Urolighederne i Mellemøsten er det seneste eksempel på globale begivenheder af den slags, der gør investorer over hele verden nervøse. Bare inden for de seneste måneder har vi også haft Nordkoreas missilaffyring, Irans atomprogram og bombeangrebet på Indiens finanshovedstad Mumbai.
Den slags begivenheder skaber angst og utryghed og betyder ofte, at investorer fravælger mere risikable investeringer til fordel for stabile – for eksempel ved at vælge obligationer frem for aktier.
De store begivenheder går da også ofte hånd i hånd med fald aktiekurserne over en bred kam, og specielt i mere risikable aktiekategorier som for eksempel nye markeder. Det har vi set på det seneste, og vi har set under tidligere kriser.
Læren fra 11. september
Hovedeksemplet er selvfølgelig 11. september 2001, hvor verdens vigtigste finanscentrum i New York blev ramt af, hvad man vel godt kan kalde det værste terrorangreb nogensinde.
Angrebet lukkede de amerikanske finansmarkeder i flere dage, og da aktierne endelig blev handlet igen, var det med kursfald på langt over ti procent. Analytikere og aktiehandlere havde svært ved at se lyst på fremtiden fra deres midlertidige kontorer i New Jersey, hvor mange af dem stadig var i chok oven på tabet af kolleger, der blev ofre for terroren.
På den baggrund må man vel nærmest kalde det opsigtsvækkende, at aktie-krisen blev så begrænset. Realiteterne er nemlig, at kurserne vendte opad allerede ti dage efter angrebet. Og det tog faktisk kun en måned, før de toneangivende aktieindeks var tilbage på niveauet fra 10. september.
Forklaringen er, at terrorangrebet nok var en umådelig vigtig begivenhed politisk, psykologisk og socialt. Men dets økonomiske betydning var temmelig begrænset. Og i sidste ende er det de økonomiske forhold som rente, udbud og efterspørgsel, der afgør, hvad værdipapirer er værd.
De direkte materielle skader efter 11. september var trods alt små, sammenlignet med USA's størrelse. Der var da også langt større bekymring for de indirekte økonomiske skader, en sådan rystende begivenhed kunne udløse. Meningsmålinger kort tid efter angrebet tydede for eksempel på, at amerikanere nu ville dæmpe deres forbrug og øge deres opsparing af frygt for, hvad de nye tider kunne medføre.
Havde de gjort det, var mange virksomheder blevet ramt på indtjeningen, og mange aktier derfor blevet mindre værd. Men sådan gik det faktisk ikke. Tværtimod voksede det amerikanske privatforbrug betragteligt i de sidste tre måneder af 2001.
De investorer, der blev ramt af en meget forståelig utryghed og solgte deres aktier hurtigst muligt efter 11. september, gjorde altså en dårlig handel. Det samme kan i det store hele siges om dem, der reagerede på samme måde efter for eksempel den eskalerende konflikt mellem USA og Irak eller sidste års bombeangreb på London.
Snæver portefølje øger risiko
Konflikter i Mellemøsten har naturligvis altid et ekstra ubehageligt aspekt for investorer, nemlig deres uforudsigelige betydning for olieprisen. Bliver den høj nok, kan det i princippet kvæle den globale vækst og dermed være rigtig skidt for aktiekurser. Men det er nok værd at huske, at de seneste års mangedobling af olieprisen ikke har kunnet hindre verdensøkonomien i at udvise den kraftigste vækst i hen ved 30 år.
Som investor, og især som langsigtet investor, er det således næppe de spektakulære og dramatiske verdensnyheder, man skal bruge som grundlag for at sammensætte sin portefølje. Det er svært at forestille sig en begivenhed, der gør, at man straks bør skille sig af med sine aktiefonde. I stedet bør man sørge for at have en risikospredning, der gør, at man tåle også det uforudsete.
For selv om de dramatiske begivenheder sjældent betyder meget for aktiemarkedet generelt og på lidt længere sigt, kan de sagtens have alvorlige følger for grupper af aktier. Det tog for eksempel lang tid, inden luftfarts- og forsikringsbranchen kom sig oven på 11. september – nogen vil sige, at det ikke er sket endnu.
Næste gang er det sikkert nogle andre, der bliver ramt. Lige netop derfor er det så farligt at samle sine investeringer om en for snæver kategori, som for eksempel IT-aktier eller nye markeder. For selv om de globale markeder udvikler sig stabilt, kan hele brancher og regioner godt komme i modvind, for eksempel som følge af krig og terror.
Fonde, der investerer så snævert, bør maksimalt udgøre nogle få procent af en aktieportefølje. Hovedparten bør være placeret i fonde, der investerer bredt, såvel i brancher som geografisk. Så vil man kunne nøjes med at bekymre sig om, hvad de dramatiske begivenheder betyder for verdenssituationen og for ofrenes liv og ejendom – i stedet for, hvad de betyder for éns privatøkonomi.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
