Råvarer og råvarefutures indgår sjældent i private investorers portefølje, der typisk består af aktier, obligationer og lidt kontanter. I praksis er det da heller ikke nemt at investere direkte i fysiske råvarer som korn og olie eller indirekte via råvarefutures, som ofte er komplekse produkter for langt de fleste private investorer.
Men det er blevet nemmere at investere i råvarer. Flere og flere exchange traded funds (ETF) udbyder nemlig fonde, hvor afkastet afspejler udviklingen i de bagvedliggende råvareindeks. Ofte kan man handle disse ETF’ere via sin netbank og private investorer har derfor reelt set fået muligheden for let og
billig eksponering mod råvarer. Men hvordan har råvarer historisk klaret sig og er de attraktive i en portefølje?
Sådan købes råvarer
Handel med kontrakter på råvarer startede langt før ruder konges tid, og gjorde det muligt for producenter af landbrugsvarer og andre råvarer at gardere sig mod faldende priser som i sidste ende ville ramme indtjeningen.
Ud fra et investeringsøjemed er der to overordnede veje til at få fingrene i råvarer. Enten investerer man direkte i dem – det vil sige at man rent faktisk køber den fysiske vare som eksempelvis landbrugsprodukter, ædle metaller eller olie. Men som investor er det sjældent særlig praktisk at ligge inde med de fysiske varer og det indebærer omkostninger til forsikring, transport, lager m.m.
En anden og mere bekvemmelig form er at investere indirekte i råvarerne gennem eksempelvis aktier, der har specialiseret sig i råvareproduktion. For mange investorer har det historisk set være en nem adgang til eksponering mod råvarer.
Men indirekte investeringer i råvarer giver ikke investorerne fuld eksponering mod råvarerne. For har man eksempelvis investeret i et olieselskab i håb om stigende oliepriser, vil aktien man har købt sjældent bevæge sig i samme mønster som prisen på olie. Udviklingen i aktiekursen påvirkes nemlig ikke blot af prisen på olie, men også af selskabets øvrige aktiviteter, stemningen på de finansielle markeder o.lign. En tendens der forstærkes af, at mange selskaber garderer sig mod udsving i råvarepriserne, så selv producenter af råvarer er ikke nødvendigvis direkte eksponeret mod prisudviklingen.
Det har ført til behovet for etableringen af en række investerbare råvareindeks. Det er indeks som disse som flere ETF’ere følger tæt. På samme vis som man kan investere i en fond med fokus på danske aktier, kan man således købe en ETF’er der følger udviklingen på en eller flere råvarer.
Råvarer i porteføljen
Som investor er det naturligvis interessant at se på om inkluderingen af andre aktiver i porteføljen kan øge det risikojusterede afkast. En af de helt klare fordele ved råvarer er at de ofte vil være i stand til at mindske en porteføljes samlede risiko – selv med en relativ lille vægt i porteføljen.
Men inden man kaster sig over råvarer skal man være opmærksom på at også de påvirkes af de økonomiske konjunkturer. Som ved andre varer bestemmes prisen på råvarer af efterspørgsel og udbud. Prisen på metaller er eksempelvis i høj grad afhængig af de økonomiske konjunkturer, men er generelt mere følsom overfor kortsigtede forventninger, hvorimod stemningen på aktie og obligationsmarkedet mere afspejler langsigtede trends.
Modsat aktier og obligationer som rammes negativt af stigende inflation, påvirkes råvarer som olie og guld faktisk positivt når inflationen går i vejret. Også guld bliver ofte mere eftertragtet i inflationsprægede omgivelser med stigende guldpriser til følge.
For at teste effekten af råvarer i porteføljen har vi skabt en udgangsportefølje med 50 pct. aktier og 50 pct. obligationer. Vi benytter en 15 årig tidshorisont for at undgå påvirkninger fra kortsigtede effekter af økonomiske opsving, lavkonjunkturer og andre forhold der kan påvirke aktivtyperne. Udgangsporteføljen har givet os et årligt afkast på 5,6 pct. og risikoen er 7,7 pct. målt ved standardafvigelsen.
Vi tilføjer nu 10 pct. råvarer i portføljen på bekostning af aktier. Som det kan ses af tabellen her på siden øger vi med denne aktivfordeling det årlige afkast og samtidig mindskes risikoen. Så selv med få råvarer er det faktisk lykkedes at øge afkastet og reducere porteføljens totale risiko. En ganske attraktiv egenskab som værdsættes af de fleste investorer.
Hvis vi i stedet reducerede andelen af obligationer til fordel for råvarer vil det årlige afkast igen øges, men porteføljens totale risiko vil stige til et niveau der er højere end både udgangsporteføljen og vores første eksempel.
Med råvarer i porteføljen øger vi også det risikojusterede afkast. Alle kombinationer vist i tabellen resulterer i højere sharpe ratio end vores udgangsportefølje. Porteføljen med 40 pct. aktier, 50 pct. obligationer og resten i råvarer giver i dette eksempel det højeste risikojusterede afkast.
Der kan altså være mange gode grunde til at overveje andre aktivtyper end dem vi ofte forbinder investering med. Især under ekstreme markedsforhold som vi har oplevet i de seneste måneder er alternative investeringsformer ofte ganske attraktive.
| Effekt af råvarer i porteføljen | |||
| Portefølje | Årligt afkast | "Standard- afvigelse" | Sharpe Ratio |
| Standardportefølje (50 pct. aktier, 50 pct. obligationer) | 5,6 | 7,7 | 0,27 |
| Modelportefølje A (40 pct. aktier, 50 pct. obligationer, 10 pct. råvarer) | 5,8 | 6,9 | 0,34 |
| Modelportefølje B (45 pct. aktier, 50 pct. obligationer, 5 pct. råvarer) | 5,7 | 7,3 | 0,30 |
| Modelportefølje C (50 pct. aktier, 40 pct. obligationer, 10 pct. råvarer) | 5,8 | 8,3 | 0,28 |
| Udvalgte indeks | Årligt afkast | "Standard- afvigelse" | Sharpe Ratio |
| Aktieindeks - MSCI World | 6,5 | 15,8 | 0,16 |
| Morningstar aktiekategori - Globale Large Cap Blend | 5,6 | 14,8 | 0,11 |
| Morningstar obligationskategori - DKK Danske Obligationer | 5,6 | 3,2 | 0,65 |
| Råvareindeks - DJ AIG Commodity TR | 7,6 | 14,6 | 0,30 |
| Råvareindeks - S&P GSCI Commodity TR | 6,3 | 20,4 | 0,23 | * Alle afkast er årlige i DKK og beregnet på baggrund af 15 års historik. Modelporteføljer baseret på udvalgte kategorigennemsnit og indeks |
| * Sharpe ratio er ud fra 13 års historik. Jo højere tal, jo bedre | |||
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
