I sidste uge kom valutakurser pludselig i centrum. Et ganske dramatisk fald i dollarkursen på halvanden procent udløste tab for mange investorer. Og ikke bare investorer, der har placeret deres penge i USA. Dollarfaldet trak mange europæiske aktier med sig ned, deriblandt ikke mindst danske.
Ugens udvikling var nok dramatisk og skabte da også store overskrifter, men i det store hele var den dog i sig selv ikke noget, der bør give større bekymringer hos langsigtede investorer. Men det er en god anledning til at overveje, hvad valutamarkedet betyder i opsparings-porteføljen.
Stor betydning på kort sigt
Valutaudsving kan nemlig have ganske stor betydning for, hvilket afkast, man i sidste ende sidder tilbage med. Mekanismen bag er klar nok: Købte man en amerikansk aktie, dengang i 2001, da en dollar kostede 8,75 kroner, og er aktiens værdi i dollar uændret frem til i dag – så har man som dansk investor tabt 33 procent. En aktie, der for amerikanske investorer bare var en sløj investering uden afkast, er for en dansk investor blevet en direkte taberinvestering.
Det kunne man ikke vide på forhånd dengang da investeringen skete. Dollarkursen var og er lige så svær at forudsige som aktiekurserne selv. Eller måske endda sværere. Nogle undersøgelser peger i hvert fald på valutakurser som de allermindst forudsigelige af alle kurser på finansmarkederne.
Valuta skaber usikkerhed
Men ved man ikke på forhånd, hvad vej kurserne vil bevæge sig, så ved man noget andet: At kursbevægelserne i sig selv skaber usikkerhed, altså risiko. Normalt er der den sammenhæng på finansmarkederne, at investeringer med større risiko giver et højere afkast i gennemsnit, så man så at sige får en præmie for tage risikoen.
Men med valutakurser er det anderledes. Lad os tage et simpelt eksempel. Man har 200.000 kroner, der skal bruges om et år til udbetaling på et hus. Vi siger, at man bare vil sætte dem i banken til en aftalt rente (man burde kunne få mere end det de sædvanlige 0 procent på lønkontoen). Vi siger desuden, at renten er den samme i Danmark og Sverige.
Bør man så vælge at sætte pengene ind på en dansk konto, eller på en svensk i svenske kroner? Man bør helt klart vælge den danske. Det forventede afkast vil være det samme, men ved at have pengene stående i en anden valuta end den, de skal bruges i, tager man en ekstra risiko. Og altså en risiko, man ikke får nogen betaling for.
Større risiko ved at blive hjemme
Det kunne jo lyde som om, man bare skal holde sine investeringer på hjemmemarkedet, og for eksempel styre uden om de investeringsforeninger, der køber værdipapirer i andre valutaer end danske kroner. Men det ville være den helt forkerte konklusion.
For aktieinvesteringer er billedet nemlig ikke så simpelt som i eksemplet med bankkontoen. Vi så i denne uge, hvordan faldet i dollarkursen netop udløste fald i kursen på danske aktier. Forklaringen er især, at mange danske virksomheder er afhængige af indtægter i dollar, og derfor er mindre værd i kroner, når dollaren er billigere. Men at investere i danske aktier frem for amerikanske havde altså kun givet en delvis beskyttelse mod dollarfaldet.
Ser man på de store valutaer er der desuden en tendens til, at udsvingene udjævner sig over tid. Er man langsigtet aktieinvestor vil man typisk opleve, at valutaerne går både op og ned – mens aktiekurserne går langt mere op end ned. På lang sigt vil effekten af valutaudsvingene blegne i forhold til gevinsterne på selve investeringen.
Og vigtigst af alt, så løber man faktisk også en risiko ved ikke at investere i andre lande. Det er en risiko, der meget vel kan værre langt større end valutarisikoen. Det danske aktiemarked udgør under en halv procent af det globale. Holder man sig kun til fonde, der investerer i det, er der stor fare for, at man ikke får spredt sine investeringer over tilstrækkeligt mange forskellige virksomheder og brancher, og desuden gør man sig afhængig af den politiske og økonomiske udvikling i Danmark.
Mere tvetydigt for obligationer
For obligationsinvesteringer er billedet knap så klart. Statsobligationer investerer man normalt i for at få sikkerhed og et stabilt, om end lavt, afkast. Det er derfor ikke nødvendigvis en god ide at investere i almindelige statsobligationer udstedt i andre valutaer, og dermed med ekstra usikkerhed. Det er der da heller ikke ret mange investeringsforeninger, der gør.
Derimod er det populært at investere i virksomhedsobligationer og i obligationer fra nye markeder, selv om de er i andre valutaer. Det er der gode grunde til. De typer af obligationer er ikke tilgængelige på det danske marked, og igen taler argumentet om risikospredning for, at man går glip af noget, hvis man ikke tager også de typer af investeringsmuligheder med i sin portefølje.
Er man bekymret over valuta-usikkerheden – måske fordi man ikke har så lang en tidshorisont på sine investeringer – kan man gøre noget ved det. Investeringsforeningerne tilbyder afdelinger, hvor valutarisikoen er fjernet ved hjælp af forskellige finansielle instrumenter. Noget, der dog er lig med ekstra udgifter. Og som i øvrigt er svært i praksis for aktieafdelinger, der skal overholde de danske skatteregler.
Generelt er valutaafdækning næppe prisen værd for langsigtede investorer. Ingen tvivl om, at valutakurser isoleret set giver en ekstra usikkerhed. Men til gengæld giver det en mindre samlet risiko at fordele sine investeringer over mange lande, markeder og valutaer.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
.jpg)
