Når recepten udløber

æner for meget og bliver skadet. Men han har et løb ventende forude og for at blive klar benytter han sig af medicinering. Efterhånden som medicinen får effekt forbedres løberens præstationer, der nu nærmest løber som skaden aldrig var indtruffet. Man får det indtryk at løberen må være ok og nærmest i topform. Hvad vi ikke ser, er bagsiden af den imponerende præstation – nemlig medicineringen.

Naturligvis kan vi krydse fingre for at løberen kommer sig over skaden, og toppræstationerne er reelle, men det er måske noget tvivlsomt. Medicinering har som bekendt nogle uheldige bivirkninger; Den forbedrer præstationerne, den kan være vanedannende og svær at slippe, og jo længere den tages, des mindre effekt. Sidst men ikke mindst er den usund for helbredet.

Den globale økonomi er blevet ramt af adskillige kvæstelser det seneste år, og er blevet pumpet med betydelige mængder medicin for at holde dampen oppe. Her er et par af dem, og ikke mindst hvilke sideeffekter vi kan forvente.

Herhjemme har vi udsigt til skattelettelser næste år og tidligere på året blev det muligt at få udbetalt sin SP-opsparing. Med tiltagene håber regeringen bl.a. at privatforbruget kan holdes i gang, så beskæftigelsen kan fastholdes, eller i det mindst ikke falde.

I USA indførte man i sommers ’Cash for Clunkers’ ordningen med det formål at kickstarte bilsalget og få mere miljøvenlige biler på vejene. Amerikanerne fik tilskud for at skrotte den gamle bil og købe ny. Der blev også indført en særlig skattebesparelse til amerikanske førstegangskøbere på boligmarkedet, som sidenhen blev udvidet til alle der købte bolig.

Nationalbanker verden over er trådt til med hjælpepakker, så den værste økonomiske afmatning kunne undgås, og bankerne igen ville låne penge ud til fornuftige projekter. Det tjener bankerne godt på og de seneste regnskaber fra finanssektoren viser da også god vækst i indtjeningen. Det sker ikke mindst på bekostning af opsparerne på grund af de meget lave indlånsrenter, der gør det muligt for bankerne at øge rentemarginalen.

Uden saltvandsindsprøjtningerne er den virkelige økonomiske tilstand i noget værre forfatning end det vi ser i øjeblikket. Selvom regeringerne rundt omkring kan have et overforbrug af penge i længere tid end hvad der nødvendigvis er sundt, så skal regningen betales før eller siden og det bliver til en højere pris. I de fleste tilfælde bliver prisen for overforbruget højere skatter for borgerne, øget statsgæld, og stigende renter i fremtiden.

Medicinen og økonomisk stimulus kan være vanedannende og når vi har vænnet os til dem, er de svære at slippe. Den særlige skattebesparelse i USA for førstegangskøbere var oprindelig en midlertidig ordning. Men politikerne var ikke meget for at sløjfe ordningen, som i stedet blev forlænget og udvidet til alle boligkøbere.

Japans økonomi var på saltvandsindsprøjtninger i mere end et årti. Resultatet blev en tredobling af statsgælden i forhold til bruttonationalproduktet uden økonomien på nogen måde for alvor er kommet i bedring. Den aktuelle situation i Japan minder faktisk meget om dengang, hvor den ekspansive politik blev igangsat. Sidenhen har det været mere end vanskelig at gå bort fra den ekspansive politik, idet de kortsigtede effekter ville være for hård kost for økonomien. Japan er også et godt bevis for, at en lav (nul) rentepolitik mister sin stimuleringsevne over tid. I stedet blev det en dødsfælde for økonomien i takt med at gælden tilpassede sig de lave renter. Nu vil selv en lille rentestigning fra fx 1 til 2 pct. få store konsekvenser for den japanske økonomi.

I mange tilfælde vil stimuleringspakker blot fremrykke forbruget til et tidligere tidspunkt. Udbetalingen af SP-opsparingen er en engangsfornøjelse, og da ’Cash for Clunkers’ bilordningen udløb faldt efterspørgslen efter nye biler i USA ganske betydelig.

Når politikere og nationalbanker introducerer stimuleringspakker er det naturligvis med gode intentioner, og håb om at det vil hjælpe os ud af afmatningen og økonomien vil komme på fode igen. Men ofte bliver de virkelige realiter blot udskudt og i værste tilfælde kan intentionerne skabe nye bobler. Afmatningen i starten af dette årti blev fulgt op af en ekspansiv pengepolitik med lave renter i en meget lang periode. Det har uden tvivl haft betydning for den aktuelle finanskrise, der startede med kollapset på det amerikanske boligmarked og sidenhen bredte sig til en global krise.

De flotte comeback på aktiemarkedet er især drevet af de mest cykliske aktier. De aktier, der er mest følsomme over for økonomien, er også blandt dem som er steget mest. Saltvandsindsprøjtningerne har skabt et indtryk af stabilitet og vækst, men meget af det er bygget på et usikkert fundament, og som investor må man skelne mellem hvad der er reelt og hvad der ikke er.

Overgangen fra en økonomi med diverse hjælpepakker til en umedicineret økonomi vil blive langtrukken og barsk, når vi først rammer muren på den økonomiske marathon.

Klik på billedet for større visning