En bred aktieportefølje

Hvad enten aktieporteføljen skabes på egen hånd, eller ved hjælp af investeringsforeninger, er det vigtigt at sørge for en god spredning på både lande og sektorer.

Facebook Twitter LinkedIn

Da markederne faldt markant i forbindelse med finanskrisen i 2008, fik man indtrykket af at aktierne nærmest faldt i takt. Selvom man havde sørget for en god spredning i aktieporteføljen, kom langt de fleste ud af året med betydelige tab. Situationen i forbindelse med finanskrisen var dog speciel, og en god spredning er forsat en af de vigtigste anbefalinger i forbindelse med aktieinvesteringer.

Overordnet set kan denne spredning opnås på to måder. Enten skal man selv sammensætte en portefølje af enkelt aktier, eller man kan få nogen til at gøre det for sig. Har man interessen og tiden kan man selvfølgelig gøre det selv, der er dog rigtigt mange der vælger at lægge forvaltningen af deres aktieinvesteringer i hænderne på en af de danske investeringsforeninger. Investeringsforeningerne giver den almindelige investor mulighed for at sprede investeringerne på mange aktier, også selvom der kun investeres et mindre beløb. Denne spredning giver investoren en betydelig lavere risiko, kontra hvis opsparingen var placeret i få enkelt aktier, uden at gå på kompromis med det langsigtede afkast.

Ligesom det anbefales at man spreder sine aktieinvesteringer mellem flere aktier, kan det også betale sig at kigge lidt på hvilke sektorer investeringerne er placeret i. Meget ofte ser man, at aktierne fra en hel sektor eller branche enten stiger eller falder markant samtidig. Under finanskrisen har eksempelvis finansielle aktier været særligt hårdt ramt og tilbage ved årtusindeskiftet var det IT aktierne der tog et kollektivt dyk.


Sektorer og lande

Går man helt udenom en specifik sektor, så afskærer man sig fra gevinstmulighederne, såfremt denne klarer sig godt fremover. Har man derimod alle pengene placeret i samme sektor løber man en øget risiko, hvis netop denne giver et tab. Man havde eksempelvis ikke fået meget ud af at sprede sine investeringer på mange forskellige IT aktier da de alle kollapsede i år 2000. Som udgangspunkt vil en fornuftig fordeling mellem sektorer svare nogenlunde til sektorernes andel af aktiemarkedet. Porteføljemanagere i de enkelte fonde kan naturligvis have forskellige vægte i sektorerne, hvis de eksempelvis har en forkærlighed for bestemte sektorer, men har man en portefølje med store afvigelser i forhold til sektorernes vægt i markedet, så påtager man sig en ekstra risiko.

I teorien kan man sige at det samme bør gøre sig gældende når det kommer til spredningen af investeringer på forskellige lande. I praksis er der dog forhold der taler for at afvige fra denne betragtning. For en dansk investor vil det eksempelvis betyde, at danske aktier kun skulle udgøre knap en halv procent. Men ligesom investorer i resten af verdenen, vil danskere typisk føle det naturligt at investere en større andel i hjemmemarkedet.

Der er sådan set gode grunde til at investorerne har en overvægt af hjemlige aktier. Dermed slipper man for den valutarisiko, der ligger i at investere i udenlandske aktier. Samtidig er det for mange nemmere at følge med i hvad der sker i de danske selskaber gennem de danske medier. Køber man aktier selv, så er det naturligt at vælge aktier, som man har et kendskab til i forvejen. Selv hvis man benytter investeringsforeninger giver det god mening at have en overvægt mod danske aktier, ikke mindst fordi danske investorer overvejende benytter investeringsforeninger fra Danmark, og de danske porteføljemanagere må forventes at have en fordel når det kommer til investering i danske aktier. Man skal dog heller ikke overdrive eksponeringen til hjemmemarkedet. Har man alene investeret i danske aktier, så er der sektorer man slet ikke får med, så som minedrift og bilindustri mfl., samtidig får man nemt en overvægt i eksempelvis rederier og medicinal aktier. For danske investorer er valutarisikoen ved at investere i eurolandene relativ lille. Dermed kan man med fordel benytte eurolandene som et udvidet hjemmemarked og dermed få bredere investeringsmuligheder.


Overblikket

På Morningstar.dk kan man finde inspiration ved at gennemlyse investeringsforeningernes fonde og se på deres konkrete investeringer. Her er der ligeledes mulighed for at holde en portefølje op mod en række anerkendte indeks, så det bliver tydeligt, hvor man har over- og undervægtet porteføljen. Der er desværre ikke noget objektivt bud på, hvor stor andelen af danske aktier i praksis bør være. Lidt inspiration kan man dog få ved at se på nogle af de fonde, der aktivt sørger for en fordeling mellem danske og udenlandske aktier. Husk på at både globale og europæiske aktiefonde sagtens kan indeholde danske aktier og derfor er det en god ide fra tid til anden at gennemlyse ens samlede portefølje.

5 bedste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ Managerens navn ÅTD merafkast* Kategoriens afkast ÅTD Morningstar Rating™
Danske Invest Nye Markeder Small Cap Globale Nye Markeder - Aktier Devan Kaloo 30,6 18,9 5
BPT Nordic Sektor Europa Ejendomme, Indirekte - Aktier Teddy Jakobsen 17,4 15,4 3
Danske Invest Bioteknologi Sektor Bioteknologi - Aktier Birgitte Østergaard 17,2 9,8 5
Danske Invest Tyskland Tyskland Large Cap - Aktier Ivan Larsen 15,8 12,0 4
Danske Invest Teknologi Sektor Teknologi - Aktier Huachen Chen 12,8 11,3 3
5 ringeste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ Managerens navn ÅTD merafkast* Kategoriens afkast ÅTD Morningstar Rating™
Sparinvest EU Finansielle Aktier Sektor Finansiel Service - Aktier Michael Albrechtslund -19,0 7,9 3
Sparindex Global Akt Min Risiko Index Globale Large Cap Blend - Aktier Jacob Loiborg -12,8 9,0 -
Alfred Berg Danmark Danmark - Aktier Albert Collett -11,9 20,9 3
Investin AMBER Nordic Alpha Norden - Aktier Mogens Vad -10,5 21,2 -
Smallcap Danmark Inc Danmark - Aktier Christian Reinholdt -10,1 20,9 1

*: ÅTD Merafkast beregnes som afkastet for fonden fratrukket det gennemsnitlige afkast for kategorien (hele Europa). Tallet angiver på tværs af samtlige investeringsfonde, hvem der har været bedst eller dårligst til at skabe et afkast til investorerne i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige fonde inden for fondens egen kategori. Kun fonde der har eksisteret siden årsskiftet er taget med.

Kilde: Morningstar Direct

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser