Beder man en større gruppe private investorer om at vurdere deres evner som investorer, kan man næsten være sikker på, at langt over halvdelen betragter sig selv som bedre end gennemsnittet. På trods af denne ukuelige tro på egne evner, har de fleste nok prøvet at tale med venner og familie om aktieinvesteringer, og tænkt at man ikke helt kunne genkende de andres høje afkast i ens egen portefølje.
De seneste måneder har vi været vidne til stor usikkerhed på de globale aktiemarkeder med faldende kurser, mens vi før det var vi igennem en periode på godt et år, hvor indeks som det amerikanske S&P 500 og danske OMXC20 steg med 50 pct. eller mere.
En sådan periode kan let skabe en vis eufori blandt investorerne, men samtidig også skabe en form for præstationsangst, der får investorerne til at stille spørgsmålstegn ved deres investeringsstrategi, hvis ikke de får mindst det samme afkast som naboen eller kollegaen. I skrækscenariet, kan det at sammenligne sine afkast med tilfældige andres, og føle at man er bagefter, få investorerne til helt at droppe investeringsstrategien på det værst tænkelige tidspunkt. Et godt eksempel er teknologiboblen sidst i halvfemserne, hvor selv professionelle investorer smed veldiversificerede værdibaserede strategier i skraldespanden, af frygt for ikke at kunne matche afkastene fra konkurrenterne, som havde fyldt porteføljerne med internetaktier og lign.
At sammenligne egne afkast med naboens, eller andre helt tilfældige afkastmål, kan bestemt ikke anbefales. Først og fremmest er det med stor sandsynlighed ikke den hele sandhed man hører, men endnu mere vigtigt så har den man sammenligner sig med højst sandsynligt både en anden risikoprofil og tidshorisont. Alt efter porteføljesammensætningen, herunder fordelingen mellem aktier og obligationer, vil der være store forskelle på afkast for to porteføljer på forskellige tidspunkter.
Målet med investeringen
Den simpleste benchmarking metode man kan benytte, er så åbenlys at mange ikke tænker på den. Opsæt et mål for din opsparing, det kunne eksempelvis være det beløb du regner med at skulle bruge, når du går på pension, og tjek så løbende, hvor langt du er fra målet. På den måde kan man holde øjnene på målet, og ikke lade sig påvirke af andre. Kigger man løbende på opsparingen vil det være tydeligt at se, hvornår der er behov for at øge opsparingen og forbruge mindre.
Hvor god en investor er du
At fokusere på sine resultater i absolutte termer kan være et godt udgangspunkt, men det kan også være relevant at undersøge, hvor god en investor man er. Målet her er at undersøge om man tilføjer nogen værdi med de aktier eller fonde som vælges til porteføljen. Gør man ikke det, vil man alt andet lige være bedre stillet ved at benytte sig af billige indeksfonde, og herudfra danne tilnærmelsesvis samme porteføljesammensætning.
For at lave denne sammenligning, kan det være nyttigt at konstruere sit eget benchmark bestående af indeksfonde, der så vidt muligt matcher porteføljesammensætningen i den nuværende portefølje. I praksis kan man benytte Morningstars porteføljeværktøj, der også indeholder værktøjet Instant- X-Ray. Værktøjet kan bruges til at gennemlyse din nuværende portefølje, og på overskuelig vis visualisere, hvordan porteføljen er sammensat geografisk såvel som på tværs af sektorer.
For at lave en simpel benchmark portefølje der afspejler din nuværende portefølje på aktivallokeringen, benyttes X-Ray værktøjet først på din nuværende portefølje. Herefter genskaber du denne aktivallokering så vidt muligt ny portefølje af indeksfonde, ved at benytte X-Ray værktøjet indtil den ønskede allokering er opnået.
Når benchmarkporteføljen er skabt, har man et godt redskab til løbende at vurdere sine investeringsvalg. Om det så resulterer i at man vælger at placere sine midler i bechmarkporteføljen, eller om man blot vil bruge den som benchmark, og fortsat selv sammensætte sine investeringer af aktier og fonde er op til den enkelte.
Valg af fonde
Når man vælger fonde til porteføljen er der flere ting der kan være nyttige at kigge efter, når man skal vurdere om den pågældende fond er værd at investere i. Først og fremmest bør man betragte fonde som byggeklodser. Når de er sat rigtigt sammen komplimenterer de hinanden og skaber en veldiversificeret portefølje med en tidshorisont og risikoprofil der matcher den enkeltes behov.
Ser en fond strategimæssigt ud til at passe ind i porteføljen, bør man kigge nærmere på nogle af fondens karakteristika, eksempelvis hvor længe den nuværende manager har siddet på fonden, og hvordan fonden har klaret sig i perioden i forhold til Morningstar kategorien, der rummer sammenlignelige fonde fra hele Europa. Herudover bør man også kigge nærmere på fondens risiko, og porteføljesammensætning, igen er det en god ide at sammenligne med andre fonde fra samme kategori.
I tider med store udsving på aktiemarkederne, bliver overvejelserne omkring den enkelte investors porteføljesammensætningen endnu mere central. Der er vigtige overvejelser at gøre omkring sammensætningen af en veldiversificeret portefølje, som matcher den enkeltes risiko og tidshorisont. Ofte er det vigtigste i sidste ende dog at man er tro mod sin strategi, og ikke lader sig påvirke af de kortsigtede markedsudsving, men i større grad fokusere på det langsigtede billede.
