det samlede afkast.
Få perioder med tab
Risikoen i en obligation er tæt forbundet med dens løbetid. Jo længere løbetid des større udsving i kurserne, når renten bevæger sig enten op eller ned. Omvendt vil obligationer med kort løbetid sjældent være særlig følsom overfor udsving i renteniveauet.
Siden 1990 har korte danske statsobligationer med en løbetid på mindre end 3 år blot én 12 måneders periode med negativt afkast. I alle andre 12 mdrs. perioder som strækker sig over mere end 20 år er det blevet til positive afkast. For længereløbende obligationer er der flere 12 mdrs. perioder med negative afkast. I alt er det blevet til 42 perioder med negative afkast over knap 20 år. Det svarer til cirka 20 pct. af samtlige perioder, så langt den overvejende del er også her med positive afkast. I perioderne, hvor pilen vendte nedad, blev det gns. tab på 5 pct., mens gevinsten typisk var på 12 pct., når obligationskurserne gik op. Obligationerne er med andre ord ikke meget anderledes end andre aktivklasser. Der er månedsafkast som er positive og andre med negative afkast. Hvor meget de svinger afhænger af, hvilke obligationer der er tale om. Korte danske statsobligationer er blandt dem med færrest udsving, og i takt med længere løbetid øges udsvingene i afkastet. Supplerer man derudover med større kreditrisiko som fx. lavere ratede virksomhedsobligationer bliver kursudsvingene endnu mere markante. Det er typisk her afkastpotentialet er størst, men med det følger også større risici, der kommer til udtryk ved flere og mere synlige kursudsving.Bevar stabiliteten
Ovenpå udsigten til højere renter og lavere afkast kan mange måske være fristet til at fravælge obligationerne til fordel for andre aktiver med større potentiale. Her må man dog ikke glemme de udemærkede egenskaber, som obligationerne byder på. Dels er der de faste og kontinuerlige rentebetalinger, men også den risikospredning som obligationerne giver i en portefølje. De giver en god bund i porteføljen og er med til at reducere risikoen for hele porteføljen. Selvom mange nok måske hælder til at potentialet er størst på aktiesiden nu skal man stadig huske på at det ikke er længe siden, at de fleste aktieinvestorer ønskede sig at mest mulig af porteføljen var placeret i obligationer i takt med at investorerne blev høvlet igennem en af historiens største kriser på aktiemarkederne.
Afkastet fra obligationerne kan meget vel komme under pres i nær fremtid. Er man ikke opmærksom på, hvor meget obligationerne reelt kan svinge i værdi – hvilket altid bliver mere synligt, når det går den gale vej – kan mange nok få sig en overraskelse. Historien viser dog også at mere sikre statsobligationer med kort løbetid sjældent løber ind i en stime af negative afkast, så selvom renten skulle stige og kurserne falde skal man passe på ikke at gøre noget overilet.
En af de bedste helgarderinger er endnu en gang at falde tilbage på en velsammensat portefølje bestående af forskellige aktivklasser. Så skal man i øvrigt ikke skele for meget til udviklingen på kort sigt for erfaringen viser at det giver de bedste afkast i længden.
Løbende 12 måneders afkast på danske statsobligationer siden marts 1990 og frem til februar 2012
En søjle repræsenterer en 12 mdrs. periode. Afkastet er i pct. i dkk. Der er benyttet Citis indeks over danske statsobligationer.
Kilde: Morningstar Direct.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
