Krigsfrygt vejer ned

En ellers positiv start på 2003 for de europæiske aktier er vendt på grund frygten for krig mellem USA og Irak

Facebook Twitter LinkedIn

Det lignede en stærk start, men efter kort tid er de europæiske markeder begyndt at falde sammen med Wall Street på grund af frygten for krig mellem USA og dets allierede og Irak. Selv om visse økonomiske nøgletal peger i den rigtige retning, er aktiemarkederne for bekymrede til at stige.

Indtil nu i år (29. januar) er faldene i de europæiske markeder til at få øje på. Det franske CAC 40 har tabt 7,3 pct. DAX i Tyskland 6,4 pct., og FTSE 100 i England har smidt 11,6 pct. I Italien og Spanien har faldene været mindre med 1,9 pct. i Madrid og 5,8 pct. i Milano.

Sådan ser billedet ud for Vesteuropa i årets første måned. Et januar, som startede godt, men som hurtigt faldt på grund af den negative og nervøse stemning. Den eneste gode nyhed for investorerne synes at være en mindre volatilitet end sidste år.


Nedtur for detail

Oliesektoren har i januar været i fokus på grund af krisen mellem USA og Irak med risiko for en krig og på grund af strejken i Venezuela, som har lammet landets olieproduktion. Detail-sektoren har lidt hele måneden, mens Tech, Media og Telekom har bevæget sig i forskellige retninger.

Selskaberne har offentliggjort blandede kvartalsregnskaber og forventningerne til den kommende tid har været endnu mere uigennemskuelige. Nokia, Finlands og verdens største mobilproducent, klarede sig godt i fjerde kvartal 2002, men var ganske forsigtig omkring 2003, mens Siemens, der også producerer mobiltelefoner, var mere optimistisk.


Stærk euro

Som en velkommen forandring var der positivt nyt fra Tyskland. Industriproduktionen steg 2,5 pct. i november og erhvervstilliden er stigende for første gang i otte måneder.

Som ventet fasthold ECB renten på 2,75 pct. Wim Duisenberg, bankens chef, regnede med, at inflationen i eurozonen vil falde til 2 pct. inden for kort tid og derefter holde sig på det niveau året ud. Samtidig var han dog bekymret for den økonomiske udvikling.

Euroen vandt anseelig styrke over for dollaren i januar. Krigsfrygten skubbede euroen op til 1,08 dollar-niveauet, og ECB pegede i sin månedlige kommentar på, at den stærke euro er gavnlig for at reducere olieprisen, da olien handles i dollar. På den anden side mener mange investeringsbanker, at den stærke euro hæmmer eksporten og derved rammer væksten i Europa.

Udsigten for den kommende synes relativt ringe. Ifølge Morningstars seneste European Fund Trends fandt blot 18 pct. af de adspurgte europæiske foreninger grund til at mene, at Euroland bliver den bedste aktieregion de kommende 12 måneder.

Denne Kommentar er skrevet af germana Martano, der er Morningstars i Italien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser