De nye markeder får fortsat stor opmærksomhed fra investorerne. En af de centrale grunde til opmærksomheden er selvfølgelig de høje afkast sammenlignet med markederne i den vestlige verden. Over de seneste tiår gav det ledende amerikanske indeks S&P 500 et afkast på omkring 0 pct., mens indekset MSCI Emerging Market i samme periode gav et årligt afkast på 10 pct. Et stort set identisk billede gjorde sig gældende på obligationer fra de nye markeder, der leverede et afkast på mere end 10 pct. årligt i perioden. På udbudssiden er der også virkelig sket noget indenfor investering i de nye markeder, hvor paletten af muligheder er udbygget uafbrudt de seneste 20 år. Mange lande er først blevet investerbare for nylig, og lande som Taiwan, Kina, Korea og Indien var praktisk talt umulige at investere i for bare 20 år siden.
De fleste eksperter er enige om, at de økonomiske, demografiske, politiske og selskabsmæssige forhold på de nye markeder fortsat vil forbedre sig de kommende år, og derfor stadig skabe gode muligheder for fortsat vækst. Der er derfor bestemt grund til at have forhåbninger om at de nye markeder også fremadrettet kan være leveringsdygtige i attraktive afkast. På samme tid har finansielle begrænsninger ført til at udviklingslandene generelt har en lavere gældsandel sammenlignet med landenes BNP, end vi ser det i den vestlige verden, og derfor står forholdsvist stærk oven på finanskrisen.
Kigger man på indekset MSCI Emerging Market Index, kan man grundlæggende dele de nye markeder op i tre overordnede regioner: 1. Asien, 2. Latinamerika, og 3. Europa, Mellemøsten og Afrika, som samlet går under betegnelsen EMEA. Indekset er sammensat sådan at Latinamerika og EMEA hver udgør 25 pct., mens Asien udgør de resterende 50 pct.
De forskellige nye markeder
Når man kigger lidt nærmere på de forskellige regioner er der tydelige forskelle. Overordnet set går de primært på at Latin Amerika og EMEA er rige på naturresurser, mens Asien er mere teknologidrevet. Den latinamerikanske region har længe været en af investorernes favoritter, og afkastmæssigt har regionen da også klaret sig bedre end både Asien og EMEA over det seneste årti, hvorfor nogle eksperter også vurderer at værdiansættelserne nu befinder sig i den høje ende. Ud fra et basalt risko/afkast perspektiv ser en region som EMEA attraktiv ud sammenlignet med Latinamerika. Men hvad der også er interessant ved EMEA er at regionen faktisk rummer flere naturresurser end eksempelvis Latinamerika.
Industrialiseringen i lande som Kina og Indien er meget afhængige af olie og metaller, hvoraf en meget stor andel af verdens reserver findes indenfor EMEA. 97 pct. af alt platin, 83 pct. af verdens oliereserve, 45 pct. af verdens jern kommer her fra. I bund og grund leverer disse lande altså de basale råvare til væksten i andre resurse-hungrende lande.
Indenfor EMEA regionen kan de afrikanske lande meget vel gå hen og blive fremtidens vindere. Det nuværende indbyggertal er på mere end 850 millioner mennesker med en gennemsnitsalder på bare 21 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen i Centraleuropa 40 og i Rusland 39. Den teknologiske udvikling mangler også fortsat at slå fuld igennem i de afrikanske lande, hvor eksempelvis mobiltelefonen er ude hos 48 pct. af befolkningen, kontra et tal tæt på 100 pct. i andre dele af EMEA. Herudover er der hele spillet om fremtidens eksport. De afrikanske lande er verdens hurtigst voksende eksportør til Kina, med en eksport der blev seksdoblet i årene fra 2004-2009. Visse eksperter har sammenlignet regionen med Brasilien, som det så ud inden der for alvor kom gang i hjulene et par år inde i 2000’erne. Det største problem med regionen er at den fortsat rummer en betydelig politisk risiko. I visse afrikanske lande er regeringerne så involverede i selskabernes økonomi, at et eventuelt valg kan have afgørende indflydelse på omsætningsforventningerne i visse selskaber.
Forventningerne forsat positive
Forventningerne gør naturligvis de nye markeder særdeles interessante, men med højere afkast følger uundgåeligt også en større risiko. De nye markeder har oplevet et forholdsvist omtumlet 2010 indtil nu. Selvom der visse steder bliver argumenteret for at udviklingslandene så småt er ved at blive mere mainstream, så skal man ikke glemme at mange af netop disse fonde tabte op i mod to tredjedele i værdi fra sent 2007 til starten af 2009 under det globale aktieudsalg. Frygten for den globale recession, og usikkerheden i forhold til værdiansættelser skabte lokale udfordringer i mange af de nye markeder. Det kan være fristende at placere større dele af portefølje i disse regioner, og beslutningen er selvfølgelig op til en selv. Anbefalingen herfra må dog fortsat være primært at lade de nye markeder udgøre en mindre del af en ellers veldiversificeret portefølje.
| Top 10 ÅTD - Fonde med fokus på nye markeder | ||||
| Fondnavn | Morningstar Kategori | Managerens navn | Afkast 1 år i pct. | Morningstar Rating™ |
| Merchant Invest Global Emerging Markets S/C | Globale Nye Markeder - Aktier | Devan Kaloo | 47,93 | 5 |
| Jyske Invest Tyrkiske Aktier | Tyrkiet - Aktier | Ej oplyst | 34,64 | 3 |
| Jyske Invest Indiske Aktier | Indien - Aktier | Ej oplyst | 28,08 | 4 |
| Danske Invest Nye Markeder | Globale Nye Markeder - Aktier | Devan Kaloo | 26,01 | 5 |
| Sydinvest HøjrenteLande Lokal Valuta | Nye Markeder - Obligationer | Niels Skovvart | 25,58 | 4 |
| Danske Invest Engros Global Emerging Markets | Globale Nye Markeder - Aktier | Devan Kaloo | 25,43 | 5 |
| Sydinvest Afrika & Mellemøsten | Afrika & Mellemøsten - Aktier | Niels Skovvart | 24,04 | 2 |
| Nykredit Invest Engros Vækstlande | Globale Nye Markeder - Aktier | James Donald | 22,81 | 4 |
| Danske Invest Højrentelande Lokal Valuta | Nye Markeder - Obligationer | Marieke Vorspel | 20,06 | 3 |
| Danske Invest Latinamerika | Latinamerika - Aktier | Devan Kaloo | 18,61 | 5 |
