Fremtid uklar i USA

Den økonomiske usikkerhed er blevet mindre af krigens afslutning, men endnu står vækst-toget ikke klar til afgang

Facebook Twitter LinkedIn

Afslutningen på krigen i Irak fjernede noget af den usikkerhed, som har tynget markederne, men endnu er de økonomiske udsigter for den amerikanske økonomi uklare og signalerne blandende.

Alan Greenspan, chefen for den amerikanske centralbank, FED, fulgte i slutningen af april op på dette tema fra sin halvårlige rapport, da han over for Kongressen sagde, at ”økonomien er positioneret til at vokse i et mærkbart hurtigere tempo end det seneste år, men timingen og omfanget af forbedringerne er endnu usikre”.

Her i starten af maj er der da også fokus på centralbankens rentemøde den 6. maj, selv om de færreste venter rentesænkninger, så venter flertallet af økonomer, at banken er parat med en signalering af sin villighed til yderligere sænkninger, hvis svagheden i økonomien fortsætter.

På kort sigt, påpegede Greenspan dog, vil den fortsatte tøven i erhvervslivet over for nye investeringer og nyansættelser endnu bremse væksten. Denne holdning blev genspejlet af en undersøgelse fra Business Roundtable, en sammenslutning af direktører fra de største amerikanske selskaber. Den viste, at cheferne er mindre optimistiske over for fremtiden end for seks måneder siden.

På den anden side er forbrugerne atter på vej til at blive mere positive. Faktisk gik stemningen her dramatisk frem i april fra den tidligere bund i første kvartal. The Conference Board-indeks for forbrugertilliden steg til 81 i april fra 61,4 i marts, mens Michigan Universitys forbrugertillidsmåling viste en større fremgang end ventet til 86 – en stigning på otte point i forhold til måneden før.

BNP i USA voksede i første kvartal 1,6 pct., hvilket var en stigning i forhold til en vækst på 1,4 pct. i fjerde kvartal 2002, men det var dog mindre end spået af økonomerne. Det private forbrug, investering i ejendomsmarkedet og øget offentligt forbrug var hovedårsagerne til væksten.

Kongressen nørklede gennem april med præsident Bushs forslag til skattelempelser. Politikerne er både delte henover partierne og henover de to kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet. Demokraterne og Senatet synes at foretrække en reduceret og udvandet udgave af præsidentens foreslåede skattelettelser på 550 mia. dollar over de næste ti år.


Stigende markeder

Afkastene i USA var i klar bedring i april med et rally på grund af krigen i Iraks afslutning. S&P 500 steg næsten 7 pct. og var ved månedens udgangs oppe med 4 pct. for hele året. Nasdaq var steget næsten 10 pct. siden 1. januar, da april gik på hæld, og fremgangen var først og fremmest sket i april med en stigning på 9,2 pct.

Siden aprils afslutning er fremgangen fortsat, og MSCI USA er steget med 1,1 pct. frem til den 5. maj.

I udgangen af måneden faldt dollaren til sit laveste over for euroen i fire år. En euro kostede 1,12 dollar, og den lavere dollar ventes at styrke landets eksport til euroland.

De amerikanske selskaber kom i april i stort omfang med kvartalsregnskaber, og de viste sig generelt at være bedre end ventet. Dette kunne dog ikke fjerne den fokus, som fortsat er, på problemerne på Wall Street. 10 førende investeringsbanker har indgået forlig om at betale 1,4 mia. dollar som straf, fordi deres analysearbejde og rådgivning, som ikke har været helt uafhængigt og objektivt, og derfor har forledet investorerne.

Forliget, der indgået med de amerikanske myndigheder, ventes at bane vejen for individuelle erstatningssager fra private investorer og andre i kundekredsene, der hævder at de pådrog sig tab på baggrund fordomsfuld analyse og rådgivning.

Denne kommentar er skrevet af Phoebe Davison, der er skribent hos Morningstar i London.

TAGS
USA
Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser