Ved at bruge sitet accepterer du Morningstar anvender cookies. Læs mere om Morningstars politik for cookies og lokal lagring:

Måder at investere i foreninger

Det er tid til at fantasere lidt (måske ikke, hvis man har pengene). Hvad gør man, hvis man pludselig står i den situation, at man skal investere en million kroner i investeringsforeninger?


1) Skal man vente med at sætte hele millionen i den afdeling, man ønsker, til den falder og rammer bunden, eller mens den stiger?

2) Skal man investere hele beløbet med det samme?

3) Skal man investere pengene lidt efter lidt?

Den fremgangsmåde, man i sidste ende vælger, kan have stor betydning på investeringens succes og afkast.


Vente – markedstiming

Som investor kan man vælge at vente med investeringerne til man fornemmer, at markedet er helt rigtigt. Altså fokusere på markedstimingen. Det kan være, når afdelingens værdi falder, når værdien stiger, eller når der er fuldmåne på en ulige dato i januar måned.

Det er nok ikke så svært at læse mellem linierne, at Morningstar ikke er særlig vild med at investere efter markedstiming. Det er nemlig meget svært at spå om fremtiden og kommende markedsudviklinger. Desuden viser undersøgelser foretaget af Morningstar i USA og andre, at det ikke nødvendigvis er godt nok, at vælge det rigtige tidspunkt.

Man kan kalde det statistisk eller matematisk grusomhed. Morningstar i USA har foretaget en beregning, der går 20 år tilbage i tiden, hvor en investor hvert kvartal valgte at eje kun aktier (aktierne i S&P 500-indekset) eller kun investerede i obligationer (amerikanske statslån).

Den investor, som halvdelen af gangene valgte den investering med det bedste afkast, endte i sidste ende med at være langt bag det overordnede marked efter to årtier. Faktisk viste beregningerne, at investoren skulle have valgt rigtigt i 65 pct. af kvartalerne, før han eller hun slog S&P 500-indeksets afkast. Med andre ord skulle den investor, som søger at time sin indgang i markedet, være korrekt to ud af tre gange for at retfærdiggøre sin indsats.

Hvorfor er det sådan? Jo, historisk set har aktierne vist et bedre afkast end de rentebærende investeringer, og hvis man ikke rammer rigtigt i timingen betyder det, at man går glip af gode afkast. Værre bliver det af, at det gode afkast, man går glip af, ikke bliver forrentet i den næste periode – altså at man går glip af renters rente. Så med mindre, man ved noget, som Morningstar ikke ved – og så er man næppe en læser af Investerings ABC – bør man nok undgå alt for mange spekulationer i at time indgangen til markedet.


Invester det hele eller lidt efter lidt

Men hvis det at time indgangen i markedet generelt viser sig at være en dårlig strategi, hvad sker der så, hvis man sætter alle pengene på en gang?

Her er et eksempel. En investor vælger at sætte en million kr. i en afdeling på en gang, mens en anden investor vælger at sætte 200.000 kr. om måneden i samme afdeling over fem måneder. Hvis afdelingen så stiger uafbrudt i NAV eller indre værdi over perioden, kunne regnestykket se sådan ud:

 

NAV/indre værdi stiger
Måned Investering i en omgang Investering over fem gange
1 10.000 beviser
à 100 kr. stykket
2000 beviser
à 100 kr. stykket
2 Uændret 3961 beviser
à 102 kr. stykket
3 Uændret 5884 beviser
à 104 kr. stykket
4 Uændret 7771 beviser
à 106 kr. stykket
5 Uændret 9623 beviser
à 108 kr. stykket
Beviser totalt 10.000 9623
Værdi 1.080.000 kr. 1.039.284 kr.

Som det fremgår, vil den investor, der fra starten af sætter hele beløbet i afdelingen, have tjent mest. Efter periodens udløb har han eller hun nemlig flere beviser end den anden, da den anden investor hver måned skal købe et produkt, som er blevet dyrere. Forskellen er på 377 beviser eller 40.716 kr. Ikke dårligt på bare fem måneder.

Det ser selvfølgelig omvendt ud, hvis markedet falder konstant i perioden.

 

NAV/indre værdi falder
Måned Investering i en omgang Investering over fem gange
1 10.000 beviser
à 100 kr. stykket
2000 beviser
à 100 kr. stykket
2 Uændret 4105 beviser
à 95 kr. stykket
3 Uændret 6303 beviser
à 91 kr. stykket
4 Uændret 8602 beviser
à 87 kr. stykket
5 Uændret 11.102 beviser
à 80 kr. stykket
Beviser totalt 10.000 11.102
Værdi 800.000 kr. 888.160 kr.

Ved at investere i portioner vil investorens midler være fordelt på investeringsforeningsbeviser og kontanter. Og falder foreningens værdi, er der et tab på det, som allerede er investeret i foreningen, mens kontanterne ikke har mistet deres værdi.

Konklusionen er, i et faldende marked har den defensive investor, der investerer lidt efter lidt ikke tabt nær så meget som den aggressive investor, som investerede hele beløbet fra start af. Når markedet vender vil den defensive investor ligeledes opleve højere afkast, da han eller hun har flere andele i foreningen. Omvendt forholdt det sig, hvis markedet var stigende. Da ville den aggressive investor have mest at glæde sig over, mens den defensive endte op med mindst.

Ved at investere lidt efter lidt begrænser man risikoen, men hvis man ellers lægger en sober og realistisk investeringsstrategi, så er det et godt råd, at investere så meget som muligt med det samme, og samtidig investere lidt mere hver måned eller hvert kvartal. Jo længere tid pengene er investeret, jo bedre er mulighederne for et større afkast på grund af den akkumulerede effekt (renters rente).



Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .