Bilindustrien i knæ

De store amerikanske bilproducenter befinder sig i en alvorlig situation, forbrugertilliden er svag oven på finanskrisen, hvilket markant har påvirket bilsalget..

Facebook Twitter LinkedIn

Den finansielle krise har fået forbrugerne til at trække hårdt i bremsen, og holde pengene tættere til kroppen. Det går blandt andet ud over de varige forbrugsgoder, såsom biler. Bilindustrien er i øjeblikket voldsomt presset over det meste af verden, men særligt de tre amerikanske Detroit giganter General motors, Ford og Chrysler, oplever alvorlige problemer i øjeblikket.

Bilsalget befinder sig i øjeblikket på det laveste niveau i 25 år. Alene General Motors har de seneste år måtte sige farvel til op imod 50.000 medarbejdere, samtidig med at GM’s aktiekurs pt. er banket godt 60 år tilbage, efter offentliggørelsen af et kæmpe tab på 2

4 mia. kr. i tredje kvartal. De tre bilfabrikanter beskæftiger et anseligt antal medarbejdere der tilsammen udgør 70 pct., af den samlede medarbejder styrke inden for den amerikanske bilindustri.

En konkurs i et eller flere af de amerikanske koncerner, kan i værste fald betyde et farvel til omkring 250.000 ansatte, foruden de godt 3 mio. jobs, der vil blive berørt hos underleverandører og forhandlere.


Måske mere hjælp på vej

I begyndelsen af oktober tog den amerikanske regering de første skridt for at komme de nødstedte bilproducenter til undsætning, i form af særlige lavtforrentede milliardlån. Lånene er dog primært øremærket til udviklingen af miljøvenlige biler, og de fleste analytikere vurderer at dette tiltag langt fra er tilstrækkeligt til at rede bilindustrien.

Den kommende amerikanske præsident Barack Obama, har gentagende gange kritiseret Bush administrationen for manglende vilje til at handle på området. Emnet er da også blevet drøftet i senatet i den foregående uge, hvor der har været tale om en redningspakke i størrelsesordnen 145 mia. kr.

Endnu er intet dog besluttet, men sandsynligheden for et indgreb må siges at være betydeligt, alene det at der er på kortsigt kan være mere end 3 mio. jobs på spil, bør få regeringen op af stolen.

TAGS
USA
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser