Når folk bliver bedt om at vurdere fordelene ved investering i fonde frem for privat investering direkte i værdipapirer, bliver der ofte fokuseret på fordele, såsom at man på en nem og sikker måde, opnår spredning af risikoen ud på mange enkelt-papirer, selv ved en lille investering.
En anden ting, som ofte bliver påpeget, er den omkostningsreduktion, der ligger i selv begrebet ”fonde”.
Ved at samle en række investorer bør man nemlig kunne minimere sine omkostninger betydeligt i forhold til, hvis man selv skulle ud og investere i et bare minimalt antal papirer for at prøve at sprede sine investeringer og sin risiko.
I øjeblikket er der dog en anden tendens, som folk bør lægge mærke til, når man står foran en investering. Således er det i den seneste tid kommet til udtryk, hvor værdifuld den viden, som de enkelte porteføljemanagere eller andre personer, der sidder rundt om i fondshusene har.
Kapitalfonde driver markedet
For private investorer kan det være svært at holde overblikket over hele markedet og kunne vurdere, hvilke aktier der vil performe i den kommende tid og hvilke temaer, der vil være drivkraften for markederne.
I den seneste tid har der været nogle kraftige drivkrafter, som har rykket på de finansielle markeder.
Det har blandt andet været olieprisens op- og nedture som følge af orkanerne i USA. Men også muligheden for kommende stigninger i renteniveauet har rykket markant på de finansielle markeder.
En helt tredje ting, som har rykket på markederne, - og især på det danske aktiemarked, - er kapitalfondenes indtog.
Kapitalfondene køber ofte virksomheder af børsen for at videreudvikle selskaberne i eget regi. Da fondene også skal tjene penge, er målet i sidste ende enten at få vendt driften til det absolut bedre eller også er formålet - og det er måske nok meningen i de fleste tilfælde - at rette virksomhederne til, efter fondenes egne rammer, og derefter afhænde selskaberne igen, enten som et salg til en anden virksomhed eller fond eller ved at introducere virksomhederne på børsen igen efter en årrække til en højere pris, end man har købt til.
Store præmier
Når kapitalfondene køber store portioner aktier i selskaber, sker det som regel med en ret pæn præmie til aktionærerne. Ofte betales prisen plus en procentdel oveni på måske 25-30 procent.
Det er selvfølgeligt altid svært at forudse, hvilke selskaber, som kapitalfondene kaster deres kærlighed på. Det gælder både for private investorer og for mere professionelle aktører.
Men når en kapitalfond byder på et selskab, er det ikke kun det pågældende selskab, der nyder gavn af budet. Også andre selskaber, som må menes at være oplagt til at blive købt af kapitalfonde, vil naturligt få et løft, da der kommer mere fokus på disse selskaber.
Også selskaber inden for samme branche vil højst sandsynligt få et løft, da der vil blive sat endnu mere fokus på prisfastsættelsen af disse virksomheder.
Tankegangen bag dette er, at findes der to virksomheder med noget nær samme profil og som laver det samme, så bør prisen på de to teoretisk set også følge hinanden nogenlunde. Så hvis en fond mener at det ene selskab er 25 procent mere værd, end selskabet handles til på børsen, bør det andet selskab alt andet lige også være mere værd, hvis de to selskaber som udgangspunkt handles til samme pris.
Kender markederne
Folk der sidder og arbejder med aktiemarkederne hver eneste dag, kender de bagvedliggende mekanismer i markederne. Dermed har porteføljemanagere og analytikere også den væsentlige fordel, at dels har de nemmere ved at opfange signalerne i markedet omkring hvilke selskaber, som der måske kan komme et købstilbud på, og dels kan de, - når et købstilbud har set dagens lys, - handle efter de aktier, som tillige vil nyde gavn af aktiviteten i markedet.
For private investorer går der som regel et stykke tid, før man for alvor får øjnene op for mulige opkøbsemner. De fleste af os, der ikke beskæftiger os med aktiemarkederne dagligt, kender alt andet lige ikke til prisfastsættelser på samme måde, som professionelle aktører nødvendigvist gør.
Dermed risikerer man at komme til at hoppe for sent på vognen og investere på et tidspunkt, hvor stigningerne allerede har fundet sted. Og hvis det så efter et stykke tid viser sig, at selskabet måske alligevel ikke er oplagt som opkøbsemne, står man tilbage med en større chance for at opleve kursfald end chancen for at få gavn af et eventuelt købstilbud.
Med andre ord har folk, der beskæftiger sig fast med investering en større og bedre chance for at blive de første til at nyde gavn af eventuelle købstilbud i markedet. Modsat har private investorer nok nærmere en tendens til at komme en smule senere ind i de selv samme investeringer, hvis man prøver at jagte de mulige markedstendenser. Derfor har professionelle aktører ofte en naturlig fordel i deres investeringer, - en fordel som man så må gøre op med sig selv, om det er værd at betale for eller ej.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
