Det er ikke småting der de seneste uger er gjort for at komme den nødlidende finansielle sektor til undsætning. Ikke mindst bankerne, er en central del af samfundet, og det er da også ud fra dette forhold at verdens regeringsledere og centralbanker bliver nød til at handle. Når bankerne derfor er i en situation som i dag, hvor interbank renterne er rekord høje, og bankerne dermed ikke effektivt kan finansiere sig hos hinanden, er det også noget den gennemsnitlige dansker kan mærke. Når bankernes finansierings udgifter øges, er de nødsaget til at sende regningen videre til kunderne, i form af eksempelvis højere renter på udlån. Det er i det h
ele taget en nødvendighed for et samfund, at have et effektivt banksystem, for at holde væksten i gang, da fornuftige finansieringsmuligheder er en nødvendighed over alt.
De seneste økonomiske tiltag
Der var store forventninger til G-7 mødet i weekenden en uge inde i årets sidste kvartal. Landenes finansministre mødtes til en diskussion af de finansielle udfordringer, men der kom ikke specifikke tiltag på bordet, i denne omgang. Euro-landenes møde i Paris førte derimod til mere konkrete tiltag, da de europæiske ledere blev enige om en fælles krisepakke til den finansielle sektor. Eurolandene blev enige om at garantere gældudstedelser i bankerne frem til udgangen af 2009, samt muliggøre køb af aktieposter i bankerne fra staternes side. Endvidere vil ECB kigge på yderligere lempelser i lånemulighederne for bankerne hos centralbanken. De seneste tiltag er et vigtigt skub i den rigtige retning, i forhold til at genskabe tilliden i mellem bankerne, ved at give statsgaranti på bankernes udlån til hinanden.
På den anden side af Atlanten blev lignende tiltag gennemført. Herudover vil et beløb på USD 250 mia. blive skud ind i de ni største amerikanske banker, mod at staten får dividende betalende præference aktier. Der er derved tale om en delvis nationalisering af de omfattede banker.
Kronen koster danskerne
I begyndelsen af oktober sendte verdenssamfundet et andet vigtigt signal, i form af en global koordineret rentesænkning, på op til 0,5 pct., hvor selv Kina deltog, lignende koordineret aktioner er ikke set før i historien. En global koordineret rentesænkning sender klare signaler om at det globale samfund står sammen, for hurtigst muligt at få optøet krisen.
Danmark valgte dog at stå udenfor rentesænkningen, da nationalbanken kort tid forinden havde hævet den danske rente for at beskytte kronen, der den seneste tid har været under øget pres. Det er normalt at den danske rente ligger marginalt højere end eurorenten for at fastholde Danmarks fastkurs politik overfor euroen, men rentespændet på 1,25 pct. som det ser ud i øjeblikket, er historisk højt.
1,25 pct. er altså den øjeblikkelige præmie danskerne betaler, for at lade de danske værdier pryde begge sider af vor mønt.
Svag optimisme at spore
Efter de seneste håndsrækninger fra stater og centralbanker, har der været dage på børserne, hvor optimismen har været til at få øje på. I Danmark havde vi to dage umiddelbart efter EURO-landenes tiltag, hvor markedet leverede fine to cifrede afkast. Det var særligt de private investorer der benyttede optimismen til igen at fylde aktier i depoterne, mens de professionelle fortsat holdt sig lidt tilbage.
Det helt centrale Interbank marked er da også så småt begyndt at tø lidt op, renterne bankerne tilbyder hinanden, er dog fortsat historisk høje sammenlignet niveauet for blot et år siden.
Fortsat nervøst marked
At det hele endnu ikke er overstået, sås tydeligt da markederne satte sig efter to dage med to cifrede stigninger, her faldt det Japanske Nikkei 225 indeks tilbage med hele 12 pct. på en eneste dag, hvilket ikke er set lignende de sidste 20 år. Det er lovende takter at optimisme med mellemrum vender tilbage hos investorerne, men med den fortsatte nervøsitet i markedet, skal der ikke meget til, for at vende stemningen.
Den seneste tid omfattende nationale og internationale redningspakker, vil uden tvivl lægge låg på kredit krisen over tid. Ved de fleste interventioner er der en hvis ”time to market” faktor der skal regnes med, inden ændringen er slået igennem på alle niveauer i markedet. Eksempelvis tager det oftest omkring et år inden den fulde effekt af en renteændring kan ses. Derfor vil tiden tage styrken ud af krisen.
Selvom vi får løst den umiddelbare krise, vil efterdønningerne dog uden tvivl blive hængende et godt stykke, i form af blandt andet lav vækst og øget arbejdsløshed.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
