I Danmark kan private investorer vælge mellem langt færre investeringsforeninger end i nabolandene. Danskerne afskæres fra foreninger, som får pengene til at yngle bedre, eller som investerer i aktietyper, der ikke findes på det danske marked. Indviklede og diskriminerende skatteregler holder de udenlandske foreninger borte, og beskytter danske investforeninger mod konkurrence om investorernes frie midler.
Ganske vist står 355 forskellige afdelinger klar, når pengene skal investeres. Men det er ingenting mod, hvad andre europæiske lande tilbyder. Analysebureauet Morningstar følger alle europæiske investeringsforeninger. Her siger analysechef Sten Blindkilde, at udenlandske afdelinger kun står for to procent af afdelingerne på det danske marked. I Sverige er der for eksempel 2.131 forskellige afdelinger, og 76 procent af dem kommer fra udlandet.
| Udenlandsk konkurrence i Europa ---- KILDE: Morningstar | ||||
| Land | Domicilerede afdelinger | Udenlandske afdelinger | Registrerede afdelinger | Udenlandske afdelinger i % |
| Holland | 334 | 4038 | 4372 | 92% |
| Schweiz | 206 | 2089 | 2295 | 91% |
| Tyskland | 1061 | 4981 | 6042 | 82% |
| Norge | 395 | 1332 | 1727 | 77% |
| Sverige | 512 | 1642 | 2154 | 76% |
| Belgien | 1095 | 3006 | 4101 | 73% |
| Italien | 1275 | 3488 | 4763 | 73% |
| Finland | 549 | 956 | 1505 | 64% |
| Spanien | 2473 | 3287 | 5760 | 57% |
| UK | 2014 | 1983 | 3997 | 50% |
| Frankrig | 4247 | 3224 | 7471 | 43% |
| Danmark | 348 | 7 | 355 | 2% |
Interessant marked
- Morningstar inddeler investafdelingerne i over 80 europæiske kategorier, efter hvad afdelingerne investerer i. Af dem findes kun 35 i Danmark, siger Sten Blindkilde.
Han peger som eksempel på, at afdelinger som investerer i schweiziske aktier, naturressourcer eller pengemarkedet ikke findes i Danmark. Afdelinger med guldaktier har for eksempel været et af få lyspunkter i år. Indtil videre har de tjent godt 50 procent.
Selv om det danske marked er lille, er det ikke uinteressant for udenlandske investeringsforeninger. Faktisk vil mange af dem gerne sælge deres fonde til danske investorer. Men investorernes frie midler er lukket land. Her lurer brandbeskatningen, hvis danske investorer sætter penge i de udenlandske fonde.
For pensionsmidler er problemet løst. Pensions afkast loven (PAL) indførte en fast skattesats på 15 procent, uanset om pengene investeres i en dansk eller udenlandsk forening. Og her er de udenlandske fonde så småt på vej ind på markedet. Især i unit link ordningerne.
Amerikanske T Rowe Price er allerede på det danske marked med otte afdelinger, som udelukkende henvender sig til danske unit link og institutionelle investorer. Verdens største fondsforvalter, Fidelity, markedsfører 10 fonde gennem danske unit link selskaber. Fidelity vil gerne ind på det almindelige marked. Men Allan Pelvang, som leder skatteafdelingen i Fidelity International siger:
- Vi er ikke på det danske marked for frie midler, fordi de danske regler diskriminerer mod udenlandske fonde.
Norske Skagen er en lille spiller, men skiller sig ud med markant bedre afkast end tilsvarende danske aktieafdelinger. Skagen har fået godkendt to aktiefonde i Danmark, men ifølge direktør Harald Espedal henvender fondene sig udelukkende til pensionsinvestorer og institutionelle investorer.
- Bortset fra pensionssiden og institutionerne er det danske marked lukket, siger han.
Stopklodsen er det danske skattesystem. Kort fortalt er problemet, at udenlandske afdelinger risikerer, at skattevæsenet klassificerer dem som skattelybeviser, fordi de som regel er akkumulerende og ikke betaler selskabsskat. Afkastet bliver dermed ikke beskattet som aktieindkomst men som kapitalindkomst, og får en yderligere tillægsskat oveni.
Ifølge skattekonsulent Kjeld Bergenfelt fra Deloitte & Touche betyder det reelt, at private investorer ikke kan investere frie midler i udenlandske investeringsbeviser.
- Problemet kan ikke løses, medmindre der indføres en mere ensartet og løbende beskatning af de forskellige former for afkast, eller at konceptet for de udloddende afdelinger blødes op. De udenlandske foreninger straffes for, at de ikke beskattes i udlandet, siger han.
Udenlandske investeringsforeninger, som vil ind på det danske marked for frie midler, har i virkeligheden kun en mulighed. Nemlig at oprette en dansk investeringsforening, som svenske SEBinvest har gjort. Men det er dyrt og ødelægger til en vis grad ideen med at give danske investorer adgang til udenlandske foreninger, fordi de udenlandske foreninger så skal følge de snævre danske krav.
Ingen diskrimination
- Der er omkostningsmæssige og organisatoriske problemer ved at sætte en operation op i Danmark. Og vi ønsker at være en strømlinet organisation med fokus på investeringsprocessen, siger Harald Espedal.
I Investeringsforeningsrådet mener sekretariatschef Peter Wendt ikke, at udenlandske investeringsforeninger diskrimineres.
- De udenlandske akkumulerende afdelinger betaler ikke skat. Derfor er det i orden, at de beskattes hårdt i Danmark. Ellers stilles de bedre end danske afdelinger, siger han.
I Fidelity kan Allan Pelvang ikke se det rimelige i de danske skatteregler, og han mener, at det er en sag for EF-domstolen.
- Det eneste, som kræves, er, at en enkelt dansk investor køber et bevis i en udenlandsk aktiefond, og når tiden kommer til at betale skat, tager sagen til EF-domstolen. En sådan sag kan næsten ikke tabes, for det er åbenlyst, at reglerne i Danmark stiller udenlandske afdelinger markant dårligere på skatten. Og domstolen har oftest dømt mod skattediskrimination, siger han.
Med tilladelse fra Bjarne Sørensen, journalisten bag denne artikel, og Dagbladet Børsen bringer Morningstar denne dybt relevante artikel – relevant for private investorer. Artiklen blev første gang publiceret den fredag 1. november 2002 i Dagbladet Børsen.
