I Wall Streets kølvand

Godt et år efter terrorangrebene den 11. september er Europa endnu ikke tilbage på kursniveauet fra lige efter angrebet. De europæiske markeder er stadig lige afhængige af udviklingen i USA

Facebook Twitter LinkedIn

Over den seneste måned – fra Paris til Frankfurt og fra Madrid til Milan – har markederne registreret betydelige fald. Den 16. september havde MSCI Europa tabt 5,57 pct. på en måned. Blandt de bedste markeder var det italienske, som blot var faldet 3,99 pct. og det engelske med et minus på 4,3 pct. Det tyske marked i Frankfurt var hårdest ramt med et fald 10,58 pct.

Nedturen over den seneste måned omfatter også den sidste uge i august, som var positiv for aktiemarkederne, især på grund af fremgangen for kriseramte Vivendi, der valgte at skære divisioner og aktiviteter fra. Den hjælp var dog kortfristet og siden er de dårlige nyheder fortsat, blandt andet faldt tillidsforventningerne i tysk erhvervsliv igen, ifølge den seneste Ifo-analyse.


Optimistiske managere

Porteføljeforvalterne er på den anden side mere optimistiske. Ifølge Morningstars European Fund Trends i august mener 24 pct. af de europæiske investeringsforeninger, at Europa bliver det bedste aktiemarked de kommende 12 måneder.

I realiteten fortsætter Europa dog med at være et ekko af stemningen i USA, der i den grad fortsat svinger taktstokken. Truslen om krig mellem USA og Irak presser det amerikanske marked, og Europa lider under det samme forhold. EU-Kommissionens nedjustering af den europæiske økonomiske vækst for det seneste kvartal hjalp dog heller ikke.

Gode nyheder kan derimod være på vej fra selskaberne. Mange er i denne tid i gang med at udarbejde kvartalsregnskaber, og eksempelvis flere af de danske selskaber har overrasket positivt. Desværre har de eneste nyheder indtil nu fra det øvrige Europa mest handlet om svagt salg og nedjusteringer af indtjeningen.


Korte obligationer i fokus

Interessen fra investorer er derfor stadig stærk over for obligationsmarkedet, især efter ECB’s beslutning på det seneste møde i sidste uge om at fastholde renteniveauet. Det fjernede en del af støvet på obligationerne, i særdeleshed de korte, da markedet stadig ser tiden an i spørgsmålet om en mere ekspansiv (lavere renter) pengepolitik eller bedre makroøkonomiske forhold i Europa.

Denne kommentar er skrevet af Germana Martano, der er Morningstars redaktør i Italien.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Morningstar Danmark Editor  .

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser