Globale aktier i trykket opsving

De globale aktiemarkeder steg og steg i april, men euforien, der fulgte afslutningen på krigen i Irak, er dæmpet i maj. Senest har den faldende dollar givet næring til ny bekymring for europæiske investorer

Facebook Twitter LinkedIn

De globale aktiemarkeder iscenesatte et stærkt opsving i april med en stigning på MSCI Verden på 8,6 pct. (målt i dollar). Indekset steg yderligere 3,8 pct. i de to første uger af maj, hvorved stigningen for hele året var på 6,5 pct. I denne uge er aktierne

dog bakket lidt og i mandags var de globale aktier oppe med 4,3 pct. for året.

Investorerne kigger endnu over Atlanten mod USA som kilden til global vækst. Der er ingen andre større økonomier, der ellers er i stand til at påtage sig rollen som vækstlokomotiv. Amerikanske selskaber har da også generelt rapporteret om bedre regnskaber i første kvartal i år end ventet, og dertil skal lægges, at det skarpe fald i dollaren over for euroen, bør gøre amerikanske eksport-selskaber mere konkurrencedygtige end de europæiske konkurrenter.

På den anden siden er deflationsfrygten dukket op i USA med faldende forbrugerpriser og det amerikanske obligationsmarked med de laveste renter i 45 år.

De, som håber, at eurozonen kan skabe væksten i den globale økonomi, vil efter alt at dømme blive skuffet. Tyskland, eurozonens største økonomi, er gået ind i en teknisk recession med to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst. Selskaber i eurozonen rammes desuden af den faldende dollar på grund af ringere konkurrenceevne.


Japan og Asien presset

I Japan har de facto nationaliseringen af Resona, Japans femtestørste bank, givet håb om, at landet endelig vil tackle de finansielle problemer. I Japan er der dog også frygt for deflation senest med et fald i forbrugerpriserne på 3,5 pct. i forhold til sidste år. I denne forbindelse er der stor opmærksomhed på valget af ny leder af LDP i september. Lederen af dette parti vil ganske sikkert sætte sig på regeringsmagten.

Det øvrige Asien har længe været lyset i mørket blandt aktiemarkederne. Men fremkomsten af den frygtede lungesygdom SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) har skabt angst og panik på markederne. En af grundene til det er, at sygdommen har ramt Kina hårdest, og Kina – trods sit ringe udbud af aktier – er hurtigt på vej til at blive den vigtigste drivkraft for regionens vækst.

Oven i alt dette er der politiske spændinger mellem verdens førende økonomiske blokke, USA og Europa. Og dette øger usikkerheden på markederne.

Alt dette til trods synes investorerne at have genvundet noget af optimismen. Det er evident på baggrund af kursstigningerne, men kan også ses i det faktum, at aktieafdelingerne i Europa igen efterspørges. Men markedets fortsat høje volatilitet, med den seneste tids store stigninger på ganske kort tid in mente, bør signalere fortsat forsigtighed.

Denne kommentar er skrevet af Niklas Tell, der er chefredaktør for Morningstar Europe.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser