Passiv eller aktiv forvaltning?

Blandt investorernes mere centrale beslutninger er valget mellem aktiv og passiv forvaltede fonde. En mulighed er også en kombination af de to.

Et af de mere centrale spørgsmål, der går forud for mange investorers valg af fonde, er spørgsmålet om aktiv kontra passiv investering. Blandt fagfolk og andre interessenter finder man ofte tilhængere, som enten er stærk fortaler for den ene investeringstilgang og ligeså stor modstander af den anden eller omvendt.

Hos Morningstar er vi generelt af den opfattelse at billedet er mere nuanceret end som så. For en ting er at fakta om aktiv kontra passiv investering næppe er så ligetil, som ekstremisterne på enten den ene eller anden side gerne vil have dig til at tro.

Det er sandt, at aktive forvaltere - ud fra en gennemsnitsbetragtning og over lange tidshorisonter – ikke har skabt det bedste markedsføringsmateriale for dem selv, når historiske præstationer skal vejes og måles. Ofte skal akilleshælen dog findes hos forvalterne selv, nemlig at prisen på deres aktive produkter er for høj. Men selv om gennemsnitlige afkast ikke slår markedet, er det ikke ensbetydende med at der ikke kan findes dygtige fonde og forvaltere som rent faktisk kan slå markedet. Dem er der stadig masser af, selvom de sjældent er i flertal.

Det er et faktum, at mange investorer er lykkedes med at nå deres finansielle mål med enten aktiv eller passiv forvaltning eller en kombination af de to. En nem og billig måde uden det store behov for løbende opfølgning er at vælge en passiv forvaltet global fond med lave omkostninger. På den anden side er investorer som har købt og beholdt aktivt forvaltede fonde, som fx Skagen Global, Danske Invest Global Stockpicking, Danske Invest Nye Markeder eller Nordea Invest Stabile Aktier, også eksempler på investorer som er kommet i mål med ambitionen om solide relative afkast.

Et vigtigt aspekt, når man skal overveje hvilken investeringstilgang, der passer bedst til en, er at gøre sig klart, hvilke faktorer man tillægger størst betydning ved en investering. Her er nogle af de mest centrale.


Lave omkostninger
Selvom ikke alle indeksfonde er billige og ikke alle aktivt forvaltede fonde er dyre, så er prisen på passiv forvaltning generelt lavere end for aktive fonde. Denne omkostningsfordel er uden tvivl en drivende faktor bag de pæne afkast som brede indeksfonde har leveret over længere perioder. Lave omkostninger kan nærmest betragtes som en årlig tilbagevendende gave som gives til investorerne i form af et højere afkast. Den typiske aktivt forvaltede globale large cap fond tager sig betalt med 1,57 pct. om året, hvorimod passive fonde med global fokus typisk kan nøjes med 0,47 pct. om året, og mange endda til endnu lavere priser.


Enkelthed
En minimalistisk portefølje med lav vedligeholdelse kan bygges op af få passive fonde, som følger brede markedsindeks, og giver god spredning på mange værdipapirer. I modsætning hertil kan en sådan portefølje bygget op omkring aktivt forvaltede fonde ende op med overlap af værdipapirer. Porteføljen kan desuden være sværere at håndtere eftersom at nogle fonde måske har frihedsgrader til at navigere ind og ud af regioner, lande, brancher osv. Indeksinvestorerne slipper også for at bekymre sig om administrative forhold, som fx udskiftning af investeringsrådgiver.

Når det er sagt er det også muligt at bygge en simpel portefølje bestående af en håndfuld aktive fonde. Her er nøglen til succes at man er fortrolig med de enkelte fondes investeringsstrategi. Går man desuden målrettet efter fonde med mange værdipapirer i porteføljen, og fonde som er konkurrencedygtige på prisen, vil man have et fornuftigt udgangspunkt. Porteføljen bør tjekkes regelmæssig (dvs. et par gange om året). Vil man ikke det eller har man det dårligt med perioder med underperformance, bør man overveje indeksvejen.


Mulighed for at slå markedet
Indeksfonde kan brøste sig med fine afkast til investorerne, og hovedparten vil ofte give baghjul til mange af alternativerne på markedet. Omvendt kan indeksfonde som udgangspunkt aldrig slå markedet, og man kan næsten være sikker på at ens afkast altid vil være lavere end markedsafkastet. Typisk vil afkastet svare til markedsafkastet minus fondens omkostninger.

