Europa: Et mildt rally

Siden starten af maj har de europæiske aktier oplevet en mindre stigning. Finans, telekom og media har haft god performance, og investorerne har fået deres rentesænkning

Sara Silano 11/06/2003
Facebook Twitter LinkedIn

Efter rallyet i april har de europæiske børser oplevet en moiderat fremgang i maj og juni. MSCI Europa vandt i maj 1,4 pct. og i juni er det også gået fremad. Siden starten af maj og frem til den 9. juni er plusset blevet til 3,3 pct. – målt i euro.

Fremgangen er større end i MSCI Verden, men det kan først og fremmest forklares medindflydelsen af dollarens fald i det indeks.

Fremgangen i Europa skyldes positive toner fra USA. Wall Street gik frem på baggrund af gode kvartalsregnskaber, men på den anden side har den styrkede euro og Europas svækkede økonomi holdt markederne herhjemme nede.

De største positive bevægelser har vist sig at være i finans-sektoren og i TMT (Tech Media Tele). På den anden side har taberne befundet sig i energi på grund af den faldende oliepris, da udbudsbilledet har forbedret sig betydeligt på grund af afslutningen på krigen i Irak.

Aktiemarkederne var påvirket af styrkelsen af euroen. Euroen steg i maj til det højeste over for dollaren nogensinde, og siden årets start, har dollaren tabt 10 pct. til euroen.


Svag økonomi - rentesænkning

Styrken på euroen er et problem for europæisk økonomi. Europæisk eksport bliver dyrere, mens importen får et boost af relativt billigere varer – en klar fordel for amerikanske selskaber i denne tid, men europæiske mister konkurrenceevne.

Samtidig er europæisk økonomi ikke i topform. Ifølge EU’s statistikker, fra Eurostat, faldt det tyske BNP med 0,2 pct. i første kvartal, i Frankrig steg det blot 0,3 pct., mens den italienske vækst var negativ i samme periode med 0,1 pct. Ifølge Eurostat faldt inflationen i Euroland fra april til maj fra 2,1 til 1,p pct. på årsbasis.

Da økonomien er svag og inflationen lav har investorerne længe råbt på rentesænkninger fra ECB, og i sidste uge fik de den så. 0,5 pct.point sænkede banken sin toneangivende rente til 2 pct.

Rentesænkningen kan dog have begrænset indflydelse, mener investeringsbanken Merill Lynch, da faldende renter i forhold til forbrugerne typisk er en fordel for boligejere. Ser man eksempelvsi på Tyksland, Europas største økonomi, og Eurolands hårdest ramte økonomi, så er blot fire ud af ti husstande ejerboliger.


Usikre forventninger

Ifølge 12 pct. af de europæiske foreninger vil de europæiske aktier klare sig bedst af alle regioner de kommende 12 måneder, fremgik det af Morningstars seneste European Fund Trends. Det skal sammenlignes med 23 pct., som stemte på USA, hvor der er mere dynamik i økonomien, hos forbrugerne og i erhvervslivet.

Holdninger til Europa er da også ganske vaklende, hvilket et eksempel fra investeringsbanken Fortis Investment Management understreger:

- Europæiske aktier er undervurderede i forhold til europæiske obligationer. Aktiekurserne er dog relativt høje i forhold til indtjeningen, men udbytte-afkastet er ganske interessant.

Denne kommentar er skrevet af Sara Silano, der er analytiker hos Morningstar i Milano, Italien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Sara Silano

Sara Silano  è caporedattore di Morningstar in Italia

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser