Vigtige foreningsdokumenter

Det er netop en del af det arbejde, Morningstar gør for investorerne. Morningstar samler alle de vigtige stamdata og regnskabsoplysninger ind fra foreningerne, så investorerne kan gå lige til dem – uden at skulle vente på posten med prospektet fra 1986 – og uden at skulle pløje et 40-siders regnskab i gennem. I Morningstars Quicktake - den kommer frem, hver gang man klikker på en forenings navn - kan man finde alle de relevante oplysninger, som ellers fremgår af regnskabsmeddelelser og prospekter. Så spar på tiden og gå ind på Morningstars hjemmeside.

Prospektet oplyser selvfølgelig alt det basale. Hvad er emissionstillægget og indløsningsfradraget? Hvor tegner eller indløser man beviser? Og så videre. Men vigtigst af alt, fortæller prospektet om de vigtigste seks emner, som investorer skal vide om, før de køber sig ind i foreningen.

Investeringsforeningens formål fortæller om, hvad meningen med afdelingens oprettelse egentlig er. Er der tale om en afdeling, der vil forrente medlemmernes penge på lang sigt? En afdeling, som vil søge at sikre medlemmerne en fast årlig indtægt? Eller hvad? Men investeringsforeningers formål kan være meget vagt formulerede, og derfor er det vigtigt at undersøge det næste punkt.

Prospektet beskriver også den type aktier, obligationer eller andre værdipapirer, foreningen planlægger at investere i. Aktie-afdelinger forklarer, hvilken type selskaber, den vil investere i. Det kan være små selskaber, vækst-selskaber eller værdi-selskaber. Obligations-afdelinger kan eksempelvis investere i erhvervsobligationer, statsobligationer og så videre. Hvis afdelingen skal investere i udenlandske værdipapirer, vil også det være beskrevet i dette afsnit. Og endelig vil også de begrænsninger, som afdelingen har i forhold til mulige investeringer, blive nævnt.

Denne del af prospektet kan meget vel vise sig at være den vigtigste. En hver investering er forbundet med risici, og et prospekt skal søge at beskrive den risiko, som er forbundet med afdelingens investeringsstrategi. En afdeling, som investerer i det, der kaldes nye markeder som Østeuropa, vil typisk have en højere risiko end en afdeling, som sætter pengene i udviklede markeder som USA. En obligations-afdeling vil typisk oplyse om kreditværdigheden af obligationerne, og hvordan økonomien og renteændringer vil få betydning for porteføljens værdi.

Det koster penge at investere i en forening, og forskellige foreninger har forskellige gebyrer. Under dette afsnit vil du kunne finde oplysninger om emissionstillægget og indløsningsfradraget. Man vil også kunne læse om de omkostninger, så som administrationsomkostninger og kurtage, der hvert år vil blive trukket fra formuen eller indtægterne.

Under denne rubrik fortæller foreningen om, hvem der rent faktisk skal stå for at investere medlemmernes penge. Det fremgår oftest, at det er en eller anden banks Asset Management afdeling, som skal stå for det arbejde. Hvis man er heldig fortæller foreningen navnet på den portefølje manager, som i sidste ende skal stå for arbejdet, og om hans eller hendes erfaringer. Hvis ikke, kan man spørge sig frem hos investeringsforeningen.

Hvis prospektet sætter navn på manageren eller managerne, så prøv og tjek deres tidligere præstationer. Måske har de førhen bestyret en afdeling, som har haft et flot eller et ringe afkast. På den måde kan man lære om deres evner og om deres investeringsstil.

Dette er en bred kategori for de mange andre oplysninger, man kan finde i prospektet. Vigtige emner er beskatningen af foreningens afkast, hvor ofte den udlodder overskud, og om den skal børsnoteres. Der kan også være oplysninger om, hvor man ellers kan finde løbende nyt om afdelingen, for eksempel på Internettet.

Som nævnt rapporterer investeringsforeninger jævnligt om foreningens og dens afdelingers udvikling. Det skal foreningerne gøre mindst to gange om året - i helårsregnskabet og i halvårsregnskabet. Men flere foreninger vælger også, at udsende kvartalsregnskaber eller andre meddelelser.

Et regnskab er en slags biografi, en plan og et kontoudtog på foreningen.

Et godt regnskab er som en biografi på den måde, at det oplyser om alle de hændelser, foreningen har været igennem de seneste seks eller tolv måneder, og hvilken betydning de havde. Samtidig står der i regnskabet alt om de investeringer - aktier, obligationer og andre værdipapirer - foreningen har foretaget i de forskellige afdelinger.

Desuden er der selvfølgelig opgørelser af omkostninger, indtægter, udgifter og andre finansielle fakta, som skal oplyses.

Foreningerne skriver også om forventningerne til fremtidens afkast i de forskellige afdelinger. Det kan være om økonomiske kriser, der vil påvirke aktiemarkederne inden for forskellige sektorer eller regioner, og hvordan eksempelvis renteudviklingen vil påvirke obligationsinvesteringerne.

Efter at have læst i regnskaberne om afkastudviklingen i den forgangne periode og forventningerne til udviklingen de næste seks eller tolv måneder, bør man som investor undersøge, hvordan afkastet i afdelingen har været. Et godt regnskab vil sammenligne udviklingen med et benchmark, som det kaldes. Et benchmark er typisk et overordnet indeks af aktier eller obligationer.

Et eksempel kunne være S&P 500, der beskriver den samlede udvikling for de 500 største selskaber i USA. En amerikansk aktie-afdeling vil typisk sammenligne sin egen præstation med udviklingen på S&P 500. Danske aktier ville man formentlig sammenligne med KFX-indekset eller total-indekset for Københavns Fondsbørs. I visse tilfælde sammenligner foreningerne også med lignende afdelingers præstationer (typisk hvis foreningens egen afdeling har klaret sig særligt godt).

Når man skal vurdere en afdelings afkastpræstation er det vigtigt at sikre sig, at foreningen har valgt et rigtigt benchmark i forhold til investeringspolitikken.

Ud over benchmark-sammenligningen bør en forenings regnskab oplyse om afkastet over forskellige perioder, så man som investor får et indtryk af afkastpræstationen både på kort og på lang sigt.

Investeringsforeninger giver i sine regnskaber en liste over de værdipapirer, hver enkelt afdeling har i porteføljen. Ofte er der også en beskrivelse af, hvad eksempelvis selskaberne foretager sig, og hvorfor afdelingen har valgt at investere i dem. Med på listen er der den eksakte beholdning af aktier, obligationer, kontanter eller andre finansielle instrumenter på den dag regnskabet er udarbejdet.

Nogle foreninger vil også vise lagkagediagrammer, som illustrerer fordelingen på lande eller sektorer.

En investeringsforenings regnskab indeholder selvfølgelig også en resultatopgørelse, en balance, en udvikling i formuen (altså nytegninger og indløsninger af beviser) og en opgørelse over afkastet. Alt i alt er der tale utrolig mange oplysninger og tal her.

Husk at læse noterne. Her kan der stå vigtige oplysninger omkring portefølje managerens brug af finansielle instrumenter som eksempelvis valutakurssikringer, der kan have effekt på porteføljens værdi.

Noterne kan også give nærmere indblik i omkostningerne, der, alt afhængig af foreningens åbenhed, kan fortælle om de præcise detaljer i management gebyrer, kurtage og den slags.

Hver måned indberetter foreningerne til InvesteringsForenings Rådet (IFR) om udviklingen i afdelingernes indre værdi, om split og om udlodning. Denne afkaststatistik kan læses på IFR’s hjemmeside, ofte på foreningernes egne hjemmesider, og Morningstar har selvfølgelig også den månedlige opgørelse. I det omfang det er muligt indsamler Morningstar ligeledes de daglige NAV fra foreningerne.