Husk at justere pensionsporteføljen

Når markederne har rykket sig så meget, som tilfældet har været i indeværende år, kan det være en god idé at træde et skridt tilbage og se på om den overordnede sammensætning af porteføljen stadigvæk er optimal.

Facebook Twitter LinkedIn

I 2005 har aktiemarkederne mange steder buldret af sted med høj fart. Det har også betydet, at flere aktiefonde har givet noget nær rekord-afkast inden for det seneste år.

I modsætning hertil står mange obligationsfonde, som ikke har givet samme afkast. Derfor kan den overordnede sammensætning i porteføljen havde flyttet sig så meget, at det er på tide at kigge investeringerne igennem en ekstra gang.

Den første ting som det er vigtigt at vurdere, er om sammensætningen matcher den risikoprofil, som man har som investor. Herunder bør indgå spørgsmål som, hvor risikovillig er man, og hvor lang tid er der til man går på pension, - og dermed til man skal bruge pengene.

Derfor bør man nøje se på sammensætningen mellem aktier og obligationer i den samlede portefølje. For hvor aktierne kan give nogle gode afkast over tid, er disse typisk også mere risikable end obligationer og svinger mere i afkast over tid.

Og hvis ikke der er lang tid til man skal på pension, er det vigtigt at have en portefølje, hvor man ikke lige pludseligt står med muligheden for at miste en stor del af sin pensionsopsparing, blot fordi aktiemarkederne måske er inde i en negativ trend.

Hvis man har sammensat sin pensionsportefølje efter sin risikoprofil, kan ændringer i porteføljen i form af kursstigninger eller kursfald gøre det nødvendigt at justere porteføljen igen, så den endnu en gang overholder den sammensætning, som man oprindeligt ønskede

Tager vi et eksempel, kan det være en person med en noget medium risikoprofil, der for eksempel for bare ét år siden havde valgt en fordeling der hed 55 procent i obligationer og 45 procent i aktier. På baggrund af udviklingen i indeværende år, kan fordelingen meget nemt være byttet om, så der nu er tale om en fordeling der lyder på ca. 55 procent i aktier og kun 45 procent i obligationer.

Fordelingen er udregnet på baggrund af den faktiske udvikling af de gennemsnitlige afkast for samtlige fonde i Morningstar Kategorierne™ ’Danmark – Aktier’ og ’DKK Øvrige - Obligationer’.

En forskydning på 10 procentpoint til fordel for den ene eller anden aktivtype lyder måske ikke af så meget. Men det kan faktisk få meget store konsekvenser for afkastet af porteføljen, at fordelingen har flyttet sig.


Også justering på lavere plan

Men det er ikke kun på det overordnede plan i fordelingen mellem aktier og obligationer, at man hele tiden bør være opmærksom på forskydninger i porteføljen.

Også ned gennem de enkelte aktivklasser er det vigtigt hele tiden at re-balancere og justere porteføljen i forhold til den reelt ønskede sammensætning.

Ser man på den seneste tids udvikling rundt om på verdens aktiemarkeder er det måske en god tid at begynde at tænke på, om sammensætningen er korrekt.

For eksempel er det danske marked spurtet fra langt de fleste andre aktiemarkeder rundt om i verden. Det danske aktiemarked er selvfølgeligt ét af de vigtigste for en dansk investor, da udviklingen på det danske aktiemarked har en tæt sammenhæng med udviklingen i den generelle danske økonomi.

Men også andre fonde og markeder bør have særlig opmærksomhed fra de danske investorer. Det drejer sig om andre store vigtige markeder som det nordamerikanske og japanske aktiemarked, ligesom fonde der investerer generelt på europæisk eller globalt plan.

Andre markeder end de danske har også kørt godt i den seneste tid. Således har også fonde, der investerer i Central- og Østeuropa leveret solide resultater til investorerne.

Central- og østeuropæiske aktier er interessante, fordi der er tale om økonomier i stærk vækst. Til gengæld er markederne særdeles sårbare over for selv små stød til den økonomiske eller politiske situation. Flere gange har man set aktiemarkederne tage nogle gevaldige nedture på ganske kort tid.

Tager vi igen en situation, hvor en investor for bare ét år siden havde en fordeling af sine aktiefonde, der hed 30 pct. i ’Danmark – Aktier’, 20 pct. i ’Globale Large Cap – Aktier’, 20 pct. i ’Europa Large Cap – Aktier’ 15 pct. i ’Japan Large Cap – Aktier’ og 15 pct. i ’Central- og Østeuropa – Aktier’, ville udviklingen se således ud:

Udviklingen er udregnet på baggrund af den gennemsnitlige udvikling blandt fondene inden for de enkelte kategorier inden for det seneste år.

Af figuren kan man se, at den øverste og nederste kategori begynder at fylde mere og mere af den samlede portefølje.

De to kategorier er netop de tidligere omtalte ’Danmark – Aktier’ og ’Central- og Østeuropa – Aktier’

Faktisk er sidstnævnte kategori efter det seneste års udvikling begyndt at fylde lige så meget i porteføljen som kategorierne ’Global Large Cap – Aktier’ og ’Europa Large Cap – Aktier’, selv om disse to kategorier oprindeligt var vægtet højere.


Undgå uønskede fordelinger

Ovenstående viser, hvordan der kan opstå uønskede fordelinger i porteføljen. Bare ved, at der er forskelle på kursstigningerne indenfor de forskellige fonde. Og i perioder med kursfald på nogle markeder og kursstigninger på andre, vil tendensen være endnu mere tydelig.

Når aktiemarkederne buldrer af sted er det selvsagt svært at få armene ned. Men hvad der går op kan lige så vel gå ned.

Mange eksperter mener faktisk, at de danske aktier efterhånden er noget anstrengt prissat. Derfor har man i dagbladene mere end et par gange kunne læse om, at der muligvis vil komme korrektioner i negativ retning blandt danske aktier.

Derfor kan tiden være inde til endnu en gang at kigge investeringerne efter i sømmene og justere pensionsporteføljen i forhold til, hvad der er optimalt ud fra investors egen risikoprofil og tidshorisont.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Ricky Steen Rasmussen  Ricky Steen Rasmussen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser