Optimismen er intakt

2009 var et kanon år for investorerne, efter den amerikanske økonomi og det finansielle system stabiliserede sig, satte investorerne igen penge i de finansielle markeder. Dette udmundede sig som bekendt i et sensationelt comeback på de finansielle markeder startende fra 9. marts 2009. De massive redningspakker skal selvfølgelig have en stor del af æren for den hurtige genstart af økonomien. Den amerikanske stat og centralbank, kastede livliner ud til alt lige fra autobranchen til Wall Street firmaer, hvilket samlede set har resulteret i at den amerikanske stat har udlånt, brugt og garanteret 8,2 billioner dollar, mens omkostningerne for årets redningspakker løb op i 4,2 billioner dollar, svarende til godt 30 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt.

To store bobler er brast i det første årti af det 21’ende århundrede, først havde vi teknologisektoren i 2002, og senere bolig- og kreditmarkederne i 2008. Begge bobler var bygget på et rystende fundament for billige penge under massiv gældsætning. Det største spørgsmål her godt tre uger inde i et positivt 2010, må være om recessionen i 2008-2009 blot var en cyklisk korrektion, eller om den markerede et mere strukturelt skift i økonomien. Netop derfor bliver udviklingen i 2010 særdeles interessant at følge.

Markederne har de seneste uger taget hul på 2010 med tårnhøje forventninger. Optimisterne sejrede i 2009 over pessimisterne, der havde spået år med økonomiske problemer oven på den sprængte kredit- og boligboble. Selvom optimismen er stor, er der dog usikkerhedsmomenter for investorerne i 2010. Til marts lukker den amerikanske centralbank eksempelvis ned for deres tilbagekøbsprogram for aktiver med sikkerhed i fast ejendom. Dette tiltag har været med til at få ryddet op i sektoren, og har hjulpet banker og finansielle selskaber af med noget af deres risiko eksponering imod ejendomssektoren. Præcist hvad det kommer til at betyde for det amerikanske boligmarkedet er svært at sige, men i værste tilfælde kan det resultere i et betydeligt tilbageslag.

Centralbankerne, med den amerikanske i spidsen, bliver også tvunget til at kigge på de rekordlave renteniveauer i løbet af 2010. Det må forventes at eksempelvis den amerikanske centralbank vil hæve renten med mellem 25-50 basispoint i løbet af 2010, for at holde inflationen for døren. De finansielle markeder vil blive ramt af rentestigningen, og lige meget hvor godt og velforberedt den amerikanske centralbank kommunikerer, så bliver det svært for investorerne at accepterer en rentestigning fra 0 pct.

Til sidst er der selvfølgelig hele spørgsmålet omkring de enorme beløb der er pumpet ud i systemet, i forbindelse med de utallige hjælpepakker. Disse mange penge kommer i sidste ende til at mangle rundt omkring i statsbudgetterne, og er på sigt noget der vil få konsekvenser. Den amerikanske statsgæld er nærmest eksploderet de seneste år, en opgørelse fra den internationale monetære fond, viser at den amerikanske gæld vil svare til 108 pct. af bruttonationalproduktet i 2014, i forhold til blot 62 pct. tilbage i 2007. En gæld i den størrelsesorden kan selvfølgelig give problemer, ikke mindst da den kan gå hen og udmønte sig i form af stigende skatter og afgifter, der kan bremse jobskabelsen og hindre økonomisk ekspansion. Det amerikanske job marked har i forvejen mister 7,2 mio. jobs over de sidste to år, og har derfor i særdeleshed brug for stabilitet og jobskabende politik de kommende år.

Set med de positive briller, kan vi se frem til et år hvor de vestlige lande, med USA i spidsen, igen vil udvise økonomisk vækst, på trods af stigende arbejdsløshed. Selvom centralbankerne kan blive nødsaget til at kigge på stramninger i form af rentestigninger, så vil den overordnede linje fortsat være lempelig, for ikke at knuse opsvinget. Sammen med forbedringer i økonomien, er det også forventeligt at erhvervslivet igen vil øge sine investeringer, da rigtigt mange selskaber har holdt igen med investeringerne i løbet af den økonomiske nedtur. Når økonomien er inde i en negativ periode, vil selskaberne som det første udskyde alle investeringer der ikke på kort sigt rammer den daglige drift. Et godt eksempel på disse udskudte investeringer er it-udstyr, da medarbejderen i de fleste tilfælde godt kan tage et ekstra år på den gamle computer uden det har nogen nævneværdig effekt på produktiviteten. Privatforbruget fungerer på mange måder efter samme opskrift, hvilket vil sige at vi efterhånden som økonomien styrkes, både vil opleve et styrket privatforbrug, samt flere nye investeringer fra selskaberne.

På den helt korte bane er der noget der tyder på at sidste års vindere, er fortsat ufortrødent ind i 2010. Blandt fondene med fokus på de nye markeder, findes der i toppen af tabellen allerede et par kandidater der kan bryste sig af to cifferede afkast i år, her kun godt tre uger inde i januar. Meget tyder altså på at det fortsat er værd at holde øje med sidste års vindere fra flere af de nye markeder, der i nogle tilfælde leverede afkast på mere end 100 pct. i 2009. Om de også bliver 2010’s vindere er endnu for tidligt at spå om, men de har i hvert fald stillet sig op forrest i køen blandt kandidaterne.