Danske investeringsforeninger klarer sig fortsat godt i europæisk perspektiv

De danske fonde er blandt de stærkeste i Europa sammen med Holland og Finland, mens sydeuropæerne halter langt bagefter. Det er især billige investeringsalternativer, der bidrager til de gode resultater.

Thomas Furuseth 03/06/2019

Af Thomas Furuseth, Morningstar.

Siden 2002 har Danske investeringsforeninger konsistent klaret sig godt i en europæisk kontekst, selvom meget har ændret sig siden da. Danske fonde har holdt fast i deres højere-end-gennemsnitlige Morningstar rating gennem disse ændringer. Stjerne-ratingen er designet således, at hele universet af fonde i gennemsnit vil få 3 stjerner, hvis der justeres for, at samme fond kan have flere forskellige klasser (hvilket vores rating gør). Fordi nogle lande konsistent leverer stærke resultater, bliver andre lande nødt til at være svagere. Når vi ser på en rangliste over europæiske lande, bemærker vi hurtigt, at fonde i Sydeuropa har tendens til at halte bagefter med færre stjerner. Luxembourg - på grund af fondindustriens massive størrelse i landet - vil typisk have tendens til at ligge tæt på gennemsnittet eller lidt under.

Problemet med markederne i det sydlige Europa er deres omkostninger og manglen på billige alternativer såsom indeksfonde. For eksempel er der kun to ratede fonde i Italien, der er markerede som indeksfonde i Morningstars database, mens 9% af de danske fonde står som indeksfonde.

Det er dog ikke hele forklaringen. Hvis vi opdeler fondene i hvert land i kvartiler inden for hver Morningstar kategori, så har selv de billigste to kvartiler i Spanien (altså de billigste 50 procent) en gennemsnitlig rating, der ligger betydeligt under det samlede europæiske gennemsnit. Det står i skarp kontrast til normen, hvor de to billigste kvartiler typisk har højere ratings end det europæiske gennemsnit.

Aktiv og passiv
Passive amerikansk-domicilerede aktiefonde i kategorien med fokus på amerikanske aktier nåede i april næsten op på siden af de aktivt forvaltede fonde, hvad angår aktiver under forvaltning. Over de sidste 10 år er der nogenlunde kommet lige så mange penge ind i indeksfonde, som der er taget ud af aktive fonde.

Hvis vi kigger mod vores egne markeder, har indeksfonde i den europæiske database en gennemsnitlig stjerne-rating på 3,49. Hvis alle ratede fonde i hver Morningstar kategori splittes op i kvartiler baseret på deres omkostninger, forsvinder indeksfondenes fordel. I stedet klarer de aktive fonde sig bedre end de passive alternativer inden for hver kvartil. Der findes dyre passive fonde i Europa, og dem bør man forsøge at undgå. Styrken og enkeltheden i at vælge fonde med lave omkostninger er en langt vigtigere pointe end debatten om aktiv mod passiv. Faktisk kan aktive fonde sagtens blandes med passive fonde i en portefølje - de to er ikke gensidigt udelukkende muligheder.

Det er dog svært at konkurrere med indeksfonde på omkostningerne. I visse tilfælde har deres omkostninger allerede ramt nul. Selv i Europa har vi set områder med gratis indeksfonde, hvor eksempelvis Nordnet tilbyder lokale markedsfonde i Norden uden omkostninger. I Sverige, udover Nordnet, findes også Avanza Zero med 19 milliarder svenske kroner under forvaltning. Avanza Zero blev allerede lanceret i 2006. Forskellen mellem disse fonde, og dem vi ser i USA, er at de lokale versioner kun dækker små markeder. For at bygge en veldiversificeret portefølje, har nordiske investorer derfor også brug for andre aktiefonde.

Grafikken herunder viser den gennemsnitlige rating i fonde domicileret i de europæiske lande. Analysen er foretaget med Morningstar Direct.

Om forfatteren

Thomas Furuseth

Thomas Furuseth  er analytiker og redaktør på Morningstar.no. Han har en mastergrad i økonomi fra Handelshøyskolen BI med spesialisering i finans.