Q4 teknologi: Fremstår overvurderet på trods af historiens første billion-dollar aktie; Apple

Cloud-løsninger, handelskrig og M&A er fortsat store emner inden for tech

  • Vi ser overordnet teknologisektoren som værende overvurderet med en market-cap vægtet pris/fair value på 1,075.
  • Cloud-løsninger forbliver den vigtigste historie inden for teknologi.
  • Handelskrigen mellem USA og Kina fortsætter med at øge risikoen ved investeringer i teknologi.

 

Af Brian Colello, CPA, Director of Technology Equity Research

Vi mener teknologisektoren er overvurderet med dens market-cap vægtede pris/fair value på 1,075 per 31. august mod 1,02 ultimo maj, 1,05 ultimo februar og 1,08 i slutningen af november 2017. Nasdaq indekset er steget 3 procent fra midt-juni til midt-september og er oppe med omkring 16 procent i år. Man kan ikke kigge på markedsværdierne i teknologi uden at lægge mærke til opstandelsen af det første billion-dollar selskab efter Apple krydsede mållinjen i dette kvartal.

Den absolut vigtigste trend i teknologi er fortsat skiftet mod cloud-løsninger, da virksomheder flytter deres computerkraft til pay-as-you-go forretningsmodeller, der giver større fleksibilitet, sikkerhed og omkostningsbesparelser. Skiftet har konsekvenser for masser af de aktier, vi dækker. Selvom tech-sektoren fremstår overvurderet i dag, ser vi et par undervurderede navne, der drager stor fordel af skyen såsom Salesforce.com og ServiceNow. Uafhængig af værdiansættelsen ser vi stadig vindere blandt infrastructure-as-a-service aktører såsom Amazon.com Web Services, Microsoft Azure og Google. Software-as-a-service (SaaS) selskaberne ser en enorm vækst, mens fortidens IT-leverandører er i modvind. Inden for SaaS har Adobe og Microsoft været særligt dygtige til at overgå til SaaS modellen, da salget af software-abonnementer i stedet for dyre en-gangs licenser har udvidet kundebasen. Oracle er kommet relativt langsommere fra start I vores øjne, om end der har været nogle tegn på optimisme til tider.

Handelskrigen mellem USA og Kina tilfører stadig større risici til tech-investeringer; selvom selskaberne ikke er blevet ramt hårdt af toldsatser endnu, ser vi at mange ledere i sektoren holder øje med den politiske situation og håber på et tilfredsstillende resultat. Apples populære gadgets såsom iPhone og Apple Watch menes at være fritaget for handelskrigen indtil videre, hvilket vi mistænker er en lettelse for den teknologiske forsyningskæde, da langt størstedelen af Apples komponenter samles i Kina. Enhver told, der rammer Apples produkter, kan få negative konsekvenser for mange af teknologiaktierne, da en lavere efterspørgsl på iPhones kan tynge omsætningen hos flere af selskabets leverandører, der afhænger af smartphone-titanen som en af deres største kunder.

Intel INTC
Stjerne rating: 4 stjerner
Economic moat: Wide
Fair value estimat: 65,00 USD
Fair value usikkerhed: Medium
5-stjernet pris: 45,50 USD

Wide-moat Intel handles med en attraktiv rabat til vores fair value-estimat på 65 dollar. Chip-gigantens omfattende produktportefølje skræddersyet til computere fra datacentre til edge-økosystemet giver os tiltro til selskabets langsigtede vækstudsigter på trods af et nedadgående PC-marked. Vi ser positivt på Intels alsidige tilgang til at løse udfordringer inden for computerkraft (kunstig intelligens og skyen), forbindelser (5G) og hukommelse (3D NAND og 3D Xpoint). Selskabets data-fokuserede strategi er forankret i en vifte af produkter, der understøtter data skabelse, overførsel, lagring og analyse.

Intels seneste opkøb (Altera, Mobileye, Nervana og Movidius) har låst op for nye vækstmuligheder, mens selskabet tilpasser sine uddaterede kompetencer inden for client computing og datacentre. En af chipproducentens seneste større opkøb, Mobileye, har fordelen af at være en etableret spiller i adskillige avancerede driver-assistance systemer og har en robust pipeline med succesfulde designs. Nu hånd i hånd med Intels teknologiske og finansielle ressourcer vil kombinationen være en formidabel spiller i kapløbet mod selvkørende biler – i vores øjne. Vi estimerer et potentiale på 7 mia. dollar I 2025 for Intels autonome platform og løsninger, hvor vi forventer at selskabet vil erobre en betydelig del af det adresserbare marked.

Brian Colello, CPA, har ingen positioner i de ovennævnte værdipapirer.

---

© Morningstar 2018. Alle rettigheder reserveret. Medmindre andet er angivet i en særskilt aftale, må denne rapport kun anvendes i det land, hvor den oprindelige distributør er fra. De i rapporten indeholdte informationer, data, analyser og meninger udgør ikke investeringsvejledning; de er udelukkende beregnet til informative formål og er derfor ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer, ligesom der heller ikke garanteres for deres korrekthed, fuldstændighed eller nøjagtighed. De meninger, der her gives udtryk for, er formidlet på datoen herfor og kan ændres uden yderligere varsel. Med undtagelse af hvor andet kræves af lovgivning, hæfter Morningstar ikke for nogen beslutninger i forhold til handel, erstatning eller andre tab, der kan tilskrives eller er relateret til oplysninger, data, analyser eller anskuelser eller deres brug. De heri indeholdte oplysninger tilhører Morningstar og må ikke gengives, hverken helt eller delvist, eller bruges på nogen måde uden Morningstars forudgående, skriftlige samtykke. Investeringsanalyserne udarbejdes og udsendes af datterselskaber til Morningstar, Inc., herunder men ikke begrænset til Morningstar Research Services

Om forfatteren

Morningstar Analysts   -