I starten af januar i et forsøg på at revitalisere USA’s økonomi, foreslog præsident George W. Bush en plan om at afskaffe skatten på udbytter.
Nogle kommentatorer anså dette for et modigt træk, men planerne fra det Hvide Hus vil allermest sandsynligt blive vandet en del ud i den politiske kompromisproces inden nye regler bliver vedtaget. Mange, inklusiv politikere der ganske sikkert vil stemme for stimuleringspakken, er nemlig bekymrede over USA’s voksende statsunderskud.
Kongressens budget kontor forudser nu et minus på statens finanser i år på 199 mia. dollar, mens det næste år ses blive 145 mia. dollar.
Væksten er nemlig endnu ikke rigtig kommet i gang i USA. Den 15. januar offentliggjorde centralbanken sin seneste ”Beige Book”, en officiel undersøgelse af den økonomiske aktivitet i USA, og den afslørede kun ganske lidt vækst siden midten af november sidste år. I nogle områder blev økonomien endda karakteriseret med ”slæbende vækst” og ”blød” økonomisk aktivitet.
De store amerikanske aktiemarkeder har dog haft en mild januar – indtil nu. Selv om våbeninspektørernes rapport i mandags sendte aktierne lidt ned, og præsident Bush’s hårde tale, ”State of the Union address” tirsdag aften har gjort det samme ved onsdagens marked – begge gange på grund af krigsfrygten. Derfor ligger S&P 500 3,5 pct. nede siden årets start, men altså stort set kun på baggrund af denne uges fald. Dette står som en klar kontrast til sidste års store udsving.
Et rædsomt år
Selv om bekymringerne for en ”double dip”-recession viste sig grundløse sidste år, så var omfanget af problemer i erhvervslivet i USA noget som tog både investorer og markederne på sengen. Det amerikanske finanstilsyn, SEC, startede efterforskninger af indtil flere store og kendte selskaber.
Blandt de, der fangede opmærksomheden mest, var WorldCom, der måtte bekende, at selskabet havde omdirigeret omkostninger for 4 mia. dollar for at sminke indtjeningen på regnskaberne. Arthur Andersen, et af USA’s dengang førende revisionsselskaber, faldt fra hinanden, da det blev dømt for at forhindre rettens arbejde i forbindelse med Enrons kollaps.
Også Martha Stewart, velkendt forretningskvinde, livsstilsguru og husmor, blev inddraget i en efterforskning om insiderhandel. Hendes mægler solgte hendes aktier i ImClone, der blev drevet af en af Martha Stewarts nærmeste venner, få dage før en dårlig nyhed fra selskabet, som sendte det aktiekurs i bund.
På Wall Street førte, Elliot Spitzer, statsanklageren for New York, en håndfuld sager mod investeringsbanker, som offentliggjorde utroværdige selskabsanalyser på grund af inhabilitet. Mange af de kendte Wall Street-mæglere accepterede bøder, og nye regler for uafhængig analyse diskuteres nu.
En række kendte sagde også farvel til deres poster. Harvey Pitt, chefen for finanstilsynet, trådte tilbage i efteråret, og Paul O’Neil, finansministeren i USA, samt Lawrence Lindsey, det Hvide Hus’ øverste økonomiske rådgiver, blev bedt om at træde tilbage.
Væksten i årets første tre kvartaler var positiv med det seneste estimat for tredje kvartal på 4 pct. Alligevel trak erhvervsskandalerne, terrorfrygten og udsigten til krig mod Irak markederne ned.
S&P 500 smed 23 pct. over året, Dow Jones-indekset faldt 17 pct., og teknologi-selskaberne på Nasdaq mistede 32 pct.
Selv om aktiemarkedet uden tvivl vil blive formet af den indenrigspolitiske dagsorden og beslutninger i 2003, så vil aktiernes fremfærd uden tvivl blive mest påvirket af risikoen for en konflikt med Irak og eventuelt også med Nordkorea, der har opsagt en ikke-spredningsaftale på atomvåben, og som har annonceret genåbning af landets kernekraft-program.
Denne kommentar er krevet af Phoebe Davison, som er journalist hos Morningstar i London.
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/AGAGH4NDF5FCRKXQANXPYS6TBQ.png)
