I aktivt forvaltede investeringsforeninger forsøger manageren at slå et benchmark ved at over- eller undervægte aktiver. Som investor skal man derfor være opmærksom på hvad fondene egentlig har investeret i, og især de brede aktiefonde kan være interessante at se på i denne sammenhæng.
Grundlæggende kan investeringsforeninger benytte to metoder hvis de vil slå deres benchmark; ’stock picking’ og ’factor timing’. Ved stock picking overvægter forvalteren enkeltaktier, han forventer, vil klare sig bedre end det generelle indeks, mens han ved factor timing overvægter sektorer, regioner, aktiestil eller lande i forhold til indekset. I praksis benytter mange forvaltere en kombination af de to, hvilket er hovedårsagen til, at der i aktivt forvaltede fonde typisk er forskelle mellem indeksets og fondens afkast.
Kina er de senere år blevet et populært investeringsområde, ikke mindst på grund af den stærke vækst. Populariteten har fået en række brede aktiefonde til markant at overvægte kinesiske aktier, hvilket gør det sværere at gennemskue hvordan ens portefølje af fonde egentlig er investeret, hvis ikke man ser sig for.
Et tankeeksperiment
Den klassiske situation er investoren der vil investere penge i aktiefonde. For at minimere sin risiko beslutter investor sig for at sprede sin investering ud på regioner, lande og sektorer. Investoren investerer 50 % i globale aktier, 20 % i nye markeder, 20 % i danske aktier og 10 % i Kina, fordi han forventer at Kina vil klare sig godt fremover.
Vælger han at investere i en af de dansk domicilerede fonde placeret i Morningstar kategorier med globale aktier, findes der fonde med helt op til 10-12 % af porteføljen investeret i Kina. I forhold til at Kina kun udgør omkring 2,4 % af verdensindekset MSCI AC World, som flere af fondene benytter som benchmark, er der tale om en overvægt på helt op til 500 %. Noget lignende gør sig gældende i de brede nye markedsfonde. Fonden med størst Kina-eksponering har 22 % af foreningens midler investeret i Kina. Overvægten her er dog ikke så voldsom, da indekset MSCI EM består af 18,5 % kinesiske aktier, og de kinesiske aktier dermed kun er overvægtet 3,5 % -point.
Hvis investoren fulgte ovenstående porteføljestrategi, ville det resultere i en samlet eksponering mod Kina på omkring 19 %, altså næsten dobbelt så meget som han oprindeligt ønskede.
I praksis
Når man skal sammensætte sin portefølje er første skridt at finde en passende strategi, og i grove træk kende sin ønskede fordeling på regioner og sektorer. Et godt udgangspunkt for fordelingerne kunne være et bredt aktieindeks, da man på denne måde opnår en god risikospredning. Herefter skal de ’gode fonde’ findes, og det er lettere sagt end gjort. Et godt sted at starte er Morningstars kategorier, her kan man hurtigt få et overblik over fonde, med en bestemt investeringsstrategi, og sammenligne dem mod hinanden.
Når man har fundet frem til en eller flere interessante fonde, kan man benytte værktøjet X-ray på Morningstar.dk. Her kan man indlægge en eller flere fonde, for at ’simulere’ på den samlede portefølje. Det samme gør sig gældende hvis man vil se hvordan en ekstra fond påvirker en allerede eksisterende portefølje. X-ray returnerer bl.a. regionsfordeling, sektorfordeling og aktiestil for den samlede portefølje, og man kan frit vælge det indeks man vil sammenligne sig med. Ydermere er det også muligt at vælge og tilføje enkeltaktier, og således få vist, hvordan den samlede fordeling ser ud.
Bør man så holde sig fra fonde med lidt ’skæv’ fordeling? Hvis man bevarer en fornuftig risikospredning, og er opmærksom på ens reelle investeringer, kan man udnytte de skæve fordelinger til ens fordel. Man skal dog altid være opmærksom på at fondene løbende skifter ud i porteføljen, og det er derfor en øvelse der skal gentages med jævne mellemrum, for at sikre man har den ønskede fordeling.
