2011 er indtil videre blevet et af de mere stille på aktiefronten, hvis man skal dømme efter afkastet. Det globale aktiemarked ligger omkring nul procent i afkast, og ser man bort fra græske aktier så er det faktisk nogle af de sydeuropæiske lande som har klaret sig bedst i Europa i år. De ellers så standhaftige aktier fra udviklingslandene må også sande, at investorerne er blevet mere tilbageholdende. Det er især inflationsspøgelset med udsigt til stigende renter og dermed aftagende vækst i de hastigt voksende lande, som investorerne har fokus på.
På obligationssiden er året også blevet et af de mere blandede af slagsen. Danske obligationer – uanset om det er korte eller lange – ligger akkurat i minus på afkastet i år. Selvom obligationerne for de fleste stadig har været en god investering over en længere årrække, så sætter den seneste tids rentebekymringer en midlertidig stopper for kursstigningerne.
Fremgang blandt virksomhedsobligationer
En aktivklasse, som til gengæld har haft pæn fremgang både i år og senere år, er virksomhedsobligationer. Det er især de lavest ratede virksomhedsobligationer, dvs. de mest risikofyldte af slagsen, som nyder godt af stigende interesse fra investorerne.
Blandt hjemlige investeringsforeninger er det knap 20 fonde, som primært investerer i de mest risikofyldte virksomhedsobligationer; også kaldet high yield obligationer. Deres gennemsnitlige afkast er 5,7 pct. i år og knap 10 pct. om året i de seneste tre år. Det kan holdes op mod sløve afkast på aktiemarkedet i år, men selv over både 3 og 5 år har virksomhedsobligationerne trumfet aktierne ganske betydelig.
Store tab i 2008
Selvom der er tale om obligationer, må man ikke fristes til at tro, at virksomhedsobligationerne blot er lutter gode varer, som kun giver positive afkast. Mange af obligationsfondene med netop de lavest ratede virksomhedsobligationer led store tab under finanskrisen og især i 2008 tabte flere af fondene mere end aktiemarkedet. Tilbage i 2008 tabte fondene i snit 30 pct. mod 40 pct. i tab på aktiemarkedet.
High yield obligationer minder faktisk mere om en aktie end en almindelig dansk obligation. Hvis man ser på kursudviklingen på sådanne obligationer er der større ligheder til aktiemarkeder end der er til andre typer af obligationer.
Kreditrisiko med i købet
Sammenligner man high yield obligationer med en investering i en kort dansk statsobligation er der især en væsentlig forskel mellem de to og det er kreditrisikoen. Investorer med penge i virksomhedsobligationer løber også en kreditrisiko, og det er i høj grad den, der ramte obligationsfondene under finanskrisen, da investorerne flygtede fra alt med risiko. Omvendt har obligationerne også nydt godt af de mildere vinde og mere optimistiske investorer i de senere år. Hvis man skal overføre kreditrisikoen til en dansk statsobligation vil det svare til den danske stat ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser. Det er netop det, der er udfordringen i Grækenland i øjeblikket, men Danmark vil næppe komme i en tilsvarende situation.
Investerer man i en high yield fond vil kreditrisikoen bestå af, at selskaberne i porteføljen enten ikke kan betale renter eller indfri lånet til tiden. Da finanskrisen toppede, var det netop denne frygt for at selskaberne ikke kunne betale renter eller tilbagebetale gælden, som førte til voldsomme kursfald. Senere viste det sig dog at frygten havde været overdrevet. De flotte kursstigninger siden krisen er blevet drevet af mere gunstige vilkår på lånemarkedet, fremgang i den globale økonomi fulgt op med pæne regnskaber fra selskaberne.
Turbulensen på råvaremarkedet og de hastigt stigende råvarepriser vil kunne lægge en dæmper på selskabernes indtjening. Det har dog indtil nu ikke haft den store effekt på obligationskurserne, men fortsat turbulens eller stigende priser vil kunne ramme virksomhedsobligationerne. De europæiske kreditspænd vil også i en vis udstrækning være påvirkelige af den igangværende statsgældskrise i de sydeuropæiske lande. Alt afhængig af hvornår og hvordan krisen udvikler sig kan det også betyde større kurshop, i både op- og nedadgående retning, for virksomhedsobligationerne.
Hvis en egentlig gældskrise for alvor bryder ud og lægger pres på virksomhedsobligationerne vil det slå igennem i form af negative afkast. Omvendt vil man kunne udnytte muligheden til at få købt high yield fonde på lavere kurser end de aktuelle.
