Efter store fald i 2002 steg de amerikanske aktier en smule i januar, men faldt igen tilbage i på grund af usikkerheden i perioden frem til krigen i Irak. Efter at have ramt et nyt lavpunkt i marts er S&P 500-indekset dog ræset opad siden.
S&P 500 var ved lukketid onsdag steget med 20,4 pct. siden årets start. IT og forbrugerrelaterede sektorer har vist den største fremgang gennem året med IT-sektoren som den helt store frontløber med Nasdaq-indekset oppe med 42,6 pct.
En anden klar trend i år har været de små selskabers fremgang i USA i forhold til de store selskaber. Morningstar Small Cap Index er indtil nu i år steget med 39,2 pct., mens Morningstar Large Cap Index er steget med blot det halve – 19,6 pct.
Den amerikanske vækst overraskede både på den positive og negative side. I første kvartal havde økonomerne ventet en større vækst end de 1,4 pct., som blev resultatet. På den anden side var væksten i andet kvartal og tredje kvartal på henholdsvis 3,3 og 8,2 pct. højere end spået af eksperterne.
Arbejdsløsheden nåede sit højeste i ni år med 6,4 pct. i juni. De seneste data har vist positive tegn, men uden et signifikant fald i arbejdsløsheden.
Økonomien har draget nytte af finans- og pengepolitikken i USA, der har pumpet penge ind i økonomien til husejere, skatteborgere og virksomheder, i form af lave renter og skattelettelser. I juni sænkede den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), sin toneangivende rente til 1 pct. FED er dog nu mindre bekymret for deflation, end banken var tidligere på året, og det har skabt en del uro på aktiemarkedet i denne uge, da investorer frygter vi er kommet tættere på rentestigninger.
Kan det fastholdes?
Skattelettelser og stimulerende lave renter er ganske givet årsagerne til opsvinget i den amerikanske økonomi. Debatten blandt de lærde går derimod på, om den amerikanske vækst igen vil falde tilbage, når effekten af de lave renter og skattelettelserne tager af, eller om begge dele var den kick start, som økonomien trængte til.
På en relativ basis er de europæiske fondshuse blevet mere negative på amerikanske aktier. Det fremgår af udviklingen i svarene i Morningstars European Fund Trends. I januar mente 30 pct. af de europæiske fondshuse, at USA ville blive det bedste marked det kommende år. I november var den tilslutning til USA faldet til 5 pct. I november sagde hele 27 pct., at den nordamerikanske region ville klare sig ringest det næste år, mens 82 pct. spåede dollaren som den svageste valuta blandt hovedvalutaerne.
Dollarens fald over for euroen og den danske krone i år skyldes først og fremmest USA’s store offentlige underskud og betalingsbalanceunderskud. Den 1. januar kunne en euro købe 1,05 dollar, mens euroen den 9. december i år nået sit højeste nogensinde over for dollaren, da en euro næsten købte 1,23 dollar.
Uden klare tegn på, at den amerikanske regering gør en indsats for at bringe de to underskud under kontrol, forudser mange, at dollarens fald derfor ikke er overstået endnu.
En anden potentiel barriere for et økonomisk opsving er den amerikanske regerings protektionistiske tendenser. Et eksempel var de nyligt afskaffede stål-tariffer og kvoter på import af visse tekstiler fra Kina. Tiltag af den slags kan måske redde amerikanske arbejdspladser på kort sigt, men modangreb fra andre lande kan få en alvorlig effekt.
Denne kommentar er skrevet af Phoebe Davison, der er analytiker hos Morningstar i London.