Aktive fonde giver derimod udsigten til at slå markedet. Når det er sagt bør man være ærlig om sine egne evner til at finde de rette fonde. Kig på de historiske valg og se hvor mange af dem, som har indfriet målsætningen om et afkast, de er bedre end markedet.


Justere efter markedsvilkår
En af de vigtigste potentielle fordele ved en aktiv fond er forvalterens mulighed for i en vis udstrækning at justere porteføljen efter markedsforholdene. For eksempel kan porteføljen trimmes efter, hvilke aktier der vil klare sig bedst i et givet økonomisk scenarie ligesom der er fleksibilitet til at gå kontant med en mindre del af porteføljen. Eksempelvis blev kontantandelen i flere aktiefonde øget under finanskrisen, hvilket bidrog positivt til fondenes relative performance. På den anden side kan man argumentere for at det ikke forvalterens opgave at foretage denne disposition, men op til investor at vurdere om der skal sælges ud af aktiebeholdningen.

Indeksfonde har ikke samme fleksibilitet og en indeksinvestor skal selv på banen og lave disse valg og kan altså ikke regne med at andre gør det for en.

Hvis ikke dem begge, så er det i sidste ende er det op til investor at vælge hvilket ben, der skal vælges. Vil man spille på begge heste viser vores tidligere analyser at passiv forvaltning er mest oplagt blandt sektorfonde eller fonde med amerikanske aktier. Omvendt har danske fonde haft bedre held til at slå det hjemlige aktiemarked, ligesom fonde med globalt fokus også i højere grad har været i stand til at indfri målsætningen om at give investorerne et afkast, som er bedre end det generelle marked.


Sådan er det gået danske aktiefonde i år med globalt fokus
Top 10 over fonde med årets højeste afkast
Fond Investeringsstil Morningstar Rating Manager År-til-dato afkast Årligt afkast i 3 år Årligt afkast i 5 år
Sparindex Global Akt Min Risiko Index Blend Jacob Loiborg 1,7 -0,4
Nordea Invest Stabile Aktier Value 5 Claus Vorm -1,0 3,9
MS Invest Value Aktier Value 5 Jørn Linde Andersen -2,1 6,0
BLS Invest Globale Aktier Blend Anders Lund & Peter Bundgaard -4,7
Nordea Invest Global Value Value 4 Jørn Linde Andersen -5,1 3,9 -2,7
Stonehenge Globale Aktier Blend Kendes ikke -6,5
ValueInvest Blue Chip Value Value 5 Jens Hansen, Claus Juul, Denis Kostyukovich & Klaus Petersen -7,1 4,8 -0,2
StockRate Invest Globale Aktier Blend Kendes ikke -7,4
Independent Invest Global Blend 4 Henrik Tiedemann & Christian Tiedemann -8,5 4,7 -0,1
Jyske Invest Favorit Aktier Blend 4 Kendes ikke -9,4 2,5 -3,9
Bund 10 over fonde med årets laveste afkast
Fond Investeringsstil Morningstar Rating Manager År-til-dato afkast Årligt afkast i 3 år Årligt afkast i 5 år
Nordea Invest Global Vækst Growth 2 Thomas Ladefoged -24,2 -5,6 -6,7
Sparinvest Cumulus Value Value 3 Jens Moestrup Rasmussen -19,7 -0,1 -4,3
Sparinvest Value Aktier Value 4 Jens Moestrup Rasmussen -19,3 -0,3 -5,0
Gudme Raaschou Selection Blend 4 Kendes ikke -18,9 7,1 -0,1
Carnegie WorldWide/Globale Aktier SRI Growth 4 Kendes ikke -17,8
World Wide Invest Blend Christian Tiedemann -17,3
Nordea Invest Aktier Blend 3 Claus F. Nielsen -16,9 -1,0 -4,0
Danske Inv Eng Flexinvest Aktier Blend 3 René Ebbesen -16,6 -0,1
Nordea Invest Aktier II Blend 3 Claus F. Nielsen -16,4 -1,0 -3,8
Handelsinvest Verden Blend 3 Kendes ikke -15,9 1,5 -4,9

Afkast opgjort pr. 28/9/2011 i pct. i danske kroner.

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark