Globaliseringen har medført, at de finansielle markeder hænger stadig mere sammen. Det så man ikke mindst under finanskrisen, hvor de fleste markeder bevægede sig den samme vej mod afgrunden. Blandt andet på den baggrund vil nogle mene at investering i et selskab fra et land, kan være lige så godt som i et selskab fra et andet. Men skønt aktiemarkeder i stadig højere grad er begyndt at svinge i takt med hinanden, så er der fortsat betydelige forskel på størrelsen af afkastet fra de forskellige nationale aktiemarkeder.
De fleste vil være enige i, at der er forskel på at investere i Kina og i Tyskland, men selv indenfor Europa er markedet ikke ensartet. Ser man alene på eurolandene, som endda har samme valuta, er der stadig store forskelle. Tidligere var det ellers forventningen, at netop eurolandende ville konvergere efter indførelsen af euroen, men det har vist sig langt fra at holde stik.
Den udeblivende konvergens har Morningstar for længst taget konsekvensen af, ved at indføre særskilte kategorier for de fonde, der alene investerer i aktier fra et enkelt euroland.
Udviklingen i disse landekategorier bekræfter ganske tydeligt forskellene. Fonde i kategori ’Grækenland – Aktier’, har i gennemsnit givet et årligt tab på 6,3 pct. de seneste fem år, mens fondene i ’Finland – Aktier’ i samme periode har givet et årligt positivt afkast på 6,4 pct.
Ser man alene på afkastet i 2009, er forskellene ligeledes markante. Fonde i kategorierne ’Finland – Aktier’ og ’Østrig – Aktier’ gav omkring 50 pct., mens afkastet for fonde i kategorier med tyske, græske og italienske aktier var omtrent det halve.
Fordeling på sektorer
Hele debatten om globaliseringen og dens effekt på de finansielle markeder er imidlertid stadig relevant. Der er faktisk klare sammenhænge mellem, hvordan det går aktierne i bestemte sektorer på tværs af landegrænser. De senest år har eksempelvis været godt for aktier i finanssektoren, næsten uanset hvor i verden, selskaberne ligger. Til gengæld var 2008 et katastrofeår for selvsamme sektor.
Forskellen i afkastet landende imellem, skyldes blandt andet, at mange virksomheder fortsat er afhængige af udviklingen på hjemmemarkedet. Eksempelvis bliver livet vanskeligere for et lands detailhandel, hvis politikkerne vælger at sætte skatten op – globalisering eller ej. Og så skyldes det selvfølgelig også, at der er stor forskel på hvilke sektorer der fylder mest på de enkelte markeder.
Danske landefonde
Forskelle fra land til land, giver muligheder for attraktive afkast for de som er i stand til at udpege de kommende vindere. Og vil man investere i et bestemt land, er fonde en oplagt måde at gøre det på. Herigennem kan man få en bred eksponering til landets aktiemarked, uden at skulle bruge for mange ressourcer på at vurdere ikke bare landet, men også hvilke af landets aktier, som vil klare sig bedst.
Skønt det danske marked byder på begrænsede valgmuligheder, så findes der flere specialiserede fonde med fokus på eksempelvis Kina, Indien, Tyrkiet og Rusland for at nævne nogle af de eksotiske. Men også flere tilbyder fonde med aktier fra Tyskland.
Disse snævre fonde er gode for investorer der ønsker en ekstra eksponering mod væksten i et enkelt land. Især fordi de danske skatteregler og det hjemlige distributionssystem i praksis afskærer danske investorer fra at investere i de talrige landefonde fra resten af Europa.
Man skal dog være opmærksom på at jo smallere den enkelte fond er i sin investeringsstrategi, jo større krav stiller det til investor om at sammensætte sin portefølje og re-balancere den over tid. Samtidig bør man overveje om man selv har bedre evner til at udpege fremtidens vinderland end resten af markedet og om man kan nå at investere inden andre investorer er kommet til samme konklusion og har budt markedet op.
Sats på enkelte markeder, kan naturligvis anvendes som et krydderi til porteføljen. Men som langsigtet investor bør man sørge for at sprede sin risiko på mange lande og sektorer, for i praksis er det meget svært at spå om fremtiden. Ved at sprede sig grundigt kan man derimod opnå et fornuftigt markedsafkast og samtidig sørge for at bratte fald i en enkelt sektor eller land ikke slår porteføljen ud af kurs.
| Landenes aktieafkast | |||
| Morningstar Kategori | Årlige afkast seneste 5 år |
Afkast 2009 | Afkast 2008 |
| Danmark - Aktier | 6,9 | 45,1 | -49,0 |
| Finland - Aktier | 6,4 | 52,0 | -46,7 |
| Spanien - Aktier | 3,5 | 32,3 | -38,2 |
| Tyskland Large Cap - Aktier | 3,3 | 25,5 | -42,0 |
| Frankrig Large Cap - Aktier | 0,9 | 28,0 | -40,2 |
| Holland - Aktier | 0,8 | 43,8 | -49,9 |
| Portugal - Aktier | 0,3 | 39,7 | -51,3 |
| Belgien - Aktier | -0,5 | 39,6 | -51,2 |
| Østrig - Aktier | -0,6 | 47,6 | -59,9 |
| Italien - Aktier | -4,8 | 25,2 | -46,4 |
| Grækenland - Aktier | -6,3 | 23,6 | -59,0 |
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
