Yukos og banker bekymrer

Siden da er Yukos som selskab blevet mødt af et skattekrav på 3,4 mia. dollar for 2000, som selskabet skulle have betalt i onsdags. I sidste uge fandt skattemyndighederne også anledning til at forlange et beløb af samme størrelse som skyldig skat for 2001, og senest har den russiske statsanklager Vladimir Ustinov åbnet for muligheden for krav gældende for årene 2002 og 2003.

Sidste uge kom fogeden også på besøg hos Yukos og frøs selskabets bank-konti, hvilket sendte Yukos’ aktiekurs ned med 20 pct. på en dag.

I et forsøg på at undgå en konkurs har Mikhail Khordorkovskij fra sin fængselscelle tilbudt Yukos-bestyrelsen, at den kan anvende hans aktier til at betale selskabets skattegæld med.

Skeptikerne er efterhånden mange, men selv om flere tror, at Yukos vil gå konkurs, er flertallet stadig af den holdning, at selskabet vil skrabe sig igennem.

Ifølge Andrea Nannini, chefporteføljemanager hos BankInvest med ansvar for to østeuropæiske aktiefonde, er skattekravene ude af proportioner, og mest af alt er kravene blevet rettet for at få kontrollen over selskabet væk fra Khordorkovskij.

- Enten vil man finde frem til en aftale, hvor Khordorkovskij opgiver sine aktier, eller selskabet udsteder nye aktier til staten, eller også vil myndighederne inddrive skattegælden ved at beslaglægge og sælge aktiver ud af Yukos, men det vil ikke være det samme som en konkurs, forklarer Nannini.

Björn Lindström, porteføljemanager hos Gustava Capital Asset Management, regner også med, at Yukos vil overleve.

- Khordorkovskij vil ganske sikkert miste kontrollen med selskabet, og stærke kræfter søger at lægge deres hænder på dele af Yukos. Men jeg tror ikke, de får held med det. Jeg tror, man vil nå en aftale, at Yukos vil betale et sted mellem 7 og 10 mia. dollar, og at selskabet vil fortsætte som en selvstændig koncern, lyder det fra Lindström.

Indtil nu i år er tre små russiske banker gået ned, og med mindet om krisen i 1998 stadig frisk i erindringen hos russerne, har det betydet at kunderne blandt andet har stormet Alfa Bank, Ruslands fjerdestørste bank, for at hæve deres indskud, hvilket har betydet, at banken ikke har kunnet imødekomme flertallet af kunders ønsker.

Tilsammen har det startet spekulationer om en russisk bankkrise, og Moody’s, det internationale kreditvurderingsinstitut, oplyste sidste uge, at det overvejer de russiske banker med henblik på en nedjustering af deres kreditværdighed.

Men ifølge Andrea Nannini fra Bankinvest, så er krisen en likviditetsklemme snarere end en strukturel krise. Rusland har mere end 1300 banker, og mange af disse er meget små og lever ikke op til kravene for reserver, derfor er det behov for lukninger og fusioner i sektoren.

De tre lukninger indtil nu i år peger på, at myndighederne nu kigger på problemerne i sektoren, og den medfølgende risiko for lukninger har betydet, at lånemarkedet mellem bankerne internt (interbank-markedet) er tørret ud.

- Sektoren har behov for at blive restruktureret, men de større banker har ingen reelle problemer. Samtidig er cirka 70 pct. af indskuddene i Rusland hos Sberbank, som er statsejet, og derfor er det højst usandsynligt, at Sberbank vil opleve nogle som helst problemer. Derfor er risikoen for de finansielle markeder reelt set ikke særlig stor, selv om det dog hæver risiko-opfattelsen, siger Andrea Nannini.

Især Yukos-krisen har skabt nervøsitet blandt investorerne i Rusland, og på den baggrund har de russiske aktier smidt gevinsten fra tidligere på året overbord.

Ifølge Björn Lindström fra Gustava Capital Asset management var mange udenlandske investorer blevet lokket til det russiske marked af kursopsvinget i slutningen af 2003 og starten af i år.

- Mange af de penge, som flød ind, var ikke dedikerede russiske penge, men varme penge, der fulgte i kølvandet på kursopsvinget. De investorer var ikke vant til den politiske risiko ved at investere i Rusland, og de blev skræmt væk. På længere sigt er der dog et godt potentiale i det russiske marked, vurderer Björn Lindström.

Usikkerheden har således trukket de russiske aktier og dermed også de østeuropæiske aktier ned. Typisk har østeuropæiske fonde en eksponering mellem 40 og 50 pct. i Rusland, så markedet i Moskva har en stor effekt på fondene i Morningstar Kategorien™ ’Central- og Østeuropa – Aktier’.

Kombineret med en mere generel usikkerhed i de nye markeder, på grund af risikoen for en overophedning af den kinesiske økonomi, er MSCI Østeuropa på den baggrund faldet med mere end 17 pct. )målt i dollar) siden årets top i midten af april, hvorved indekset siden årets start blot er 6,6 pct. oppe (den 9. juli).

Fondene i Morningstar Kategorien™ ’Central- og Østeuropa – Aktier’ har dog klaret sig en smule bedre med et plus på cirka 10,1 pct. siden årets start. Især de ungarske aktier har i denne sammenhæng bidraget positivt med et plus på næsten 30 pct.