Skat på udenlandske beviser

For de danske investeringsforeninger indebærer de udenlandske aktieinvesteringer noget ekstra administration ved tiltagesøgning af for meget betalt udbytteskat til udlandet, ligesom mulighederne for at opnå lempelse for den udbytteskat, der ikke kan tilbagesøges, typisk er meget begrænset. Bortset herfra adskiller de nævnte udenlandske investeringer sig ellers ikke fra tilsvarende, som investeringsforeningerne foretager i danske selskaber.

Problemerne opstår først, hvis de danske investeringsforeninger – og her tænkes der på de aktiebaserede og udloddende foreninger/afdelinger - køber aktier i finansielle selskaber, f.eks. banker eller investeringsselskaber, beliggende i lande med et skattesystem, som afviger væsentligt fra det danske.

Efter omstændighederne vil der indtræde en skærpet beskatning af medlemmerne, hvis foreningen/afdelingen køber aktier i et udenlandsk finansielt selskab, f.eks. en bank, der er beliggende i et land, som notorisk kvalificeres som et ”lavskatteland” (eller ”skattelyland”). Den skærpede beskatning indtræder som følge af, at foreningen/afdelingen ændrer karakter fra at være en aktieafdeling til at blive en såkaldt ”blandet afdeling”. Normalt afholder foreningen/afdelingen sig derfor fra at foretage investeringer i finansielle selskaber i ”skattelylande”, og de danske investeringsforeninger har i praksis indbygget en lang række procedurer i deres forretningsgange, der i vidt omfang sikrer, at foreningerne ikke utilsigtet køber ”skattelyaktier” (eller ”sorte aktier”, som de i øvrigt også kaldes).

Selvom de omtalte forretningsgange sikrer foreningerne imod, at der købes ”skattelyaktier”, kan problemet med ”skattelyaktier” alligevel opstå. Det kan f.eks. tænkes, at den eksterne revisor – under sin gennemgang af afdelingernes respektive porteføljer - konstaterer, at nogle af foreningens uden-landske aktier, som foreningen oprindelig har bedømt som en almindelig aktieinvestering, har ændret karakter på en sådan måde, at investeringen efterfølgende kvalificeres som ”skattelyaktier”. I disse tilfælde er der i lovgivningen fastsat regler, som indebærer, at foreningen - når revisor påpeger forhol-det over for foreningen – blot (hurtigst muligt) skal sælge beholdningen af ”skattelyaktier”, og foreningen opnår herved, at dens skattemæssige status som udloddende aktieafdeling opretholdes, og problemet med den ”uheldige” investering kan således løses på en forholdsvis enkel måde.

På det danske marked ses det kun sjældent, at der udbydes andele i udenlandske investeringsinstitutter til private investorer, der investerer uden for pensionsområdet (livsforsikringsselskaber, pensionskasser og rate- og kapitalpensionsordninger), hvilket hænger sammen med, at beviser i udenlandske investeringsinstitutter næsten altid kvalificeres som ”skattelybeviser” efter danske skatteregler, eller at der i hvert fald er en betydelig risiko for, at der er tale om sådanne ”skattelybeviser”. Dette gælder i øvrigt, selvom investeringsinstituttet er hjemmehørende i et land, som har et skattesystem, der minder om det danske. Problemet er normalt en konsekvens af, at det udenlandske investeringsinstitut ikke betaler selskabsskat, ligesom danske aktieselskaber.

Konsekvensen af, at beviserne i det udenlandske investeringsinstitut kvalificeres som ”skattelybeviser”, kan være betydelige. Afkast af ”skattelybeviserne” beskattes nemlig ikke efter de samme regler, som gælder for beskatning af almindelige aktier - hvor afkastet enten er skattefrit (børsnoterede aktier med en beholdningsværdi, der ligger under ”bagatelgrænsen”), eller hvor skattesatsen typisk er for-holdsvis lav (28%/43% for personer). Investor skal derimod påregne, at afkastet af beviserne beskattes med satsen for kapitalindkomstbeskatning, dvs. op til 59%, og det gælder uanset længden af bevisets ejertid, beholdningsstørrelse mv. Tab på ”skattelybeviser” kan ikke modregnes i gevinster på andre eller tilsvarende papirer.

Hertil kommer en yderligere ”strafbeskatning” ved salg af ”skattelybeviset”, der gennemføres på den måde, at fortjenesten ”optrappes” med 1% pr. ejertidsår, dog minimum 10%. Har investor ejet beviset i f.eks. 1 år og solgt beviset med en fortjeneste på 1.000 kr., skal investor medregne 110% af 1.000 kr. ved skatteopgørelsen, svarende til 1.100 kr. (selvom den faktiske fortjeneste kun udgjorde 1.000 !).

Hvad angår risikoen for at beskatning efter ”skattelyreglerne” må det generelt frarådes at købe andele i udenlandske investeringsinstitutter for frie midler, uden at der er foretaget en grundig vurdering af skattelyproblematikken. Normalt må det anbefales at anbringe midlerne i danske investeringsforeninger, som ”opererer” på de udenlandske markeder. Alternativt kan man selvfølgelig vælge at købe aktier i de udenlandske aktieselskaber – men sådanne direkte investeringer rejser en række andre problemer.

Af skattekonsulent, cand.jur. Kjeld Bergenfelt, Deloitte & Touche Skat. Morningstar og De-loitte & Touche har indgået et redaktionelt samarbejde på området for beskatning af investeringsforeninger. Deloitte & Touche besvarer også relevante spørgsmål til skattebrevkassen på skat@morningstar.dk