Q1 Teknologi: kursfald skaber potentiale

Aktiemarkedets tilbagefald giver muligheder til langsigtede investorer inden for halvledere og software, hvor blandt andet kinesiske Tencent og amerikanske Microchip Technology fremstår som attraktive investeringer.

Af Brian Colello, CPA, Director of Technology Equity Research hos Morningstar.

Teknologiaktierne fik tæsk I fjerde kvartal, hvor Morningstars Global Technology Index faldt 18 procent frem mod 20. december, da bekymringer om en amerikansk-kinesisk handelskrig har presset sektoren (Bilag 3a). Vi mener, tarifferne har ledt til bekymringer om både den kinesiske forbrugers styrke og potentielle forstyrrelser af en tæt knyttet forsyningskæde, der vil være vanskelig for USA og Kina at afvikle.

Generelt ser teknologisektoren meget billigere ud end for få måneder siden. Den gennemsnitlige tech-aktie handles 15 procent under vores fair value-estimat i dag sammenlignet med en overkurs på 3 procent i slutningen af tredje kvartal 2018. Samtidig er antallet af 5-stjernede teknologiaktier mere end fordoblet, da 4 procent af vores dækning nu fremstår meget undervurderede (Bilag 3b). Der er mest potentiale på halvleder-området, hvor den gennemsnitlige aktie handles med en discount på 23 procent.

På kort sigt er billedet relativt svagt efter et par år med enorm vækst. Bilsalget har været trægt i de seneste måneder, mens kommentarer fra Apples leverandører indikerer, at salget af iPhones har været svagt i år. Alligevel regner vi dog ikke med, at farten vil aftage, når det kommer til efterspørgslen på processorkraft, forbindelse og sensorer i en bred vifte af enheder såsom i biler, og det tegner godt for efterspørgslen på computerchips på lang sigt. Generelt ser vi denne form for cykliske nedgangsperioder som tidspunkter, hvor man bør investere i ledende aktier af høj kvalitet, da disse selskaber er velpositionerede til at ride stormen af.

Desuden er den gennemsnitlige aktie inden for online medier også undervurderet med omkring 20 procent i vores øjne. Bekymringer om data og privatliv har været en sten i skoen for amerikanske favoritter som Alphabet (Google) og Facebook, mens den kinesiske økonomis helbred har gjort, at regionale mestre som Tencent og Baidu også er undervurderede i vores øjne.

Tencent Holdings (0700) 

Stjerne rating: 4 stjerner
Economic moat: Wide
Seneste kurs: 311,20 HKD
Fair value estimat: 499,00 HKD
Fair value usikkerhed: Høj

Vi mener, wide-moat Tencent har adskillige vækstmuligheder, der understøtter vores forventninger om en 10-årig vækstrate på 19 procent per år for omsætningen og 20 procent for det justerede driftsresultat (EBIT). I vores øjne er den nuværende pause i Kinas godkendelser af spil på grund af en restrukturering af regeringens institutter, som ikke har til hensigt at ramme Tencent specifikt. Vi regner med at godkendelserne vil genoptages i midten af 2019, hvilket er der hvor vi vil se en betydelig acceleration i spilomsætningen.

I mellemtiden vil Tencents netværkseffekt fortsat være meget stærk med over 1 milliard Wechat/Weixin brugere om måneden.

Microchip Technology (MCHP) 

Stjerne rating: 5 stjerner
Economic moat: Wide
Seneste kurs: 71,90 USD
Fair value estimat: 112,00 USD
Fair value usikkerhed: Medium

I vores øjne er wide-moat Microchip Technology en af de aktier af højest kvalitet i vores dækning af halvleder-industrien, og vi mener, at investorer får en attraktiv risikopræmie efter aktiekurserne på det seneste er faldet tilbage i industrien. Microchip forbliver en ledende leverandør af ”hjernen”, der er nødvendig for en vifte af smarte produkter kategoriseret under ”Internet of Things”. Microchip kan findes under kølerhjelmen på de nyeste biler med det mest avancerede elektroniske udstyr, og vi mener at selskabet står til at profitere fra det voksende indhold af computerchips per bil. Microchip er dygtig til at navigere gennem de forskellige cyklusser i industrien, og vi ser ikke nogen grund til, at den seneste potentielle afmatning i industrien skulle ændre på dette.

Brian Colello, CPA, har ingen positioner i de ovennævnte værdipapirer.

---

© Morningstar 2019. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services.

Om forfatteren

Morningstar Analysts   -