For et par år tilbage var der megen opmærksomhed om råvareprisernes himmelflugt. Dengang lød budskabet at man med fordel kunne inkludere en mindre andel råvarerelaterede produkter i porteføljen. Herved kunne man sikre en vis købekraft, men inden vi nåede så langt blev inflationsbekymringer afløst af global krise og snakken om inflation og råvarer forstummede for en stund.
Dengang var det især olieprisens himmelflugt som ramte forbrugerne på pengepungen i form af stigende benzinpriser, varmeforbrug, men andre råvarer som eksempelvis korn og sojabønner kom sidenhen godt med. Nu har guldpriserne på det seneste nærmest sat rekord efter rekord og metallet handles for tiden til højere priser end nogensinde.
Selvom fordelene ved råvarer i en portefølje er ganske veldokumenteret, så kommer anbefalingerne typisk først efter at priserne på en sådan aktivklasse er steget markant. Så spørgsmålet om råvarer hører til i porteføljen rejser sig nok en gang.
Råvarernes styrker
Når private investorer sammensætter en portefølje tænker de fleste nok i retning af aktier, obligationer og måske kontanter. Men et noget overset område er råvarer. Ved at investere i olie, guld, sølv, korn og sojabønner vil man ofte kunne mindske den totale risiko i porteføljen. En af de klare fordele ved råvarer er nemlig en lav korrelation til aktier og obligationer, og selv om råvarerne i sig selv kan være meget risikofyldte vil de kunne dæmpe den totale risiko, når de indgår i en portefølje.
Herudover giver råvarer i en vis udstrækning investorerne beskyttelse mod stigende inflation. Historisk har inflation haft negativ effekt på aktie- og obligationsmarkederne, men i takt med at prisen på mad, brændstof og lignende presses op vil den del af porteføljen, som er investeret i råvarer rent faktisk drage fordel af sådanne prisstigninger.
Og det sure..
Modsat aktier og obligationer har råvarer ingen indtjening eller nogen andele i et selskabs fremtidige indtjening. Prisen bestemmes udelukkende af hvad investorerne er villige til at betale, og det langsigtede afkast på råvarer er ikke videre imponerende. Oveni hatten kan det være mere end svært for investorerne at replikere råvarernes faktiske afkast.
Naturligvis vil den mest sikre vej til et afkast, der matcher udviklingen på råvarerne, være at investere direkte i dem. Udenfor landets grænser er der fonde, som rent faktisk køber råvarerne fysisk. Et eksempel på det er guldfonden SPDR Gold Shares, som køber guldbarer og opbevarer dem på lager. Men med guld og andre dyre råvarer er direkte investeringer sjældent særlig anvendelig i praksis. Når man samtidig bør sætte pengene i en bred kurv af forskellige råvarer er den direkte investering håbløs for de fleste private investorer. Og selv hvis man havde pengene ville ens bankrådgiver givetvis blive mindre fornøjet, når man bad om en passende bankboks til de dyrt indkøbte råvarer.
Sådan købes råvarer
For få år tilbage var den eneste adgang til råvarerne primært via selskaber, hvis aktiekurs påvirkes af råvarepriserne. ExxonMobil er et eksempel på sådan en aktie. Men selskabsspecifikke hændelser kan nemt udvande aktiekursens følsomhed over for ændringer i råvarepriserne. BP, hvis aktiekurs sidste år var langt mere påvirket af oliekatastrofen i den mexicanske golf end udviklingen i oliepriserne, illustrerer fint hvor let andre faktorer påvirker aktiekursen. Desuden garderer mange selskaber sig mod udsving i råvarepriserne, så selv producenter af råvarer er ikke nødvendigvis eksponeret mod prisudviklingen.
Men det er blevet nemmere at investere i råvarer. I takt med at flere og flere exchange traded funds (ETF), som man ofte kan handle via sin netbank, udbyder fonde som knytter sig op mod råvareindeks, har også private investorer reelt set fået mulighed for let og billig eksponering mod råvarer. Denne form for investering bør også give en mere direkte eksponering til råvarepriserne end de traditionelle aktieinvesteringer. Alligevel er råvarefutures dog ofte ude af trit med de faktiske råvarepriser og selv EFT’ere kan have mere end svært ved at givet et afkast magen til udviklingen i råvarepriserne.
Så hvad bør man gøre? Der er flere muligheder selvom ingen af dem er helt perfekte. En mulighed er at investere i ETF’ere eller traditionelle fonde og acceptere at man ikke får et afkast som matcher råvarerne. Man kan også helt se bort fra råvarer og i stedet investere i fx indeksobligationer, som har nogle af de samme egenskaber som råvarer, nemlig inflationsbeskyttelsen. Sådanne obligationer er igen blevet tilgængelige for danske investorer, og flere hjemlige investeringsforeninger har søsat nye fonde med fokus på indeksobligationer. Går man efter råvarer for at sikre en vis købekraft, vil den nemmeste og mest gennemskuelige løsning for de fleste, givetvis være at købe en fond med indeksobligationer.
Klik på billedet for større visning
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
